Testen (11/2022): Ernæring redder liv

Test din viden om underernæring.
Spørgsmål nr. 1: Forskning viser, at specialiseret indsats på hospital virker. Hvilken indsats er der tale om?

A. Ernæringsscreening kombineret med små a la carte-retter og samarbejde med diætist
B. Ernæringsscreening, fastlagte menuer og lægefaglig supervision 
C. Ernæringsscreening, frit tilgængeligt køkken og samarbejde med pårørende

Spørgsmål nr. 2: Fakta om underernæring, hvor stort er problemet?

A. 30 pct. af ældre i plejebolig og i hjemmepleje er i ernæringsrisiko og 30-40 pct. på de medicinske og kirurgiske afdelinger
B. 60 pct. af ældre i plejebolig og i hjemmepleje er i ernæringsrisiko og 20-30 pct. på de medicinske og kirurgiske afdelinger
C. 80 pct. af ældre i plejebolig og i hjemmepleje er i ernæringsrisiko og 40-50 pct. på de medicinske og kirurgiske afdelinger

Spørgsmål nr. 3: Tal fra den Landsdækkende Database for Geriatri viser, at ældre taber sig under indlæggelsen, men hvor mange pct. i gennemsnit?

A. 23 pct.
B. 33 pct.
C. 43 pct.
 

Spørgsmål nr. 4: Studier viser, at vægttab hos ældre typisk fortsætter efter udskrivelsen, men i hvor lang tid? 

A. 3-6 måneder efter udskrivelsen 
B. 1-3 måneder efter udskrivelsen
C. 6-8 måneder efter udskrivelsen

Spørgsmål nr. 5: Ca. 48 pct. af patienterne på landets hospitaler er i ernæringsrisiko, når de bliver indlagt. Hvis patienten er indlagt i fire dage eller mere, stiger tallet. Men hvor meget?

A.Tallet stiger til 50 pct.
B. Tallet stiger til 70 pct.
C. Tallet stiger til 80 pct.

Spørgsmål nr. 6: Dansk Sygeplejeråd er i med i Alliancen mod Underernæring, som er stiftet af Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, Kost og Ernæringsforbundet og Landbrug & Fødevarer. Hvad er formålet?

A. At få flere penge til at prioritere køkkener på de nye supersygehuse
B. At forene stærke kræfter, således at ernæringen for patienter og skrøbelige ældre prioriteres
C. At påbegynde en tidlig målrettet ernæringsindsats i de enkelte kommuner

Spørgsmål nr. 7: Underernæring fører bl.a. til tab af muskelmasse, nedsat funktionsevne, flere infektioner og unødige indlæggelser. Hvad koster det samfundet?

A. Underernæring koster årligt samfundet tre mia. kr. 
B. Underernæring koster årligt samfundet fem mia. kr. 
C. Underernæring koster årligt samfundet seks mia. kr.

Spørgsmål nr. 8: At bo alene påvirker det daglige kostindtag, men på hvilken måde?

A. Der er en tendens til at spise mere usundt og springe måltider over
B. Måltiderne er mindre men mere kalorieholdige
C. De daglige måltider er færre, og appetitten er dårligere

 

Emneord: 
Ernæring