Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra valgkamp til lønkamp

Sygeplejerskernes løn var blandt de hotteste emner i valgkampen, og der blev lovet flere lønkroner til velfærdsområderne. Men ikke så meget, som sygeplejerskerne ønsker, og efter valget kan Dansk Sygeplejeråd blive nødt til at give køb på, at alle får lige meget, mener sundhedsøkonom og analytiker.

Sygeplejersken 2022 nr. 13, s. 6-7

Af:

Nana Toft, journalist

sy13-2022_akt_valgmoede
Socialdemokratiets syv principper

Det skal de tre mia. kroner til bedre løn og arbejdsvilkår fokusere på:

  • løse rekrutteringsudfordringerne
  • sikre mere lige aflønning 
  • ansatte med borgernære opgaver
  • flere på fuld tid
  • færre vikarer 
  • et solidt fagligt grundlag
  • økonomisk ansvarlighed

Kilde: Bedre vilkår, bedre velfærd, Socialdemokratiet.

Sundhed har ofte været blandt de emner, der optager danske vælgere allermest. Kort før Mette Frederiksen udskrev valg i oktober, stak det dog helt af.

En undersøgelse som Epinion lavede for DR og Altinget viste, at 29 pct. anså forholdene i det danske sundhedsvæsen som det allermest presserende problem, som politikerne burde tage sig af. På en delt andenplads, med 14 pct., kom miljø og klima samt styring af dansk økonomi. 

Tendensen fortsatte under selve valgkampen, hvor det i følge politisk analytiker ved Politiken, Elisabet Svane, i den grad er lykkedes at holde fokus på nødvendigheden af bedre arbejdsforhold og især højere løn. 

“Det står klart, at der mangler sygeplejersker, læger og sosu’er. I en grad, der gør, at vejen er banet for kravet om mere løn,” pointerer Elisabet Svane. 

Et magtmiddel i hånden

Hun vurderer, at Mette Frederiksen ikke ville gå ud med en plan for forbedrede løn -og arbejdsforhold i den offentlige sektor, hvis der ikke var noget at komme efter. 

“De offentligt ansatte har fået et magtmiddel i hånden, som de vil kunne udnytte i forhold til at kræve mere i løn,” forklarer Elisabet Svane, der understreger, at kvindelige offentligt ansatte altid har været en eftertragtet vælgergruppe.

Men efter en finanskrise og en periode med høj arbejdsløshed står vi nu i den situation, man længe har vidst ville komme: en katastrofal mangel på arbejdskraft. 

“Dertil søger de unge ikke ind på sygeplejeuddannelsen. Det gør jo, at politikerne ikke kan sidde det overhørig længere. Regeringens syv principper for, hvem der skal have mere i løn, er en vigtig markør. Udspillet viser, at de både hører og anerkender råbet,” lyder det fra Elisabet Svane. 

Sæt grundlønsløftet på pause

Hun bliver bakket op af Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, der siger, at et så markant udspil fra regeringens side kræver, at Mette Frederiksen følger op. 

“Det er så den spillebane, Dansk Sygeplejeråd har at spille på. Det er en gylden mulighed, så det er noget med at udnytte den,” siger Jes Søgaard.

Han vurderer dog, at grundlønsløftet på 5.000 kr. bør sættes på pause. 

“Mit bud er, at hvis Dansk Sygeplejeråd går til forhandlingerne med det som et ultimativt krav, så har de tabt på forhånd. Jeg tænker, strategien må være tosporet, hvor et realistisk løft vil være 2.500 kr. til alle, og resten må man så kæmpe om i overenskomstforhandlingerne i 2024, som vil være et ekstra løft til de grupper, hvis kompetencer er efterspurgt,” mener Jes Søgaard. 

“Dansk Sygeplejeråd skal køre på knaphedsfaktoren. Altså sikre et tillæg til dem, der er mangel på. Som økonom er knaphed en værdi, man kan køre på. Udfordringen her bliver dog, at Dansk Sygeplejeråd bliver nødt til at acceptere præmissen om, at udvalgte grupper blandt sygeplejerskerne har udsigt til et højere lønløft end deres kolleger,” understreger han. 

Opgør med lige løn 

Elisabet Svane vurderer, at udsigten til differentieret løn kan blive en svær pille at sluge og vil sætte sygeplejerskerne i en for dem uvant situation. 

”Sygeplejersker, såvel som læger og medlemmer af FOA, kan alle profitere af, at de er eftertragtede, men det kræver, at man giver køb på, at man er en lige gruppe. At alle tjener lige meget. Med andre ord: For at få ligeløn er du nødt til at bryde med princippet om lige løn,” lyder analysen fra Elisabet Svane. 

Grete Christensen

Grete Christensen: 
"Erkend, at vi har en ligelønsudfordring"

Valget er overstået. Hvordan vil Dansk Sygeplejeråd holde momentum? 
"Vi fortætter med at arbejde strategisk med at påvirke politikerne og holde dem op på alle løfterne. Vi vil sikre os, at de drøftelser, der foregår lige nu om et 
regeringsgrundlag, indeholder alle de elementer, der er afgørende for, at vi både kan fastholde sygeplejerskerne og tiltrække nye."

Kravet om de 5.000 kr. i grundlønsløft møder kritik. Hvad er din kommentar til det? 
Vi forventer ikke, at vi kan løfte det hele på én gang. Men gerne over tid. Det er nødvendigt at erkende, at vi har en ligelønsudfordring – og ikke kun i vores fag. Samfundet forandrer sig. De unge søger ikke ind i faget som et kald. Der skal mere til, og her spiller lønnen en afgørende rolle. Det er den store forskel fra tidligere – at den nuværende generation ikke længere er villige til at give køb på en ordentlig løn."

Både Jes Søgaard og Elisabet Svane siger, at for at få ligeløn er I nødt til at bryde med princippet om lige løn. Hvad siger du til det? 
"Det har vi allerede brudt med. Det er jo ikke sådan, at alle sygeplejersker får det samme. Man får udstillet os som nogen, der lever i en fortid. Der er allerede forsøgt alverdens muligheder for at finde løsninger til en højere løn. Inklusive at ikke alle tjener det samme. Jeg siger ikke, at den her differentiering er uproblematisk, og den bliver heftigt diskuteret mange steder, men det bliver den også, fordi grundlønnen er alt for lav. Får vi hævet grundlønnen, så vil der også komme færre diskussioner. Det er jo dybt uretfærdigt at have en løn, der ligger langt lavere end den løn, ens børn kan få i studiejobs."