Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker arbejder mindre efter første barn

Helt præcist falder sygeplejerskernes arbejdstid seks procentpoint mere end de andre faggruppers

Sygeplejersken 2022 nr. 14, s. 9

Af:

Mai Rathje Skovgaard, journalist

Sygeplejersker er den offentlige faggruppe, som går mest ned i arbejdstid, når de har fået deres første barn.

Det viser en ny rapport fra Kraka og Deloitte, som har fulgt godt 45.000 offentligt ansatte sygeplejersker, lærere, SOSU’er og pædagoger i perioden 1999 til 2015 i fem år, før de fik deres første barn, og 10 år efter.

Helt præcist falder sygeplejerskernes arbejdstid seks procentpoint mere end de andre faggruppers, hvilket svarer til 500 færre arbejdstimer om året.

Ifølge Anders Dons, CEO for Deloitte i Norden, skyldes det bl.a. løn: 

”Det handler bl.a. om, hvor indtægterne kommer fra, og der skal man ikke være naiv. Det er med til at fastholde nogle kønsmønstre omkring, hvem der går derhjemme,” udtaler han til Information.