Krig og ulykke ramte også Ukraine for 100 år siden

De ”hvide” og de ”røde” sloges om magten i en regulær borgerkrig i Ukraine i årene efter første verdenskrig 1914-18 og den russiske revolution i 1917.
Lena Tidemand er kvinden i pelsen midt i billedet, og manden på trappen er Fritjoff Nansen. Billedet er taget på banegården i Kharkiv, Ukraine, i 1922 – byen, der lige nu 100 år senere er blevet voldsomt ødelagt pga. russiske bombardementer.
Foto: Dansk Røde Kors/Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

Historien har det med at gentage sig – ikke mindst den ulykkelige. Krigen raser lige nu i Ukraine og skaber nød og fortvivlelse for civilbefolkningen. Sådan var det også for nøjagtigt 100 år siden. De ”hvide” og de ”røde” sloges om magten i en regulær borgerkrig i Ukraine i årene efter første verdenskrig 1914-18 og den russiske revolution i 1917. Samtidig slog høsten fejl pga. tørke, og resultatet blev hungersnød. Millioner omkom af sult i bl.a. Ukraine.

Folkeforbundet organiserede hjælpearbejdet, ledet af nordmanden, polarforskeren og diplomaten Fritjoff Nansen, i samarbejde med Røde Kors, ledet af den danske sygeplejerske Lena Tidemand.

To år tidligere modtog hun som den første danske sygeplejerske Florence Nightingale-medaljen, bl.a. for sin indsats i Rusland under første verdenskrig.

Læs beretningen om Lena Tidemands spektakulære liv i Sygeplejersken nr. 20/2001: ’Iført to pelse og revolverbælte’.

Læs også: 

"Hvis vi taber, bliver I de næste"

"Det kan man bare ikke lade være med"

Emneord: 
Historie