Anmeldelser

Rød sommer
Fotos og fortællinger fra sygeplejerskernes konflikt 2021

Dansk Sygeplejeråd 2021. Bogen er gratis for medlemmer, læs mere på dsr.dk/rødsommer

Dansk Sygeplejeråds udgivelse af bogen ’Rød sommer’ samler op på sygeplejerskernes fagkamp for ligeløn i forbindelse med OK21. Bogen fortæller historien om konflikten gennem en collage af billeder, fortællinger, baggrundsartikler, interviews, tegninger, og historiske perspektiver. I sin form fortsætter den en SoMe-lignende formidlingsform, som Dansk Sygeplejeråd også benyttede i bogen ’2020 Year of the nurse’. Det er en form, som fungerer fint.

Rød sommer rummer mange fine hverdagsbeskrivelser og indspark fra de forskellige aktører. Der er samlet mange gode fotos fra demonstrationer og events forskellige steder i landet. Det giver et fint indtryk af konfliktens væsen og den historiske og samfundsmæssige kontekst, den er en del af.

Nu et par år efter sygeplejerskernes år er vi blevet så meget klogere, at de 1.000 flere sygeplejersker ikke blev til noget, og den anerkendelse, som man håbede at få gennem lønløft i OK21, udeblev. Retorisk er tonen også skærpet hos formanden i forordet til bogen. 

Samtidig giver bogen også et godt indtryk af, hvordan strategiske overvejelser og samarbejdende forhandlingsfællesskaber kommer til kort over for medlemmerne. Der er helt sikkert objektive og rationelle pejlemærker for, hvordan bestyrelse og kongres navigerer (fag)politisk – og hvad de anbefaler medlemmerne - men de er bare på lange stræk ligegyldige, når ‘nok er nok’.

I bogens andet kapitel præsenteres fem interviews med forskellige perspektiver på lønkampen. De interviewede samfundsforskere, peger på, at Dansk Sygeplejeråd trænger til en løsningsorienteret forhandlingsstrategi. Den historiske fagkamp er ikke længere måden at opnå resultater. Det gælder både internt i forhold til medlemmerne og deres aktivisme og eksternt i forhold til at forstå kampen for sygeplejerskernes vilkår. Den må forstås som mere og andet end sygeplejerskernes egen – men også patienternes, befolkningens og samfundets. Man kan på den baggrund finde de historiske referencer til både Tjenestemandsreformen og Kirsten Stallknecht kuriøse.

Omvendt er den historiske baggrund tilbage til Stallknecht – ja, muligvis med koblinger tilbage til Nightingale og etableringen af sygepleje som fag – den ramme, som kan forklare, hvordan det gik sådan, at ‘nok er nok’. Idéen om at sygeplejerskerne for at opnå ligeløn, skulle påtage sig yderligere ansvar for at løse sundhedsvæsenets udfordringer, forekommer at være et udtryk for mere af de samme nye offentlige styrings- og ledelsesformer, der har bragt os derhen, hvor vi er nu. Vi står i den værste rekrutteringskrise nogensinde på sundhedsområdet. Her spiller løn en rolle, men er blot en af flere afgørende nøgler. Det handler ikke om strategi, men om hjerteblod for sygeplejerskerne. Man kan blive i tvivl om, om eksperter og politikere forstår det? Det lader i Rød sommer til at stå lysende klart for Dansk Sygeplejeråd. 

Jesper Frederiksen, sygeplejerske ph.d., kandidat i pædagogisk sociologi

Torben M. Andersen og Jan R. Skaksen (red.) 
Et aldrende Danmark
Rockwool Fondens Forskningsenhed
Gyldendal 2022, 188 sider - 199,95 kr. 

Resultaterne af gedigen dansk forskning vedrørende danskernes alder, demografi og økonomi er spændende og opløftende aktuel læsning. Danskerne lever længere og med bedre helbred, hvilket giver nye perspektiver, fordi seniorerne har bedre ressourcer og flere muligheder end tidligere. Gruppen af ældre med beskedne ressourcer er faldende, og begrebet ældrebyrden erstattes af sund aldring, som er aktualiseret, fordi forbedrede pensionsforhold og forbedret helbred åbner for ikke tidligere set livskvalitet i den tredje alder. 

Bogen beskriver det komplekse samspil mellem forskellige aldersformer: Kronologisk, biologisk, psykologisk og social alder. Danskernes opfattelse af sig selv og egne ressourcer i forhold til kulturelt engagement og social aktivitet er tydeligt forbedret gennem de seneste årtier, og tendensen er fremtidsperspektiveret. Det stiller krav til håndtering af f.eks. boformer, levevilkår, fritidstilbud, social aktivitet og økonomi samt sproglige justeringer af hidtidige opfattelser, stigmatiseringer og stereotypiske betragtninger om pensionister og alderdom. 

Velfærdssamfundet sikrer flere borgere større livskvalitet, og bogen spørger: Kan det blive ved? Den svarer selv imellem linjerne: Tilsyneladende – for fremskrivningerne er lovende.

Ole Bjørke, sygeplejerske, master i sundhedspædagogik og tidligere lektor på Sygeplejerskeuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole