Sygeplejersker er med til at nytænke psykiatrien

For et års tid siden fik Psykiatrisk Center Glostrup sin allerførste ph.d.-studerende med sygeplejefaglig baggrund. 

”Det er vildt, at jeg er den første,” siger Kickan Roed, inden hun fortsætter med et smil: ”Men det var da også på tide.” 

”Vi er jo den største faggruppe på de psykiatriske afsnit. Det er os, der er mest sammen med patienterne, og tit er det jo også os, der er med til lægesamtaler, når der skal træffes beslutninger om medicin. Vi oversætter, hvad lægen har sagt til patienten, og vi er patientens advokat i for-samtaler, inden patienten går ind til lægen,” forklarer Kickan Roed, der har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje og både har arbejdet i voksen- og børne- og ungepsykiatrien, inden hun læste en cand.scient.san.

”Jeg tror, at sygeplejersker har en ret stor magt i forhold til at få patienten i den ene eller den anden retning. Og derfor kommer sygeplejerskens syn på f.eks. medicinnedtrapning og skizofreni til at have betydning for patienterne,” siger hun. 

I dag er Kickan Roed ansat i den kun et år gamle forskningsenhed CARMEN (Centre for Applied Research in Mental Health Care). Den 7. juni vandt enheden prisen for ”Årets nye forskningsmiljø”, for på et år at være vokset fra to til ni medarbejdere med forskellige baggrunde inden for bl.a. sygepleje, psykologi, fysioterapi og humanfysiologi. 

Julie Midtgaard, professor, psykolog og daglig leder af CARMEN siger:

”Hvis sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuters viden og perspektiver fra klinikken ikke bliver bragt mere i spil i forskningen, så bliver nogle egentlig ret basale elementer af det at være i behandling for en psykisk sygdom jo ikke medtænkt og det taber både patienterne og psykiatrien på.”

Succes med nedtrapning 

Derfor er hun og Kickan Roed også både glade over og stolte af, at det er lykkedes Kickan Roed at få bevilget et tre-årigt ph.d.-stipendiat finansieret af Novo Nordisk Fonden. Gennem kvalitative studier skal hun afdække sundhedsprofessionelles, patienters og pårørende perspektiv på nedtrapning af antipsykotisk medicin i behandlingen af skizofreni.

Ph.d.-projektet bygger videre på resultaterne af et satspuljeprojekt i Enhed for kompliceret skizofreni. Her er det lykkedes for professor og læge Jimmi Nielsen at reducere medicinforbruget for flere end halvdelen af de deltagende patienter med mere end 50 pct. 

Men trods den store succes med medicinnedtrapningen, er der stadig masser af ubesvarede spørgsmål, som ikke alene kan besvares ud fra kvantitative, biologiske og medicinske data.

Nogle af de spørgsmål skal Kickan Roed forsøge at besvare med sin afhandling.

Medicin skiller vandene 

Det første spørgsmål, hun har forsøgt at belyse, er, hvorfor Enhed for skizofreni oplever et forbehold fra både pårørende, psykiatere og andre læger i forhold til at lade patienterne trappe ned eller ud af deres medicin. 

Derfor har hun lavet en række fokusgruppeinterview blandt sundhedspersonale i både social- og hospitals-psykiatrien i to forskellige regioner. 

”Målet var at undersøge hvilke barrierer, der kunne være for medicinnedtrapning blandt klinikerne, som måske gør, at nogle patienter trods et ønske om at blive nedtrappet ikke får lov, fordi klinikerne ikke italesætter medicinnedtrapning som en mulighed eller som noget positivt.”

Julie Midtgaard indskyder: 

”Og du kan vel godt afsløre, at det er noget, de ansatte tydeligvis har meget stærke synspunkter på, og som derfor kan skille vandende lidt. Og at praksis på området derfor ikke just er evidensbaseret.”

Kickan Roed svarer:

”Ja, der er stor forskel på, hvordan sundhedspersonalet anskuer psykisk sygdom og skizofreni. Hvis du ser skizofreni som en kronisk sygdom, så er det måske også klart, at du ikke er tilbøjelig til at ville trappe folk ned, for så er der jo en grund til, at folk skal være i behandling. Men hvis man anser det som en sygdom, der har fluktueringer, og hvor man kan komme sig delvist eller endda fuldstændig, så vil man måske også være mere tilbøjelig til at give patienterne mulighed for at trappe ned eller ud af medicinen, som der jo er så mange bivirkninger ved.” 

Kickan Roed fortæller, at forskning viser, at det betyder meget for patienterne at få lov til at finde et leje for medicinen, der passer til dem, og at mange af dem gerne vil give køb på at leve med lidt flere symptomer og så have større funktionsevne. Ligesom langtidsstudier tyder på, at de patienter, der bliver trappet ud eller ned, har en større funktionsevne end dem, der bliver ved med at være i medicinen.

Mange uudtømte problemstillinger

Udover ph.d.-projektet har Kickan Roed bl.a. undersøgt behandlersygeplejerskers oplevelse af at behandle patienter med ikke suicidal selvskade på akutmodtagelser. Hun brænder også for at bidrage til afstigmatisering af mennesker med psykiske lidelser og er i det hele taget meget optaget af patient- og menneskerettigheder og ret til selvbestemmelse.

”Noget af det tilfredsstillende ved at forske i psykiatrien er, at der er så mange uudtømte spørgsmål og kliniske problemstillinger. Jeg ved fra nogle af mine medstuderende, at der er specialer, hvor man sidder og tæsker det samme data-sæt igennem for syvende gang. Det gør vi ikke her,” siger Kickan Roed. 

Læs også:

Her får pårørende også førstehjælp