Sygeplejersken
Der er ikke tid og penge til forskningslitteratur
Forskningsartikler er ikke det vigtigste arbejdsredskab for kommunalt ansatte sygeplejersker, mener sygeplejechef i Aalborg Kommune Helen Kæstel.
Sygeplejersken 2023 nr. 1, s. 38
Af:
Christina Sommer, journalist
Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at alle sygeplejersker har adgang til forskningsbaseret viden gennem deres arbejdsplads, da det kan være med til at understøtte en forsknings- og udviklingsbaseret praksis.
Sygeplejersker skal ikke bruge tid på at opsøge forskningslitteratur. Og der er heller ikke økonomi til at abonnere på de relevante databaser. Det mener sygeplejechef Helen Kæstel fra Aalborg Kommune.
”Det vælter ud med patienter fra sygehusene til kommunerne. Sygeplejefagligt set er mange af patienterne ikke meget komplekse. Jeg er først og fremmest optaget af borgersikkerhed, og her skal mange andre ting på plads, før sygeplejerskerne skal læse forskningslitteratur. Mindre kan gøre det i forhold til det, der udfordrer os,” siger hun og tilføjer:
”Jeg skal sikre patienterne i overgangen fra hospital til hjem. Sygeplejen skal sikre, at de får deres medicin, at deres sår bliver plejet, og at deres sonde og kateter bliver tilset. Det er måske meget lavpraktisk at tænke sådan, men det er der, vi er.”
Søg svar andre steder
Ifølge Helen Kæstel er 75 pct. af opgaverne i kommunen grundlæggende opgaver som f.eks. medicindosering, anlæggelse af kateter og sårpleje. Selvom hver enkelt opgave ikke er kompleks, bliver de det tit alligevel, fordi mange borgere har mange problemstillinger, og opgaverne lander oven i hinanden.
”Den kommunale sygepleje griber de borgere, der er ramt af ulighed i sundhed – opgaver som ingen andre hverken kan eller vil tage sig af.”
Direkte adspurgt, hvad Helen Kæstel vil svare, hvis en eller flere af kommunens fire APN-sygeplejersker efterspørger abonnement på f.eks. Cinahl, siger hun:
”Hvad skal du bruge det til? Kan du få svar på dine spørgsmål i VAR Healthcare, hos borgerens egen læge eller de specialansvarlige læger, vi har direkte adgang til på hospitalet? Sæt evt. en konference op og vend problemstillingen med dem.”
Hun tilføjer:
”Jeg har uddannet APN-sygeplejersker til at bruge stetoskop, til at lytte og føle og lave top-til-tå helhedsundersøgelse af borgerne, der ofte både er multimedicinerede, ramt af multisygdom og med høj social kompleksitet. Der er måske 10 andre lavthængende frugter, som kan forbedre borgerens liv, der lige skal høstes, før der læses og søges i forskningsdatabaser og udvikles nye metoder.”
Helen Kæstel siger også, at evidens i kommunal praksis adskiller sig fra evidens på hospitaler og i medicinsk kontrollerede forsøg.
”Meget kommunal praksis står ikke på evidens, og mange evidensbaserede retningslinjer er svære at efterleve hos os. Borgerne tager f.eks. ikke deres medicin som aftalt eller bruger ikke støttestrømperne, som retningslinjerne foreskriver. Det er det levede liv og det muliges kunst, som vi skal få det bedste ud af.”
Læs i sammen nummer af Sygeplejersken: "Jeg føler mig altid et skridt bagud"