Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Escape rooms for studerende

På Københavns Professionshøjskole er escape rooms blevet en del af sygeplejerskeuddannelsen. Det skaber en god overgang fra teori til praksis, fortæller underviser.

Sygeplejersken 2023 nr. 1, s. 14

Af:

Andreas Rasmussen, journalist

sy01-2023_akt_escaperoom

Når de studerende på 4. semester på Københavns Professionshøjskole bliver undervist, foregår det ikke kun i klasselokalet. En del af læringen sker i en til lejligheden opbygget dagligstue, der tilhører den fiktive ældre borger Ilse. Hjemmehjælpen synes, at hun virker anderledes, end hun plejer, og tilkalder kommunens akutsygeplejerske.

En gruppe sygeplejestuderende bliver derfor iført kittel og lukket ind i Ilses hjem, der er indrettet med visne blomster, affald, kaffeduft og alskens nips på hylderne. Så starter uret: De har 60 minutter til at finde ud af, hvorfor Ilse ikke har det godt.

60 minutter til vurdering

Bag undervisningsformen står Therese Nørholm Christiansen, som er adjunkt på Københavns Professionshøjskole og underviser på 4. semester. 

“Når jeg tidligere underviste i, hvordan man er opmærksom på begyndende sygdom hos ældre, skrøbelige borgere, foregik det ved tavlen. Men jeg oplevede, at studerende kom til at se teori og praksis som to meget adskilte ting. Derfor ville jeg gerne finde en læringsproces, der byggede bro mellem de to dele og samtidig kunne engagere eleverne,” fortæller hun.

Efter international inspiration designede hun escape roomet, hvor studerende ved hjælp af traditionelle sygeplejefaglige værktøjer som blodprøver, urinprøver og TOBS-værdier kommer på sporet af patientens sygdom.

Efter en time skal de kunne meddele lægen, hvordan de vurderer patientens tilstand. Den eneste kontakt til omverdenen er envejs-sms’er fra Therese Nørholm Christiansen, der kan sende tips til de studerende, hvis de går helt i stå. Hun lytter nemlig med bag et forhæng.

Spilbaseret læring kan noget

Efterfølgende laves der en grundig debriefing.

“Vi snakker om, hvad de gjorde, men også om hvorfor. De får virkelig øvet sig i at forklare, hvorfor de træffer de valg, de gør. Det kan være alt fra, hvordan de tog blodprøven, til hvorfor de satte sig i borgerens sofa. Det skaber rig mulighed for refleksion,” siger Therese Nørholm Christiansen.

Hun har mødt stor opbakning fra eleverne til projektet:

“De er meget begejstrede. Spilbaseret læring kan virkelig noget. De har et stort engagement og masser af motivation, og de siger, at de bliver udfordret til at tænke selv og stå på egne ben. Det er absolut en undervisningsform, der giver mening at bruge i mange andre sammenhænge, også selvom den kræver flere ressourcer at forberede.”