Grete Christensen: "Vi er tættere på end nogensinde før"

Sundhedsvæsenet er i krise, men det er klimaet og mange danskeres privatøkonomi også. Det er den virkelighed, formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen forholder sig til, da hun i december gør status over 2022.

Et år, hvor hun i front for Dansk Sygeplejeråds omkring 74.000 medlemmer endnu en gang har arbejdet hårdt på at råbe arbejdsgivere og politikere på Christiansborg op med budskabet: højere grundløn og bedre arbejdsvilkår til sygeplejerskerne. 

Og noget er lykkedes trods den hårde konkurrence om beslutningstagernes opmærksomhed, mener hun. 

”Jeg mindes ikke, at vores fag nogensinde er blevet omtalt så meget i forbindelse med et folketingsvalg. Stort set alle partier meldte ud, at de ville give sygeplejerskerne mere i løn. Det er et ønskescenarie for enhver faggruppe. Selvfølgelig får det andre faggrupper til at reagere – de skal kæmpe for deres medlemmer. Men det var historisk, det vi så under valgkampen.”

De har lyttet til os

De politiske løfter fik dog hurtigt ord som valgflæsk med på vejen fra sygeplejerskerne, hvilket Grete Christensen godt kan forstå. Men som formand for DSR gennem 13 år har hun også erfaret, at politikerne ofte mener, det de siger.

Og som noget af det første har den nye SMV-regering afsat ”en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår” i det offentlige på tre mia. kr. Den ene mia. skal udmøntes i 2024, de øvrige to senest i 2030. Regeringen lægger også op til en akutpakke på to mia. kr., der på den korte bane skal lette presset og nedbringe ventelister på hospitalerne.

”Det viser, at der er blevet lyttet til os. Men det ærgrer mig, at vi skulle helt herud, før det lykkedes – at afdelinger lukkes, og enheder smuldrer, fordi sygeplejersker søger væk. Vi har påpeget problemerne i årevis, og det er derfor godt, at regeringen endelig tør sætte tal på og lover, at der kommer penge oven i den normale pulje til de offentlige lønforhandlinger,” siger Grete Christensen, men tilføjer: 

”Det er slet ikke nok. Ambitionsniveauet skal endnu højere op for at kunne fastholde sygeplejersker og trække nogle tilbage til arbejdet. Og det er vigtigt, at politikerne også medtænker det kommunale sundhedsområde.” 

Syltekrukke eller ej?

Svarene på, hvordan de ekstra mia. kommer til at gøre en forskel for sygeplejerskerne, lader dog vente på sig. Og netop ”vente” er det ord, som Grete Christensen mener bedst beskriver 2022.

”Det har været et år, hvor vi har ventet, ventet og ventet. På rigtig mange ting, men selvfølgelig først og fremmest på, at Lønstrukturkomitéen bliver færdig med sit arbejde.”

Dansk Sygeplejeråd har været til 162 møder i komitéen, indtil arbejdet blev sat på pause, da statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg. Og selvom komitéens medlemmer har lovet ikke at referere fra møderne, er det offentlig kendt, at der er uenighed om, hvordan sygeplejerskernes løn skal opgøres for at kunne sammenlignes med f.eks. skolelærernes.

”De genetillæg, som sygeplejersker og andre medarbejdere i sundhedsvæsenet får for at arbejde aften, nat og i weekender, får de jo netop fordi, der er en gene forbundet med arbejdet. Derfor mener vi ikke, at tillæggene skal regnes med, når vi sammenligner løn med andre, der typisk arbejder i dagtimerne mandag-fredag. Det siger en EU-dom også, men det betyder ikke, at alle er enige med os,” siger Grete Christensen og fortsætter:

”Der kommer mange papirer på bordet, og ikke alle peger vores vej.” 

Lige før jul besluttede regeringen, at komitéen først går i gang igen, når de private overenskomster er forhandlet på plads i løbet af foråret. Overenskomstforhandlinger, som DSR også deltager i på vegne af privatansatte medlemmer. Går alt vel, forventer regeringen, at komitéens konklusioner er klar inden udgangen af juni 2023. Den beslutning har pustet liv i mange sygeplejerskers frygt for, at lønstrukturkomitéen er en syltekrukke. Til det siger Grete Christensen:

”Det kan vi ikke sige noget om, før arbejdet er slut, og konklusionerne er klar. Vi arbejder hårdt på at fremføre vores synspunkter lige til det sidste.”

Fagligheden tænder alle

Trods et år i ”ventetidens tegn” har Grete Christensen og DSR haft travlt. I maj 2022 mødtes DSR’s øverste politiske myndighed, kongressen, i fire dage for at diskutere og beslutte den politiske retning for de kommende år. Og dagen før den ordinære kongres samledes 350 medlemmer til Fagkongres for at debattere sygeplejeprofessionen og de udfordringer, som sygeplejersker skal været rustet til at håndtere i fremtiden. 

Fagkongressen blev også startskuddet til DSR’s nye professionsstrategi, der skal sætte en klar retning for udvikling af sygeplejen som profession, hvilket også er vigtigt i den aktuelle lønkamp.

”Hver gang vi samler medlemmer til faglige arrangementer, glædes jeg over at se, hvor hamrende glade og stolte vi alle sammen er af vores fag – trods travlhed, manglende kolleger og en presset hverdag mange steder. Fagligheden tænder alle og er det, der får sygeplejerskerne til at løbe den ekstra mil. Det skal arbejdsgiverne huske,” siger Grete Christensen og fortsætter: 

”For mig er det afgørende at fortælle arbejdsgivere og samfund, hvor vigtig og fantastisk vores profession er, samtidig med, at vi skal gøre opmærksom på, at de løn- og arbejdsvilkår, der er nu, ikke er holdbare.”

Som eksempel er Grete Christensen og resten af den politiske ledelse løbende i dialog med såvel ministre som udvalgsformænd fra de forskellige partier over telefon, mail og ved fysiske møder for at dele DSR’s forslag til løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer: 

”Vi arbejder hele tiden strategisk på at påvirke regering og opposition til at skabe forandringer, der gavner sygeplejerskerne, men også det samlede sundhedsvæsen.” 

Svær og hård tid

På ét punkt har bevægelsen i DSR dog været negativ, og det er i antallet af medlemmer, som er faldet siden konflikten i 2021. 

”Det er en svær tid, hvor vi som organisation hele tiden skal arbejde hårdt for at få medlemmerne til at fortsætte rejsen med os, selvom resultaterne ikke kommer lige nu og her. Atomiseres DSR i mindre enheder eller indbyrdes kamp, vil der i fremtiden ikke blive lige så meget udvikling af sygeplejen, løn og arbejdsvilkår, som hvis vi formår at holde sammen. Vi er stærkest sammen.”

Grete Christensen medgiver, at posten som sygeplejerskernes formand kan være hård, især når der er kritik fra både medlemmer og eksterne samarbejdspartnere, der enten synes, der sker for lidt og det for langsomt, eller at sygeplejerskerne går enegang i kampen for ligeløn. 

”Jeg føler mig indimellem som en tumling, der bliver slået ned igen og igen. Men sagen er for vigtig til, at jeg ikke rejser mig igen. Jeg er stolt af vores profession og DSR, og jeg mener, at vi er tættere på at have forståelse for og opbakning til, at Christiansborg skal tage ansvar for at forbedre sygeplejerskernes løn, end vi nogensinde har været før.”

Men:

”Det kræver tålmodighed og fortsat kamp for at være synlige i en tid, hvor krisen i sundhedsvæsenet er en af flere vigtige dagsordener. Men jeg er optimistisk. Der er råd til både den grønne omstilling, et stærkt forsvar og et velfungerende sundhedsvæsen. Og det sidste starter med bedre løn og arbejdsvilkår til sygeplejerskerne.”