Jane hjælper robotkirurgen med at operere

Imens lægen styrer robotten fra sin konsol, står Jane Gammelgaard Petersson ved operationslejet med sine instrumenter. Hun er uddannet RNFA og løser samme opgaver som en assisterende kirurg – og i årenes løb har hun uddannet mere end 100 sygeplejersker til at kunne det samme.
Enhver forkert bevægelse fra Jane Gammelgaard Petterson kan gøre skade på patienten. ”Det kræver fokuseret undervisning, træning og supervision at blive RNFA,” siger hun.
Foto: Cathrine Ertmann

Jane Gammelgaard Peterssons blik er fæstnet til skærmen over for hende, som viser billeder fra kameraet i patientens bughule.

Han ligger på operationslejet foran hende, dækket til af det blå afdækningsstykke. Den eneste del af ham, der er synlig fra denne vinkel, er et lille udsnit af hans oppustede mave, der er farvet okkergul af jod.

Der er fem små huller i siden på maven, der hver især fungerer som indgangsporte til laparoskopiske instrumenter. Jane Gammelgaard Petersson har stukket sine instrumenter ind i to af portene. Instrumenterne i de sidste tre huller styres af den kæmpestore robot, som er placeret på den anden side af operationslejet. 

Dens lange fangarme bevæger sig næsten umærkeligt, og på skærmen kan Jane Gammelgaard Petersson hele tiden følge med i, hvor robotten flytter instrumenterne hen, og hvor den skærer.

”Clips,” lyder det fra lægen ovre i hjørnet. Han hedder Morten Jønler og er overlæge og speciallæge i urologi.

 I konsollen kan læge og operatør Morten Jønler kun se 3D-billedet fra kameraet i patienten og intet andet, imens han styrer robottens arme.
Caption 
I konsollen kan læge og operatør Morten Jønler kun se 3D-billedet fra kameraet i patienten og intet andet, imens han styrer robottens arme.
Attribution 
Foto: Cathrine Ertmann

Han har taget træskoene af og sidder i strømpesokker ved kirurgkonsollen flere meter væk fra operationslejet med hænderne på to joysticks. Det er ham, der styrer robotten – og derfor er det også ham, der er i gang med at operere en kræftsyg nyre med urinleder fri inde i manden med den gule mave.

”Jeg sætter clips på,” svarer Jane Gammelgaard Petersson. Med sine laparoskopiske instrumenter klemmer hun en clips af titanium rundt om blodårer for at stoppe en blødning, der er opstået dér, hvor Morten Jønler netop har klippet.

Blødningen stopper, men arbejdet med at operere nyren fri fortsætter.

Kirurgens tredje hånd

Selvom Morten Jønler har opereret med Jane Gammelgaard Petersson som sin assistent mange gange før, er hun hverken læge eller kirurg.

Hun er RNFA: Registered Nurse First Assistant. RNFA er betegnelsen for en operationssygeplejerske, der er uddannet til at varetage den assisterende læges funktion ved operationer – herunder robotoperationer.  En funktion, hun får tillæg for.

Gennem de sidste 12 år har hun arbejdet som RNFA ved mere end 2.000 robotoperationer på Aalborg Universitetshospital. Her har hendes store erfaring, veludviklede intuition og høje faglighed gjort hende så godt som uundværlig blandt kirurgerne.

”Jeg er meget sjældent syg, men på et tidspunkt skulle jeg selv opereres og var derfor sygemeldt i et par uger,” fortæller Jane Gammelgaard Petersson. ”Da jeg kom tilbage på arbejde, udbrød en af lægerne, ”dét må du aldrig gøre imod mig igen”, da han så mig.”

”Som RNFA skal du omsætte, hvad du ser på en skærm, til det komplekse rum med dybde, du har dine instrumenter i. Det er ikke let,” siger Jane Gammelgaard Petersson.
Caption 
”Som RNFA skal du omsætte, hvad du ser på en skærm, til det komplekse rum med dybde, du har dine instrumenter i. Det er ikke let,” siger Jane Gammelgaard Petersson.
Attribution 
Foto: Cathrine Ertmann

At være sygeplejerske og assistere ved en robotoperation kræver – udover uddannelsen til RNFA – både årvågenhed, forudseenhed, viden, præcision og erfaring.

På skærmen kan man se, hvordan Jane Gammelgaard Petersson trækker i vævet, så det er stramt nok til, at Morten Jønler kan dele det med sine robotinstrumenter – men ikke så stramt, at hun risikerer at hive vævet i stykker.

Hun er hele tiden bevidst om, hvor hun er i patientens krop, og at enhver pludselig eller utilsigtet bevægelse kan være skæbnesvanger. Hun ved præcis, hvad hun kigger på, og udpeger løbende forskellige dele af patientens bughuleanatomi, så Sygeplejerskens udsendte kan følge med undervejs.

Jane Gammelgaard Petersson har uddannet mere end 100 kursister til RNFA. Kurset veksler mellem teori og praktiske færdigheder – f.eks. øver kursisterne på grise
Caption 
Jane Gammelgaard Petersson har uddannet mere end 100 kursister til RNFA. Kurset veksler mellem teori og praktiske færdigheder – f.eks. øver kursisterne på grise
Attribution 
Foto: Cathrine Ertmann
To skridt foran

Jane Gammelgaard Petersson fungerer som Morten Jønlers – og robottens – forlængede arm. Hun trækker, skubber, suger, skyller og er hele tiden to skridt foran operatøren.

”Min faglighed spiller en stor rolle, og jeg har med tiden nærmest udviklet en sjette sans. Man kan sige, at jeg er kirurgens ekstra hånd inde i patienten og agerer, som var jeg en forlængelse af ham. Jeg er hans hænder, øjne og ører,” siger hun.

Under operationen er Morten Jønlers synsfelt begrænset til det tredimensionelle billede fra kameraet inde i patienten. Alt andet, der foregår uden for patientens mave eller på operationsstuen, kan han ikke se.

Det kan Jane Gammelgaard Petersson, som udover at have fokus på skærmen også er opmærksom på patient, apparatur og hvad der foregår på stuen.

”Derfor er det så vigtigt, at jeg har en First Assistant, der ved præcis, hvad han eller hun laver,” siger Morten Jønler og fortsætter: ”Det gør Jane. Vi har efterhånden arbejdet sammen ved så mange operationer, at vi nærmest er blevet til et gammelt ægtepar. Hun ved allerede, hvad jeg har tænkt mig at gøre, før jeg selv ved det.”

Gav lægerne baghjul

I samarbejde med en læge etablerede Jane Gammelgaard Petersson i 2014 et kursus for operationssygeplejersker, der skal uddannes til RNFA. Kurset udbydes ved robotcenter ROCNord på Aalborg Universitetshospital 2-4 gange om året. I årenes løb har hun uddannet mere end 100 kursister fra bl.a. Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Det hele startede, da Urologisk Afdeling fik sin første robot i 2008. Dengang var Jane Gammelgaard Petersson med til at starte robotkirurgien op – men som operationssygeplejerske. Hun blev hurtigt fascineret af robotkirurgi og havde forståelse for den. 

Det fik en læge til at foreslå, at Jane Gammelgaard Petersson skulle være hans faste assistent, når han opererede.

”Det ville jeg selvfølgelig helt vildt gerne, men blev nødt til at minde ham om, at jeg jo var sygeplejerske. ”Jaja,” sagde han bare. ”Det må vi da kunne finde ud af”,” fortæller Jane Gammelgaard Petersson med et smil.

Et års tid og en del benarbejde senere fik Jane Gammelgaard Petersson lov til at komme på efteruddannelse: et kursus i laparoskopi – for læger.

”Der fandtes jo ikke et kursus for sygeplejersker dengang, men jeg gav rent ud sagt lægerne baghjul, for jeg havde virkelig forberedt mig alt, hvad jeg overhovedet kunne på forhånd. Jeg ville vise, at det her kunne lade sig gøre, og at det var en god idé,” siger Jane Gammelgaard Petersson.

Skal være forberedt på alt

På operationslejet ligger dagens patient stadig med adskillige huller, robotarme og instrumenter i kroppen.

Jane Gammelgaard Petersson bevæger sig roligt, flydende og sikkert i patienten. Hun bytter ét laparoskopisk instrument ud med et andet og flytter sine instrumenter rundt i bughulen i takt med, at Morten Jønler dissekerer mere og mere af nyren fri. 

Selvom alting forløber problemfrit, er der alligevel ikke to operationer, der ligner hinanden, forklarer Jane Gammelgaard Petersson.

”En operation som denne kan tage en time, eller det kan tage tre timer, men det handler aldrig om at slå rekorder,” siger hun. ”Vi ser ikke ens ud indeni, selvom vi som udgangspunkt har de samme organer. Som RNFA skal du derfor være forberedt på alt. Du skal kunne foregribe forskellige scenarier, forudse kirurgens næste træk, se, hvad han ikke ser, og allerede have overvejet de potentielle konsekvenser,” siger hun, og inden længe bliver det tydeligt, hvad hun mener.

Nyren og urinlederen er opereret fri og er inde i patientens krop blevet puttet ned i en pose, så den nemt kan trækkes ud af et lidt større hul i maven.
Caption 
Nyren og urinlederen er opereret fri og er inde i patientens krop blevet puttet ned i en pose, så den nemt kan trækkes ud af et lidt større hul i maven.
Attribution 
Foto: Cathrine Ertmann
”Du er mine øjne i nakken”

Nyren og urinlederen er skåret helt fri inde i patientens krop. En operationssygeplejerske rækker Jane Gammelgaard Petersson et laparoskopisk instrument med en lille, sammenfoldet pose fastgjort til enden. 

Hun stikker instrumentet ind i patientens mave og placerer enden med posen under den fritskårne nyre, som holdes frit svævende af en robotarm. Man kan se på skærmen, hvordan posen folder sig ud. Morten Jønler og robotten putter nyren i posen og trækker den ud gennem et lidt større hul i patientens mave.

Morten Jønler er i gang med at sy hullet i blæren, hvor urinlederen sad, da Jane Gammelgaard Petersson pludselig får øje på noget, som han ikke har set.

”Morten, du skal lige være opmærksom på, at suturen er kommet omkring noget væv.”

”Åh, tak fordi du så det, ellers var jeg blevet rigtig sur på mig selv,” siger Morten Jønler med en smule lettelse i stemmen. ”Du er mine øjne i nakken.” 

Emneord: 
Kirurgi
Medicoteknisk udstyr