"Jeg kan ikke se det som andet end valgflæsk"

3 mia. kr. til løn og arbejdsvilkår. Akutpakke her og nu. Frisættelse af den offentlige sektor. Statsministeriet har offentliggjort regeringsgrundlaget. Vi har spurgt tre medlemmer – to sygeplejersker og en leder af et plejecenter – hvad de tænker er godt, og hvad der bekymrer dem.

Det nye regeringsgrundlag - fem udvalgte punkter med særlig relevans for sygeplejersker:

1    Akutpakke her og nu 
    Regeringen vil afsætte 2 mia. kr. til kortere ventelister frem mod 2024. Konkret går midlerne til merarbejde, løntillæg og midlertidige indsatser på sygehusene. 

2     Flere penge til sundhedsmedarbejdere – på den lange bane 
    Forøget lønramme på 3 mia. kr. til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. 

3     Penge til at gennemføre psykiatriplan 
    Psykiatriplanen finansieres med yderligere 3 mia. kr. i den samlede 10-årige periode til i alt 4 mia. kr. 

4     Ældreområdet skal sættes fri 
    Regeringen vil frisætte den offentlige sektor, der starter på ældreområdet. Det kræver en afskaffelse af “alt unødvendigt bureaukrati” – et opgør med nulfejlskultur, rettigheder, særhensyn og millimeterdemokrati.

5     Bedre samarbejde på tværs 
    Regeringen vil nedsætte en Strukturkommission, der bl.a. skal se på sammenhængen på tværs af sektorer, faggrupper og geografi, og nedbringe uligheden i sundhed. 

Kilde: Statsministeriet

Andreas Vestergaard Kjær

Andreas Vestergaard Kjær, gastroenterologisk sygeplejerske ved Medicinsk Afdeling M2, Sjællands Universitetshospital, Køge

“Under valgkampen blev der lovet penge direkte til sygeplejerskerne. I regeringsgrundlaget bliver der lagt op til en forøget ramme på 3 mia. til løn og arbejdsvilkår “i den offentlige velfærd”. Der er med andre ord ikke penge, der går specifikt til os. Jeg kan ikke se det som andet end valgflæsk. Jeg kan også være bekymret for, hvordan pengene bliver brugt. Da vi i 2022 fik en coronapakke på 15 mio. kroner i Region Sjælland, gik alle pengene til overarbejdstimer. Vil vi se samme tendens med de ekstra milliarder, vi får tildelt? Der står sort på hvidt i regeringsgrundlaget, at den forøgede ramme skal modsvares af bl.a. “øget fleksibilitet” eller “færre muligheder for deltid”. Med andre ord: Vi skal være fleksible over for arbejdspladsen, ikke omvendt. 

På nuværende tidspunkt er 50 pct. af sygeplejerskerne på deltid, men i stedet for at anerkende, at sygeplejerskerne har et presset arbejdsliv, så vil regeringen have, at vi skal arbejde mere. Hvordan rekrutterer vi med de vilkår, vi har nu? Hvorfor skal et ungt menneske vælge det her fag til? På medicinsk afdeling burde vi være 100 sygeplejersker. Lige nu er vi 70. Så vi er nede med 30 pct. På Holbæk Sygehus har de lukket gastromedicinsk afdeling. De kan ikke rekruttere. Og det løser regeringsgrundlaget ikke. Tværtimod. Vi kommer aldrig til at fastholde eller rekruttere til det her fag, hvis ikke pengene går til et reelt grundlønsløft.”

Foto: Privat

Mette Sofie Haulrich

Mette Sofie Haulrich, sygeplejerske og leder af Hundested Plejecenter

“Der er elementer af frisætningstanken, som har positive takter: At et plejehjem skal være et hjem og ikke en institution. At ressourcerne skal være tættere på beboerne, og vi skal have færre regler og mindre kontrol. At der skal være frihed til at præge lokalt. Der er dog også et stort men – ældreområdet reguleres af to love: servicelov og sundhedslov, og den indbyggede kompleksitet tager regeringsgrundlaget ikke livtag med. Plejehjemsforløb i dag er ofte præget af comorbiditet og polyfarmaci. En ny ældrelov ses i relation til serviceområdet, men man kan ikke frisætte sig ud af multisygdom og sundhedsfaglig kompleksitet. 

Man ønsker sammenhængende forløb, og jeg er helt enig. Men udfordringen er, at accelerationen på hospitalerne medfører større behandlings- og plejeopgaver i kommunerne, og det er helt nødvendigt, at ressourcer, kompetencer og handlemuligheder følger med. Der er eksempelvis ikke akutmedicin til rådighed på plejehjem, hvor vi jævnligt oplever beboere, som bliver akut dårlige. Så selvom der er sygeplejersker til stede, har de ingen handlemuligheder. En situation, der aldrig ville opstå på et hospital. Den forskel kan blive en barriere for rekruttering og fastholdelse, hvis sundhedspersonale ikke får lige mulighed for at udvikle og anvende deres faglige kompetencer i begge sektorer. Anerkendelsen af, at løn og arbejdsvilkår er vigtige faktorer, er positiv, men hvis man kun fokuserer på hospitalerne, risikerer man at dræne kommunerne for sundhedsfaglige kompetencer, og det rimer ikke på et nært sundhedsvæsen.

Foto: Claus Bech

Joachim Ritchie Vaughan

Joachim Ritchie Vaughan, klinisk sygeplejespecialist. Arbejder på et intensivt sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup

“Det er rart, at man fra regeringens side ønsker at styrke indsatsen i psykiatrien og har afsat flere midler. Men det er ikke nok. Det er helt fair, at der tales specifikt om et boost af børne- og ungepsykiatrien, udsatte unge og retspsykiatrien. Men så er de ekstra milliarder også brugt. Problemet er, at psykiatrien har været udsultet i så mange år, at der er brug for et seriøst løft af hele området. Hvilket kræver et helt andet beløb. Det handler også om at gøre det interessant at være i psykiatrien. Lige nu vælger sygeplejerskerne feltet fra, fordi der ikke er tid eller ressourcer til hverken efteruddannelse, forskning eller kurser. 

Lige nu udøver mine kolleger og jeg akut brandslukning. Der er ikke faglig udvikling eller faglig sparring. Vi lever ikke efter Safewards (Safewards er en metode til at nedbringe risikoen for konflikter og tvang på psykiatriske afdelinger, red.), som vi burde. Vi har ikke tid til kognitiv adfærdsterapi. Vi er gode til at minimere brugen af bælter, men al anden tvang stiger. I januar 2022 citererede I (fagbladet Sygeplejersken, red.) mig for at sige, at vi havde otte ubesatte sygeplejerskestillinger, og at jeg ikke synes, det var sikkert at gå på arbejde. Det synes jeg stadig ikke. Og jeg ser det ikke løst, før man seriøst pumper flere penge i psykiatrien.” 

Foto: Bax Lindhardt

 

Emneord: 
Politik