Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Testen (01/2023): Hvor stor en forskel gør sygeplejersker

Tag testen og vær beredt i din sygeplejefaglige argumentation.

Sygeplejersken 2023 nr. 1, s. 60

Af:

Maj Siercke, fagredaktør

ikon_hjerne
Spørgsmål nr. 1: Afdelinger med flere sygeplejersker klarer sig bedre målt på 30-dages dødeligheden efter indlæggelsesdagen. Men hvad svarer det til i tal?

A. Otte færre dødsfald pr. 1.000 patienter
B. Ni færre dødsfald pr. 1.000 patienter
C. 10 færre dødsfald pr. 1.000 patienter

Spørgsmål nr. 2: Afdelinger med flere sygeplejersker klarer sig bedre målt på indlæggelsestiden. Men hvor meget falder indlæggelsestiden, hvis bemandingen øges med seks timer pr. patient?

A. 0,6 dag (i gennemsnit 4 dage)
B. 0,7 dag (i gennemsnit 5 dage)
C. 0,8 dag (i gennemsnit 6 dage)

Spørgsmål nr. 3: Hver gang man tilføjer én patient til en sygeplejerskes arbejdsbyrde, stiger dødeligheden blandt patienterne – med hvor meget?

A. 6 pct.
B. 7 pct.
C. 8 pct

Spørgsmål nr. 4: Hospitaler med gode normeringer og gode rammer for sygeplejen har færre infektioner end andre hospitaler, men hvor mange færre?

A. 10 pct.
B. 20 pct.
C. 30 pct.

Spørgsmål nr. 5: Hvad kendetegner afdelinger med lav personaleomsætning?

A. Færre patienter i elektive forløb
B. Højere patienttilfredshed og højere patientsikkerhed
C. Hurtig patientudskrivelse

Spørgsmål nr. 6: Hvilke faktorer har betydning for fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker?

A. Visionær ledelse og kultur, erfarne sygeplejersker og højere bemanding
B. Gode kolleger, mange planer og nye tiltag
C. Mange nye kolleger, få krav og fleksibilitet

Spørgsmål nr. 7: Når indlæggelsestiden falder, skyldes det især ... ?

A. Mere mobilisering og mindre medicin
B. Bedre ernæring og væskeindtag
C. Færre tryksår, fald og infektioner

Spørgsmål nr. 8:  Oversygeplejerskens anerkendelse af sygeplejerskerne på en afdeling har stor betydning for ro og tro på fremtiden, men hvad beror det på?

A. Fællesskab, respekt, loyalitet og at blive set
B. Individuelle løntillæg og ansvarsopgaver
C. Simple og forudsigelige opgaver

Kilde

Linda Aiken, professor i sygepleje ved Pennsylvania, evidensbaseret forskning i 30 lande, samt forskningsprojektet ’Defining Nursing Capacity’ fra hospitalsafdelinger i Region Sjælland. www.dsr.dk/nucap