"Her må børn og unge have det, som de har det"

Det gratis og anonyme rådgivningstilbud for børn og unge mellem 12-25 år er indrettet hjemligt uden at være anmassende personligt. Nogen har tænkt over, hvordan her skal se ud. Tilført enkelte loppefund hist og pist. En amagerhylde med en rosakvartsten, en sukkulent og et timeglas. En standerlampe med stofskærm. Et gammel geografikort. Der er store, bløde løse, tæpper på gulvene under stolene i samtalerummene. På døren ind til kontoret har nogen klippet en sky af hvidt papir og skrevet: ”Kom bare ind – vi ser kun travle ud”.

”Man behøver ikke have et klart defineret problem for at komme her. Man kan godt bare komme og synes, at man har det svært,” fortæller sygeplejerske Bente Bjørnskov.

Det står i kontrast til det, hun er vant til fra sit daglige arbejde i børne- og ungepsykiatrien, hvor problemerne skal passe ind i de behandlingstilbud, der findes, for at man kan få hjælp.

Hver tirsdag er hun i headspace, hvor hun siden 2014 har haft en ugentlig arbejdsdag som såkaldt ”fremskudt psykiatrimedarbejder” – betalt af regionen.

Udover Bente Bjørnskov er der ansat tre fremskudte medarbejdere fra kommunen, samt to fastansatte, lønnede medarbejdere og en centerchef. Derudover er der en lang række unge frivillige, som er blevet oplært i arbejdsmetoder, værdier og samtaleteknikker og som udgør kernen i organisationen.

Her møder Bente Bjørnskov nogle af de børn og unge, som ikke trives i deres liv. Det er unge, der har det svært i relationerne til familie og venner. Unge, der fortæller om angst, bekymringer, utryghed og tristhed og om, hvordan de har svært ved at håndtere hverdagen. Unge der er bange for at blive syge som deres forældre. 

For Bente Bjørnskov har det tydeliggjort, at der også er brug for steder som headspace, hvis SVM-regeringsgrundlaget om at komme den stigende mistrivsel blandt børn og unge til livs, skal indfries. 

”Det, som bekymrer mig, er, at der er så mange meget unge mennesker, som føler sig pressede og stressede. De stiller meget høje krav til sig selv. Især de unge piger. De skal være perfekte på alle områder i deres liv. Have en perfekt krop. Træne. Være gode veninder. Og gode døtre,” siger Bente Bjørnskov.

”For nylig havde jeg en samtale med en pige i 8. klasse, der ikke syntes, at hun klarede sig særlig godt i folkeskolen. Hun fik 12 i alle fag undtagen et, hvor hun fik 7. Hun var bekymret for, om hun så kunne blive til noget, og om hun kunne komme ind på en uddannelse.”

Fanger ting i opløbet

En af løsningerne er ifølge både Bente Bjørnskov og Lene Granhøj, der er chefsygeplejerske i Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense, flere tværsektorielle samarbejder og tilbud, som de fremskudte medarbejdere i headspace. Det betaler sig både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

”Der er et stort behov for hjælp til børn og unge. Vi synes, at bl.a. headspace er en rigtig god sparringspartner for unge, der endnu ikke har fået det så dårligt, at de skal have et tilbud i psykiatrien,” siger Lene Granhøj. 

Ifølge Lene Granhøj gør den fremskudte psykiatrimedarbejder, at flere ting bliver fanget i opløbet. Nogle unge kan hjælpes tilstrækkeligt med samtalerne i headspace, andre får hjælp til at komme til lægen og blive henvist videre til psykiatrien.

Med sin faglighed fra psykiatrien kan Bente Bjørnskov vurdere, om den unge kvalificerer sig til i et tilbud i psykiatrien. Hun skønner, at cirka 5 pct. af dem, hun taler med, har brug for et tilbud i psykiatrien.

”Jeg har et godt billede af, hvor dårligt man skal have det og på hvilken måde, man skal have det dårligt, for at man kan få et specialiseret psykiatrisk tilbud,” siger Bente Bjørnskov. 

Nogle af de unge, der opsøger headspace og som har brug for et behandlingstilbud, har allerede har været hos egen læge, men er ikke blevet henvist videre.

”Dem hjælper jeg f.eks. med at skrive en liste over, hvad de skal sige til lægen. Jeg bruger nogle af de fagudtryk, som jeg ved, kan åbne nogle døre. Jeg har aldrig oplevet en praktiserende læge, der ikke henviser videre til psykiatrien, hvis den unge kommer med en seddel fra mig.”

Andre unge har været til den afklarende samtale i psykiatrien, men har ikke fået et tilbud, fordi de ikke har turdet fortælle, hvordan de egentlig har det. 

”Hvis jeg vurderer, at de har brug for et psykiatrisk behandlingstilbud, hjælper jeg dem med at få en ny afklarende samtale og med, hvad der er vigtigt at få sagt til samtalen.”

Caption 

I de tilfælde, hvor de unges problemer er så tunge, at det virker meget forstyrrende på hverdagslivet, træder den fremskudte medarbejder fra psykiatrien Bente Bjørnskov til

Attribution 

Foto: Michael Printzlau

Ubehag eller angst

Mens nogle skal hjælpes ind i psykiatrien, kan andre undgå psykiatrien ved at have samtaler i headspace og f.eks. få hjælp til vejrtrækningsøvelser eller til, hvordan man flytter fokus væk fra bekymringstanker. 

”Vi ser flere unge i headspace, der bruger ordet angst. Og det er faktisk de færreste af dem, der har angst i den forstand, at de har brug for psykiatrisk behandling. For mange er det mere angst som et normalt fænomen i form af ubehagelige følelser eller svære tanker, f.eks. omkring, hvad andre tænker om én,” siger Bente Bjørnskov.

”Vi taler med de unge om, hvor vigtigt det er at blive ved med at gøre de ting, selvom det er ubehageligt, for ellers kan det, der måske er et ubehag, med tiden udvikle sig til behandlingskrævende angst. Måske begynder man med ikke at ville fremlægge i klassen, fordi det er ubehageligt, så vil man heller ikke være med i gruppearbejde og så bliver det måske til skolevægring, og så hører man pludselig til i psykiatrien, fordi angsten kommer til at styre og forhindre én i at leve sit liv.”

Bente Bjørnskov fortæller, at det at møde og tale med en af de frivillige, som typisk er lidt ældre unge, kan hjælpe til at få normaliseret og almengjort de tanker og følelser, man har, som at få sommerfugle i maven og blive tør i munden, når man skal fremlægge foran klassen.

Forebygger alvorlig mistrivsel

Efter otte år i headspace er Bente Bjørnskov overbevist om, at de fremskudte medarbejdere gør en væsentlig forskel.

”Det er mit indtryk, at der er mange unge, der får vendt en udvikling ved, at de kommer her og får hjælp, inden de bliver så syge, at det kræver en specialiseret børn og unge psykiatrisk indsats,” siger hun.

”Her i headspace er der ingen grænser for, hvad den unge kan bede om og få hjælp til eller for, hvor mange gange, man må komme her, som der jo ellers er i langt de fleste systemer,” siger hun og understreger: 

”Man kan ikke have det for godt eller for skidt. Man må have det, som man har det. Det tror jeg er ret afgørende for de unge, der kommer her.”