Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Frontløber: "Jeg møder patienten, hvor han er, og tager udgangspunkt i det"

I Hypertensionsklinikken i Holbæk behandler og vejleder sygeplejerske Christine Aabel patienter med forhøjet blodtryk, der kaldes ”den stille dræber”. Behandlingen forebygger blodpropper og hjertesvigt

Sygeplejersken 2016 nr. 12, s. 50-51

Af:

Signe Lene Christiansen, journalist

2016-12-frontloeber

I vindueskarmen står et rødt hjerte, der kan skilles ad og samles. Det er tirsdag, og sygeplejerske Christine Aabel har konsultation i Hypertensionsklinikken på Holbæk Sygehus. 

Mellem to og tre dage om ugen modtager hun patienter, der er henvist fra Hjerteafdelingen eller egen læge og skal i behandling og til kontrol for forhøjet blodtryk. 

Dagens første patient er en mand i slutningen af 60’erne, der er henvist på grund af en aorta-aneurisme. Han folder sit medbragte papir med resultaterne af sine hjemmemålinger ud på bordet til skue for sygeplejersken og fortæller, at han er mere end almindeligt træt for tiden. 
 

Klædt på til fremtiden

Ifølge Hjerteforeningen har ca. hver femte dansker over 20 år forhøjet blodtryk, og WHO har udråbt forhøjet blodtryk som den væsentligste faktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme og sat som mål, at antallet af forhøjede blodtryk skal nedsættes med en fjerdedel inden 2025. Den sygeplejebaserede hypertensionsklinik i Holbæk startede i 2004 med formålet om at optimere behandlingen af henviste patienter og for at frigøre lægetid i afdelingens ambulatorium. Sygeplejerske Christine Aabel har flere års erfaring indenfor kardiologi og har siden 2008 arbejdet i hypertensionsklinikken. Inden opstart modtog hun 20 timers oplæring af en læge, og hun er løbende på kurser bl.a. i renografi.  

“Og jeg får sådan nogle småkramper i brystet,” forklarer han.

“Hvor længe varer kramperne? Er det sekunder eller minutter?” spørger Christine Aabel og fortsætter med at spørge ind til vægtforøgelse, åndenød og hjertebanken. 

På skrivebordet ligger blodtryksapparatet parat. Efter at sygeplejersken har omsluttet manchetten på patientens venstre overarm, går hun ud i Hjertemedicinsk ambulatorium, hvor klinikken holder til, for at finde klinikkens tilknyttede læge og give patienten ro til målingen.

“Jeg konfererer altid med lægen, når patienten har symptomer, der kan kræve mere akut behandling, eller hvis jeg vurderer, at patienten ikke er en ren hypertensionspatient,” siger sygeplejersken, der er bekymret for, at den ældre mand er i risiko for hjertesvigt, og derfor vil have ham til scanning. 

Tid er afgørende

Den sygeplejebaserede blodtryksklinik opstod i 2004, og flere positive resultater har fået idéen om en hypertensionsklinik til at sprede sig til andre dele af landet – fra Svendborg til Frederikssund.
Evalueringer fra klinikken viser bl.a., at 70-80 pct. af patienterne opnår normalisering af blodtrykket efter behandling i klinikken. Til sammenligning viste landsundersøgelser i 2009, at kun omkring 20-30 pct. af patienter med hypertension er velbehandlede. Et tal, som en undersøgelse fra Holstebro Kommune sidste år bekræftede, da resultaterne her viste, at mere end hver tredje hypertensionspatient får utilstrækkelig blodtryksbehandling.

De gode resultater i den sygeplejestyrede klinik hænger, ifølge Christine Aabel, sammen med den tid, der er afsat til konsultationerne.

“Jeg møder patienten, hvor han er, og tager udgangspunkt i det, og det er noget, som lægen som regel ikke har tid til,” siger sygeplejersken, der bl.a. ordinerer undersøgelser og medicin.

Udover at instruere nye patienter i hjemmemålinger iværksætter hun også døgnblodtryksmåling, vejleder om, hvad der forhøjer risikoen for hypertension, og hvad tilstanden i sig selv giver af risiko for apopleksi og hjertelidelser.

“Så klinikken udgør en stor forebyggende indsats,” siger Christine Aabel, der har arbejdet otte år i hypertensionsklinikken og undervist mere end 300 sygeplejersker fra primær og sekundær sektor i blodtryksbehandling.

Sundhedsvæsenets frontløbere

Arbejdet i det nære sundhedsvæsen bliver mere og mere komplekst, og allerede nu løfter sygeplejersker flere komplicerede opgaver end tidligere. Inden udgangen af 2016 skal et udvalg, nedsat af regeringen, KL og Danske Regioner, lave en masterplan for det nære sundhedsvæsen, så det bliver mere sammenhængende, borgernært og omkostningseffektivt. Ældre medicinske patienter, kronikere og patienter med psykiske lidelser har særlig fokus. Sygeplejersken sætter spot på fagets frontløbere i primærsektoren og på sygehusene.

Behandlingen kræver tålmodighed

Med et bredt smil fortæller dagens anden patient, at hun både sover bedre, føler sig mere udhvilet og har taget kontakt til en diætist, siden hun sidst var til kontrol. 

“Så hvad tror du, at der skal til for, at du får lavet en konkret aftale med diætisten?” spørger sygeplejersken og bruger en del af konsultationen på at spørge ind til hverdagen med et diætistforløb, inden hun sender patienten hjem igen og tænder diktafonen.

“Hypertension er i høj grad livsstilsbetinget, og det kræver rigtig lang tid og tålmodighed at få patienterne til at ændre livsstil og normalisere deres blodtryk,” forklarer Christine Aabel, der nøje gennemgår et spørgeskema om alt fra søvn og stress til lakrids og salt med nye patienter.

“Vores patienter har meget ofte komplicerede sygdomsbilleder, så derfor er de små detaljer omkring livsstil vigtige. Mit arbejde handler lige så meget om at levere viden, redskaber og motivation til livsstilsændringer, for patienterne har faktisk en meget stor mulighed for selv at forbedre deres situation,” fortsætter hun.

Omkring en million danskere anslås at have forhøjet blodtryk, og hypertensionssygeplejersken spår, at opgaven med at behandle sygdommen, der også kaldes ”den stille dræber”, i fremtiden vil rykke ud til sygeplejerskerne i primærsektoren. 

“Der er allerede sket en opgaveglidning fra lægerne, og netop den motiverende samtale og blikket for detaljer i forhold til patientens livsstil er vi som sygeplejersker særlig gode til,” siger Christine Aabel.