Nordjysk telemedicin skaber tryghed hos borgere med KOL

Frontløber. Med telemedicin og genoptræning øger Nuka Mortensen sygdomsforståelse og livskvalitet hos borgere med KOL. Hun råder sin kolleger i andre kommuner til at væbne sig med tålmodighed.
Sundhedsvæsenets frontløbere

Arbejdet i det nære sundhedsvæsen bliver mere og mere komplekst, og allerede nu løfter sygeplejersker flere komplicerede opgaver end tidligere. Inden årets udgang skal et udvalg nedsat af regeringen, KL og Danske Regioner lave en masterplan for det nære sundhedsvæsen, så det bliver mere sammenhængende, borgernært og omkostningseffektivt. Ældre medicinske patienter, kronikere og patienter med psykiske lidelser har særlig fokus. Sygeplejersken sætter spot på fagets frontløbere i primærsektoren og på sygehusene.

Røde, grønne, gule og blå klokker pryder kolonnerne i det telemedicinske system på en af to store skærme. Foran sidder KOL-sygeplejerske og sundhedskonsulent i Hjørring Kommune Nuka Mortensen bevæbnet med headset og iPhone for at ringe til borgere med svær KOL, der enten har en forværring i deres tilstand eller har glemt at indsende hjemmemålinger. 

Telefonen brummer på skrivebordet. En borger, som Nuka Mortensen har forsøgt at komme i kontakt med, ringer tilbage. Hver gang der er en ændring i borgerens hjemmeregistrerede tal, ringer sygeplejerskerne dem op. På en formiddag når de to sygeplejersker i sundhedscenteret igennem ca. 40 patienter, der med et ”Telekit” – en kuffert med vægt, blodtryksapparat, en saturationsmåler og en tablet – foretager målinger hjemmefra. Via en app på tabletten svarer borgeren på spørgsmål om hyppighed af hoste, åndenød og mobilitet, der sammen med målingerne bliver sendt til KOL-sygeplejersken over nettet.  

Mens borgeren taler, tager Nuka Mortensen noter på sin blok. 

“Lungerne kan godt være så store, at de presser på maven,” forklarer hun til manden i den anden ende af røret og spørger, hvordan han ellers har det. 

“Vi snakker ikke kun om KOL, men også om angst, hverdagsovervejelser og forskellige sjælesorger. På den måde når vi også ud til dem, der måske er ved at ryge ned i et hul, hvor det kan blive rigtig svært at komme op igen,” forklarer Nuka Mortensen, der har været med, siden det telemedicinske projekt begyndte i 2012.

Effekten af telemedicin er positiv 

Klædt på til fremtiden

Telemedicin i primærsektoren har skabt et øget behov for sundhedsfaglige kompetencer indenfor KOL. Nuka Mortensen har arbejdet i Hjørring Kommune siden 2009 og har 18 års klinisk erfaring fra både lungemedicinsk sengeafdeling og lungemedicinsk ambulatorium. Hun er uddannet rygestoprådgiver og har deltaget i flere landskurser for lunge- og allergisygeplejersker.

Det telemedicinske tilbud gælder ikke kun i Hjørring. Alle 11 kommuner i Region Nordjylland har været en del af det såkaldte TeleCare Nord-projekt. Et storskalaprojekt, der fra 2012-15 som det første i Danmark har indsamlet erfaringer og forskningsbaseret viden om telemedicin til borgere med KOL. Det er resultaterne fra Nordjylland, der bliver trukket på, når telemedicin til KOL-patienter i fremtiden skal udrulles over hele landet. 

Og forskningsresultaterne viser, at telekittet og sygeplejerskernes monitorering har stor effekt på borgernes livskvalitet og hverdag. 61 pct. føler, at de er blevet bedre til at kontrollere deres sygdom, 71 pct. føler sig tryggere i dagligdagen med telemedicin. Halvdelen er blevet mere opmærksomme på at reagere på sygdomsforværring, og hver fjerde oplever mere frihed ifølge afslutningsrapporten fra november 2015. De positive resultater ser Nuka Mortensen også i sin kontakt med borgerne. 

“Vi kan se, at telemedicinen virker i dagligdagen. Borgerne har fået forståelse for deres sygdom og tør mere, end de gjorde før,” siger Nuka Mortensen og fremhæver en borger, der for første gang i flere år igen føler sig tryg ved at rejse til Sønderjylland for at besøge sin familie. 

”Patient empowerment” er centralt

To formiddage om ugen monitorerer Nuka Mortensen og sygeplejerskekollega Helle Jensen de godt 80 borgere med svær KOL, der har sagt ja til at bruge telemedicinen. Lyser klokkerne rødt i systemet, ringer sygeplejerskerne altid for at finde årsagen til ændringerne i borgerens tal. Men også de grønne og gule bliver gennemgået nøje og ringet på, hvis det er nødvendigt. 

“Vi er en understøttende funktion, og vi er med til at forebygge indlæggelse, men arbejdet handler først og fremmest om ”patient empowerment” og bedre livskvalitet,” fortæller Nuka Mortensen, inden hun ringer fra sundhedscenterets lille kontor til endnu en borger med en rød klokke.

“Kan du gætte, hvorfor jeg ringer til dig?” spørger sygeplejersken venligt. Det kan manden i den anden ende ikke. 

“Jeg kan se, at du har tabt dig,” fortsætter Nuka Mortensen og roser efterfølgende borgeren, der prøver at slanke sig, for selv at have styr på, hvor meget han må tabe sig om ugen.

“Man kan ikke bruge sit kliniske blik i røret, men jeg er faktisk positivt overrasket over, hvor meget god sygepleje man kan yde over telefonen. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål og lytte til, hvad der bliver sagt mellem linjerne,” forklarer sygeplejersken, der f.eks. får borgere til at beskrive, hvordan det lyder, når de inhalerer medicin, og hvilken farve deres slim er, hvis hosten er tiltaget. 

“Det tager den tid, det tager, og vi bruger en halv time på en borger, hvis det er nødvendigt.” 

Sygdomsforståelse kræver tålmodighed

Udover monitoreringsarbejdet varetager de to sygeplejersker i Hjørring Sundhedscenter også rehabiliteringsforløb, oplæring i brug af det telemedicinske udstyr og undervisning i KOL til hjemmeplejen. For Nuka Mortensen er KOL-arbejdet i høj grad en specialistfunktion, der kræver klinisk erfaring. Især når sygeplejersker skal vurdere udviklingen i hjemmemålingerne og reagere på rette tid og med rette initiativ. 

“Med meget lidt personale når vi ud til rigtig mange borgere. Og når vi kan se, at patienterne opnår mere forståelse for sygdommen, føler sig tryggere og i det hele taget rykker sig, så giver telemedicin virkelig mening,” siger hun og giver et råd til sygeplejersker i landets øvrige kommuner, der i fremtiden også skal monitorere hjemmemålinger fra KOL-borgere:

“Vær tålmodig. Det tager ikke 14 dage for en borger at blive tryg ved telemedicin og få forståelse for sin sygdom. Det er en lang proces.” 

Emneord: 
KOL