Frontløber: Sygeplejersker nedbringer ventelister

Manglen på speciallæger giver sygeplejerskerne mulighed for at udvikle nye kompetencer. I Viborg har sygeplejerske Ulla Nielsen efteruddannet sig til sonograf og ultralydsscanner nu patienter to dage om ugen.
Patient Kaj Kristensen bliver undersøgt for galdesten, i lighed med størstedelen af patienterne på Billeddiagnostisk Afdeling i Viborg. På længere sigt skal sygeplejerske Ulla Nielsen tage flere og flere patienter, bl.a. kræftpatienter og børn.
Foto: Søren Holm

Lyset er dæmpet i undersøgelsesrummet på Billeddiagnostisk Afdeling på Regionshospital Viborg, og sygeplejerske Ulla Nielsen har lagt et klæde over underlivet på patient Brian Kjeldsen, der med blottet mave har lagt sig på briksen for at blive scannet for galdesten.

"Nu får du lige det kolde gys," siger Ulla Nielsen og presser kølig gelé ud på maveskindet. Med højre arm fører hun ultralydshovedet over i siden på patienten, mens hun koncentreret kigger på skærmen, hvor blå og orange farver materialiserer sig frem.

Klædt på til fremtiden

Mangel på speciallæger indenfor radiologi og et stigende behov for ultralydsscanninger har betydet, at sygeplejersker som Ulla Nielsen uddanner sig til sonografer.

Ulla Nielsen har været uddannet sygeplejerske siden 1997 og har bl.a. 10 års erfaring fra organkirurgiske afdelinger.

Hun har arbejdet på Billeddiagnostisk Afdeling i Viborg siden 2007. Som en del af hendes oplæring til sonograf har hun deltaget i et kursus hos Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab.

"Det krævede virkelig tilvænning i begyndelsen at koble dét, jeg gør ved patienten, sammen med, hvad jeg ser på skærmen. Patienten er jo i 3-D, mens billederne er i 2-D, så den omsætning skal hjernen lige indstille sig på," fortæller Ulla Nielsen, der som den første sygeplejerske på Regionshospital Viborg er blevet uddannet sonograf.

I oplæring som sonograf

Sonograf er ikke en formaliseret uddannelse, så siden 1. september 2014 har Ulla Nielsen fulgt afdelingens ultralydsansvarlige overlæge og bl.a. været på kursus hos Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab, hvor teori og afprøvning af forskellige apparater stod på skemaet.

"Det har været og er stadig ren learning by doing, hvor jeg har kigget på og gennemgået flere hundrede scanninger med overlægen for at få en fornemmelse af, hvornår en scanning ser normal ud," fortæller Ulla Nielsen.

Sundhedsvæsenets frontløbere

Arbejdet i det nære sundhedsvæsen bliver mere og mere komplekst, og allerede nu løfter sygeplejersker flere komplicerede opgaver end tidligere.

Inden årets udgang skal et udvalg, nedsat af regeringen, KL og Danske Regioner, lave en masterplan for det nære sundhedsvæsen, så det bliver mere sammenhængende, borgernært og omkostningseffektivt.

Ældre medicinske patienter, kronikere og patienter med psykiske lidelser har særlig fokus. Sygeplejersken sætter spot på fagets frontløbere i primærsektoren og på sygehusene.

"Og så har jeg skullet lære en hel masse teknisk udstyr at kende," fortsætter sygeplejersken.

Manglen på speciallæger indenfor radiologi har betydet, at bl.a. regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg og Horsens er begyndt at uddanne radiologer og sygeplejersker til sonografer. Speciallægerne i radiologi foretager fortsat de komplicerede ultralydsscanninger, mens sonografer som Ulla Nielsen tager sig af udvalgte scanninger af nyrer, lever, galdeveje, milt og blodpropper for dermed at nedbringe ventetider.

Ville bygge videre på faglighed

"Din milt er en anelse forstørret. Har du været forkølet for nylig?" spørger Ulla Nielsen dagens tredje patient, der har forhøjede levertal, og som – ligesom de fleste af patienterne på afdelingen – er kommet ind pga. galdesten. Patienten har ikke været forkølet, og stenene har ikke bevæget sig ned i galdegangene, konstaterer sonografen, der som udgangspunkt tjekker hele den øvre abdomen på patienterne.

Da billederne efterfølgende dukker op på skærmen på kontoret, hvor Ulla Nielsen journalfører undersøgelsens resultater, trækker hun et opslagsværk ud af reolen for at slå op, hvad standardmålet for en milt er.

"Jeg har også måttet læse op på min sygdomslære og anatomi, siden jeg startede med at ultralydsscanne," siger Ulla Nielsen, der blev uddannet sygeplejerske i 1997 og tidligere har arbejdet på bl.a. organkirurgisk afsnit.

"På sengeafsnittene havde jeg følelsen af, at jeg altid kunne og burde have nået mere i løbet af min arbejdsdag, og patientforløbene var ofte lange og tunge, så jeg havde lyst til at arbejde med korttidskontakter samtidig med, at jeg gerne ville specialisere mig og bygge videre på min faglighed," forklarer hun.

Sygeplejerske med mere ansvar

Overlæge Jette Madsen, der har varetaget sonografoplæringen af sygeplejerskerne, havde det i begyndelsen ambivalent med, at sygeplejersker og radiografer skulle til at overtage speciallægernes opgaver.

"Men vi kan ikke følge med efterspørgslen på ultralydsscanninger, og så er det jo fint, at sygeplejerskerne kan være med til at varetage den opgave. De er stabile og bliver hurtigt rutinerede," siger Jette Madsen, der også fungerer som sygeplejerskernes rygdækning i arbejdsdagen.

Ulla Nielsen oplever ikke, at patienterne sætter spørgsmålstegn ved, at der står sygeplejerske og ikke læge på navneskiltet.

"Som sygeplejerske er jeg jo vant til at studere patienten og få det hele sygdomsbillede, og jeg sætter en stor ære i at gøre mit arbejde ordentligt, for jeg føler, at det er et stort ansvar, der følger med uddannelsen som sonograf," siger Ulla Nielsen, der i takt med, at hendes erfaring og rutine som sonograf vokser, skal tage flere og flere patienter – også akut – og på længere sigt også være med til at oplære yngre læger.

"Men selvom målet er, at vi sygeplejersker skal kunne tage så mange patienter som muligt, så skal vi også kende vores begrænsninger," siger den nyudklækkede sonograf.

 

Emneord: 
Venteliste