Fordele ved forbeholdt virksomhedsområde for kommunale sygeplejersker
Dansk Sygeplejeråd forventer, at det forbeholdte virksomhedsområde vil få størst betydning for de sygeplejersker, der er ansat i kommunerne og på andre behandlingssteder, hvor der ikke er læger ansat. Fem kommunale sygeplejersker fortæller om fordelene ved et forbeholdt virksomhedsområde på deres arbejdsområde.
Der tales om afbureaukratisering i den offentlige sektor. Jeg er overbevist om, at der er meget at hente i det nære sundhedsområde, hvis vi får et forbeholdt virksomhedsområde. Så kan vi gøre tingene meget mere effektivt. Det er bedre for både patienten og samfundets økonomi.
Merete Rudolfsen Sygeplejerske i Vordingborg Kommune
Sygeplejerske fra Hørsholm om forbeholdt virksomhedsområde
Anne Heide, sygeplejerske i Hørsholm kommunes akutteam
Anne Heide, fortæller, at et opkald til lægen typisk modtages af sekretæren, som så først kan vende tilbage, når lægen har haft tid. Og i weekenden går opkaldene til 1813, hvor sygeplejersken kan sidde i kø i en halv time.
Med selvstændigt virksomhedsområde kan vi sikre borgerne en bedre behandling, fordi der ikke går timer med at vente.
Anne Heide Sygeplejerske i Hørsholm kommunes akutteam
Sygeplejerske fra Kalundborg om forbeholdt virksomhedsområde
Inge Jekes, udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune
"Det giver absolut ingen mening, at vi skal kontakte lægen først for så derefter at kunne foretage en måling og så ringe tilbage til lægen. Det er spild af alles tid og ikke mindst forsinker det behandlingen," så klart udtrykker Inge Jekes det.
Inge Jekes er udviklingssygeplejerske og formand for de kommunale sygeplejersker. Og hun uddyber, hvad hun henviser til:
"Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en kvalitetstandard for akut sygepleje, hvor blodsukker, hæmoglobin og crp (måling af infektionstal, red.) omtales som prøver, der skal måles. Lægerne oplever det som en stor hjælp, at vi kan oplyse de værdier, når vi kontakter lægen," siger Inge Jekes.
Sygeplejerske fra Struer om forbeholdt virksomhedsområde
Ulla Bak, sygeplejerske i Struer kommunes akutteam
"De praktiserende læger forventer faktisk, at vi har gjort det, der skal gøres, når vi ringer til dem med målinger og værdier. Det betyder også, at hvis lægen har travlt, bliver vi sendt ud til fx en plejehjemsbeboer eller en hjemmehjælpsmodtager. Vi tager målinger og et klinisk blik på borgeren, hvorefter vi ringer til lægen og fortæller, hvad vi ser. Lægen spørger, hvad vi tænker og får vores vurdering, og på den baggrund træffer lægen beslutning om, hvad der skal ske," fortæller Ulla Bak om hverdagen i Struer kommune.
Alle taler om, at vi skal spare indlæggelser og genindlæggelser. Lad os tænke ud af boksen. På sygehuset har sygeplejerskerne meget større kompetence, fordi de har lægerne tæt på. Men i kommunen har vi jo også lægerne lige bagved, så hvis vi kunne få udvidet vores virksomhedsområde, ville det være godt for borgerne, fordi vi kunne undgå flere ind- og genindlæggelser.
Ulla Bak Sygeplejerske i Struer kommunes akutteam
Sygeplejerske fra Tårnby om forbeholdt virksomhedsområde
Lone Kjær Jensen, sygeplejerske i Tårnby kommunes akutteam
"Infektionstal tager vi lægeordineret. Det kan jeg godt forstå, men det kunne være fedt, at vi selv kunne få lov til at vurdere, hvornår det skal tages. For eksempel, hvis en plejehjemsassistent ringer på vegne af en plejehjemsbeboer i weekenden og spørger, om jeg kan kigge forbi, så må jeg faktisk ikke tage borgerens infektionstal. Jeg skal ringe til 1813 og tale med en læge. Når jeg har fået tilladelse, tager jeg infektionstallet, og så skal jeg ringe tilbage til 1813. Typisk får jeg en ny læge i røret. 1813-lægerne siger tit: ”Hvorfor ringer du til mig? Hvorfor gør du det ikke bare?”, siger Lone Kjær Jensen.