Sundhedsreformen – det mener DSR

1. Region Hovedstaden og Region Sjælland fusionerer pr. 1. jan. 2027.

Det mener DSR: Det er vigtigt, at de udfordringer, der er i Region Sjælland, bliver løst. Der er både færre sygeplejersker og færre læger end i øvrige regioner. Og økonomien slår ikke til.

Men fusionen skal foregå ordentligt. Der skal være åbenhed om sygeplejerskers ansættelsesforhold og arbejdsvilkår, så sygeplejerskerne kan være trygge i at kende deres arbejdsvilkår og ikke risikerer pludselig at skulle arbejde over store afstande. 

Og så skal medarbejderne inddrages i sammenlægningen, så man kan bruge muligheden til at skabe mere attraktive arbejdspladser i hele den nye Region Østdanmark. 

2. Akutsygeplejen flyttes til regionerne

Det mener DSR: Det er vigtigt, at akutsygeplejefunktionen fungerer optimalt, da den sikrer hjælp til borgere med akutte, komplekse sygdomstilstande og mindsker indlæggelser. Det frigiver kapacitet på sygehusene, og patienten kan blive i eget hjem.

Når nu akutsygeplejen skal opgaveflyttes, så anbefaler DSR, at selve ordningen fortsat fungerer i tæt samspil med den kommunale sygepleje og med de almen medicinske tilbud.

Flytningen rummer muligheder for større fokus på ensartet kvalitet på tværs af landet, styrkede kompetencer på baggrund af specialuddannelse og en tættere sammenhæng med de specialiserede miljøer på akutsygehusene.

Samtidig er der mange steder, hvor akutsygeplejen fungerer godt i dag.

Med afsæt i erfaringer og eksisterende kommunale løsninger er vi derfor kommet med en sekspunktstjekliste til, hvad det kræver, for at flytningen skal kunne gavne vores samlede sundhedsvæsen.

Se sekspunktslisten her.

3. De midlertidige pladser i kommunerne flyttes til regionerne og skal fremover hedde sundheds- og omsorgspladser

Det mener DSR: Det er godt, at der er sat fokus på de midlertidige pladser (fremover sundheds- og omsorgspladser).

De har ikke været skrevet ind i sundhedsloven, og de er opstået som følge af et udækket behov mellem sygehuse og kommuner. Men uden at være hverken helt gennemtænkt eller ordentligt finansieret.

Men flytningen af sundheds- og omsorgspladserne kan potentielt skabe nye snitflader mellem kommune og region.

Derfor er opgaven nu at finde gode løsninger, der drager fordel af koblingen til regionerne og bevarer den tætte nærhed til den kommunale sygepleje, plejehjem m.v.

Samtidig er vi meget opmærksomme på medarbejdernes arbejdsvilkår i en eventuel virksomhedsoverdragelse. Det er vigtigt, at medarbejderne inddrages i, hvordan de konkrete løsninger bliver for sundheds- og omsorgspladserne.

4. Styrkelse af den basale palliation og løft af den almene sygepleje

Det mener DSR: Forslaget indeholder et økonomisk løft af den kommunale sundhedsindsats, hvoraf 250 mio. går til at styrke den kommunale sygepleje og den basale palliation.

Der vil komme nye kvalitetsstandarder i løbet af 2026. Det er et rigtig vigtigt tiltag, for der er særligt brug for at styrke rammerne for sygeplejeindsatsen på det kommunale område, hvor kompleksiteten og antal borgere stiger.

DSR har desuden arbejdet for, at den palliative indsats skal have et løft, og det er godt, at aftalen har fokus på at styrke både den basale og specialiserede indsats.
 

5. Digital Sundhed Danmark og national dataplatform for hele sundhedsvæsnet 

Det mener DSR: Bedre datadeling er noget af det, som har været højt på DSR’s ønskeliste. Især de kommunale sygeplejersker har for dårlig adgang til de nødvendige data om borgerne. Derfor er det godt med en fælles dataplatform.

Det handler også om, at de mange IT-systemer kan fungere sammen. Desuden er digitale løsninger i sundhedsvæsnet under konstant udvikling, og det vil være godt, hvis de gode idéer mere systematisk kan deles med andre.

DSR vil følge arbejdet med Digital Sundhed Danmark tæt. Det er vigtigt, at sundhedspersonalet er inddraget i udvikling og implementeringen af nye digitale muligheder.
 

6. Oprettelse af regionale hjemmebehandlingsteams 

Det mener DSR: For nogle patienter er det en rigtig god løsning, at de kan blive hjemme i stedet for at blive indlagt. Samtidig er det vigtigt, at der tages hensyn til borgere og pårørende. Både patienter og pårørende skal være trygge ved hjemmebehandlingen.

DSR vil arbejde for, at hjemmebehandlingsteams kan give nogle spændende faglige muligheder for sygeplejersker. Der er også allerede gode erfaringer med lignende indsatser, som man kan trække på.

Og så ser vi frem til, at der kommer klarere rammer om selve hjemmebehandlingsindsatsen. Det gælder især afklaring om, hvem der har ansvaret for behandlingsplanen, hvilke systemer man kan slå op i, og hvilke man skal dokumentere i, samt en beskrivelse af, hvilke patientgrupper der skal kunne tilbydes hjemmebehandling.

7. Hjemmesygeplejen integreres i helhedsplejen 

Det mener DSR: Det er godt, at regeringen har fået øjnene op for, at man ikke kan tale om helhedspleje uden at sige sygepleje. Men forslaget indebærer, at den almene sygepleje også vil blive omfattet af ældrelovens bestemmelser om borgerens frie valg til at bestemme, om man vil have det offentlige eller en privat leverandør til at levere helhedsplejen. 

Det betyder, at forslaget kan føre til privatisering af dele af den kommunale sygepleje. Det mener vi ikke, er en god idé. 

Det efterlader mange åbne spørgsmål om, hvordan man vil sikre kvaliteten for borgerne, hvad det betyder for kompetenceudvikling og efteruddannelse for de kommunale sygeplejersker, hvordan det påvirker den specialiserede sygepleje i kommunerne, og hvordan det tværsektorielle samarbejde skal håndteres. 

Integrationen af sygepleje i helhedsplejen hænger også sammen med arbejdet med faste teams i mange kommuner. Det er vigtigt for DSR at holde fast i behovet for monofaglig sparring mellem sygeplejersker, klare rammer for det kliniske lederskab og rammerne for de specialiserede sygeplejersker som fx sår, stomi og palliation.

Vi forventer, at Folketinget fremsætter lov om integration af sygepleje i helhedsplejen til efteråret 2026.

8. Mere sammenhæng og ligestilling mellem psykiatri og somatik 

Det mener DSR: Der er behov for langt bedre sammenhæng i patientforløbene og for en reel ligestilling mellem behandlingen af psykiatriske og somatiske sygdomme. Hele sundhedsvæsenet skal være i stand til at tage imod patienter med både psykiske og somatiske diagnoser.

I dag oplever mennesker med psykisk sygdom desværre usammenhængende forløb og manglende koordination mellem sektorer og tilbud. Det har alvorlige konsekvenser: Ringere behandling, senere diagnosticering og en markant øget risiko for tidlig død.

En central del af løsningen er at sikre relevant faguddannet personale tæt på borgernes hverdag. Derfor mener vi i DSR, at mindst 75% af sygeplejerskerne i psykiatrien i 2035 skal have en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. 

Med 10‑årsplanen for psykiatrien er der et vigtigt og nødvendigt fokus at tilføre flere midler til området. For hvis investeringerne i psykiatrien for alvor skal omsættes til bedre kvalitet og større patientsikkerhed, kræver det også investeringer i flere sygeplejersker og i adgang til relevant videreuddannelse.

9. Flere af Ph.d.-forløbene målrettes det nære sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger

Det mener DSR: Sundhedsreformen indeholder et rigtig godt initiativ om mere forskning i det primære sundhedsvæsen, og at flere faggrupper skal have ph.d.-forløb.  

Det er i dag et stort problem, at der ikke forskes nok i det primære sundhedsvæsen. Det betyder, at vi ikke ved nok om, hvilke indsatser der virker.

Forskning i sundhed og sygepleje bidrager til sundhedsvæsenets fortsatte udvikling og til mere effektiv problemløsning. Når sygeplejersker forsker i sundhed og sygepleje, og når forskningsresultater implementeres og anvendes, giver det en bedre sygepleje og behandling til patienter. 

Sygeplejersker forsker også i dag, men der er fortsat en stor overvægt at den lægefaglige forskning inden for sundhedsvæsnet.

Det er vigtigt, at der forskes i alle dele af sundhedsvæsnet. Derfor er det også godt, at flere faggrupper skal have flere af ph.d.-forløbene.

Det er samtidig vigtigt, at det ikke er op til den enkelte kommune at afsætte midler til forskning, men at der sker en national prioritering af forskning i det primære sundhedsvæsen.

10. Kronikerpakker – en ny tilgang til behandling og forløb for mennesker med kronisk sygdom

Det mener DSR: Dette er et rigtig godt forslag, som vi i DSR har efterspurgt i årevis. Det er vigtigt, at pakkerne har fokus på hele borgerens forløb. Sygeplejerskerne kan bidrage med deres kompetencer inden for sammenhængende forløb, forebyggelse og den personcentrerede sygepleje. 

Sygeplejersker kan tage koordinationsansvaret for mennesker med kronisk sygdom, så de oplever et sammenhængende patientforløb trods tilbud fra flere sektorer.

Kommunale sygeplejersker, der har opbygget stor viden og kompetencer inden for patientrettet forebyggelse, skal fortsat arbejde helt tæt på borgerne, så der ikke skabes mere afstand til tilbuddene for borgerne.

11. Reform af almen praksis

Det mener DSR: Det er godt, at reformen indeholder øget ensretning og udvikling af almen praksis, og at almen praksis skal spille en større rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Reformen har fokus på praktiserende læger, men vi mener, at sygeplejersker i almen praksis er nøglespillere i fremtidens almenmedicinske tilbud.

Fx vil APN-sygeplejersker eller flere specialuddannede sygeplejersker kunne varetage nogle af de nye opgaver i almen praksis. Fx borgere med kronisk sygdom, tidlig opsporing og øget koordinationsansvar for forløb i det nære sundhedsvæsen. Det kan frigive tid hos lægerne til det mest syge patienter. 

I forlængelse heraf indeholder Sundhedsreformen kun et måltal for antal nye læger i almen praksis. Her mener DSR, at antallet af konsultationssygeplejersker øges tilsvarende – og at deres kompetencer følger med udviklingen i opgaver.