Tjenestemandsreformen af 1969
Tjenestemandsreformen af 1969 placerede sygeplejersker på et lavere løntrin i forhold til de mandedominerende fag. Læs mere om den politikerskabte reform, der er skyld i det lønefterslæb, som sygeplejerskerne stadig kæmper med den dag i dag.
Lønhierarkiet, der ikke blev ændret
I 1919 blev den første tjenestemandslov vedtaget. Her blev sygeplejerskerne placeret lavt lønmæssigt og var allerede på det tidspunkt ikke tilfredse med lønnen. Det skulle der laves om på med Tjenestemandsreformen i 1969.
Tjenestemandskommissionen
Inden vedtagelsen af Tjenestemandsreformen havde man gennemført et stort kommissionsarbejde i Tjenestemandskommissionen, som blev nedsat i 1965. Her var ønsket, at lønnen i det offentlige skulle gives efter objektive kriterier, og at staten skulle have et fleksibelt system, der gav mulighed for justeringer i takt med samfundets udvikling.
Kirsten Stallknecht i front
Dansk Sygeplejeråds daværende formand, Kirsten Stallknecht, forsøgte flere gange at få politikere og Folketinget til grundigt at undersøge og ændre sygeplejerskerne løn, når man nu var i gang med at lave lønsystemet om.
Men det lykkedes af flere grunde ikke at lave et objektivt system for indplaceringen på løntrin med Tjenestemandsreformen, som dermed endte med i høj grad at videreføre et eksisterende lønhierarki fra Tjenestemandsloven i 1919.
Samme lønhierarki som i 1919
Tjenestemandskommissionen valgte hovedsageligt at bevare lønhierarkiet fra 1919, og Tjenestemandsreformen i 1969, som skulle sikre større ensartethed i løn og ansættelsesforhold i den offentlige sektor, kom ikke til at ændre ved sygeplejerskernes lave løn.
Tjenestemandsreformen indeholdt en lønindplacering af samtlige statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskoler, ansatte i folkekirken såvel som de tjenestemandslignende grupper på pædagogområdet.
Lønhierarki i den offentlige sektor
Med Tjenestemandsreformen blev de offentligt ansatte indplaceret på 40 forskellige lønrammer. Dermed blev der skabt et lønhierarki i den offentlige sektor. Fag med mange kvinder blev placeret på lavere løntrin end mandedominerede fag med samme uddannelsesniveau. Lønforskellen i forhold til f.eks. folkeskolelærere og politibetjente var uforandret efter 1969, og er det stadig.
Tjenestemandsreformen blev i store træk overført til kommuner og amter og satte rammerne for lønnen for de offentligt ansatte.
Se filmen om DSR's og sygeplejerskernes kamp for ligeløn
Ligelønskampen
Bedre løn: Det arbejder vi for
Bedre løn kan ikke alene løses ved forhandlingsbordet med arbejdsgiver. Det kræver politisk handling. Læs om vores kamp for bedre løn til sy...
Tidslinje: Over 100 års kamp for ligeløn
DSR's kamp for ligeløn er ikke af nyere dato. Denne tidslinje giver dig overblik over de mange gange i historien, hvor DSR og de danske syge...
5 kampe, der kom før ligelønskampen
Dansk Sygeplejeråd har siden stiftelsen i 1899 kæmpet for bedre løn og arbejdsvilkår til sygeplejerskerne. Og sygeplejerskerne har kæmpet st...