Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

5 kampe, der kom før ligelønskampen

Dansk Sygeplejeråd har siden stiftelsen i 1899 kæmpet for bedre løn og arbejdsvilkår til sygeplejerskerne. Og sygeplejerskerne har kæmpet store slag undervejs. Disse kampe har været skridt på vejen til et opgør med sygeplejerskernes historisk uretfærdige lønefterslæb.

Artiklen er blevet til på baggrund af et oplæg til et medlemsmøde fra historiker Astrid Elkjær Sørensen. 

1932

Statsautorisation indføres

Uddannelse er en mærkesag, da Dansk Sygeplejeråd stiftes i 1899 og efter 26 års arbejde opnår sygeplejerskerne i 1933 endelig statsautorisation. Men ikke før det har været igennem tre behandlinger fordelt på 11 år i Medicinalkommissionen, der tog sig af statens civile sundhedsvæsen. Allerede den gang forlanger fx hjemmesygeplejerskerne samme løn som en forskolelærerinde.

Venstremedlemmet Inger Gautier Schmit sår da også i 1924 tvivl om sygeplejerskernes motiver:
”Hidindtil har der ligget stor Idealitet og Selvopofrelse bag Sygeplejerskernes Arbejde, for dem har det ikke været et Pengespørgsmaal, for dem har det ikke været et Arbejdsspørgsmaal. Nu lever vi i en bundmaterialistisk Tid, hvor det ikke er det selvfornægtende, der er i Højsædet, hvor det ikke er Idealerne, man stræber efter, men hvor det er Tale om Arbejdstid, Løn, Maksimalpriser, Minimalpriser, Organisation og Principper, og jeg ved ikke hvad.” 

1937

Ægteskabsforbud ophæves for nogle sygeplejersker

Livet som sygeplejerske kræver en daglig arbejdstid på 12-14 timer og i hovedstaden er der et forbud mod at man er gift. Den socialdemokratiske borgmester i København, Peder Hedebols, udtaler:”Sygepleje er en Gerning, som kræver Personen helt og fuldt, og de Damer, som udøver den, maa have deres Hjem på Hospitalet, leve og dø paa Hospitalet, kan man sige.”I teorien kan sygeplejersker i provinsen godt gifte sig – i praksis er dette dog de fleste steder utænkeligt.
Vil man giftes, bliver det en afsked med sygeplejen. Forbuddet mod ægteskab er både fagligt og økonomisk begrundet. De ledende sygeplejersker og hospitalsmyndighederne er af den opfattelse, at en gift sygeplejerske er et brud med idealet om den opofrende sygeplejerske. Økonomisk er det for sygehusejerne en fordel, at kost og logi er en del af sygeplejerskernes løn. Sidst i 1930’erne er boligsituationen meget presset på de københavnske hospitaler. Hospitalsmyndighederne vælger derfor at slække på traditionerne og lade sygeplejerskerne flytte ud – men kun når de gifter sig. De, der gifter sig, må finde sig i, at de nok beholder deres ansættelse, men at de fremover kun kan arbejde som vikar under ferie og sygdom. De overordnede sygeplejerske må fortsat ikke gifte sig.

1959

Bolig- og kost-tvang afskaffes

Efter ægteskabsforbuddet er ophævet, er der stadig kost- og boligtvang for sygeplejerskerne. Det betyder, at sygeplejerskerne er tvunget til at betale for at bo og spise på hospitalet, selv hvis de ikke hverken spiser eller bor der. Betalingen bliver taget af lønnen. Dansk Sygeplejeråd får afskaffet boligtvangen i 1959, men det koster på lønnen, da hospitalerne er bange for at miste indtægterne.

69, 72, 85, 95 og 99

De store konflikter

I 1968-69 kommer tjenestemandsreformen med lønindplaceringer, der giver anledning til massiv utilfredshed blandt sygeplejerskerne. Dansk Sygeplejeråd protesterer uden held over lønindplaceringerne. Man mener, at kvindefagene generelt er placeret meget lavt, og at der er for lidt forskel på sygehjælpernes og sygeplejerskernes løn.
Der bliver imidlertid på grundlag af reformen fastslået forhandlings- og konfliktret for Dansk Sygeplejeråd i 1972 for størstedelen af sygeplejerskerne. Før det har du som offentligt ansat ikke nogen aftaleret – alt er fastsat politisk. Og sygeplejerskerne spilder ikke tiden, efter man opnår strejkeretten i 1972. ”Vinterkrigen” er Dansk Sygeplejeråds første strejke hen over nytåret 1973-74. Strejkeretten bliver brugt igen under den varslede påskestrejke i 1985 og senere i 1995, 1999, 2008 og senest i 2021.

2021

En dansk statsminister erkender for første gang, at der er et ligelønsproblem i Danmark

Under overenskomstforhandlingerne i 2018, OK18, anerkender Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for første gang, at der er et ligelønsgab for de kvindedominerede fag. Herefter kommer Corona til Danmark i 2020, og sammen med MeToo-aktivismen i 2020-2021 skubber det på, så flere og flere folketingspolitikere anerkender, at vi har en ligelønsproblematik i Danmark. I november 2021 er det første gang, at en statsminister anerkender, at der er et ligelønsproblem i Danmark. Det gør statsminister Mette Frederiksen under coronapressemødet 8.11.2021. Samtidig med at hun beder sygeplejerskerne yde en ekstra indsats.