Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Tjenestemandsreformen af 1969

Tjenestemandsreformen af 1969 placerede sygeplejersker på et lavere løntrin i forhold til de mandedominerende fag. Læs mere om den politikerskabte reform, der er skyld i det lønefterslæb, som sygeplejerskerne stadig kæmper med den dag i dag.

Tidligere DSR-formand Kirsten Stallknecht med nyuddannede sygeplejersker i 1969.

Lønhierarkiet, der ikke blev ændret

I 1919 blev den første tjenestemandslov vedtaget. Her blev sygeplejerskerne placeret lavt lønmæssigt og var allerede på det tidspunkt ikke tilfredse med lønnen. Det skulle der laves om på med Tjenestemandsreformen i 1969.

Tjenestemandskommissionen

Inden vedtagelsen af Tjenestemandsreformen havde man gennemført et stort kommissionsarbejde i Tjenestemandskommissionen, som blev nedsat i 1965. Her var ønsket, at lønnen i det offentlige skulle gives efter objektive kriterier, og at staten skulle have et fleksibelt system, der gav mulighed for justeringer i takt med samfundets udvikling.

Kirsten Stallknecht i front

Dansk Sygeplejeråds daværende formand, Kirsten Stallknecht, forsøgte flere gange at få politikere og Folketinget til grundigt at undersøge og ændre sygeplejerskerne løn, når man nu var i gang med at lave lønsystemet om.

Men det lykkedes af flere grunde ikke at lave et objektivt system for indplaceringen på løntrin med Tjenestemandsreformen, som dermed endte med i høj grad at videreføre et eksisterende lønhierarki fra Tjenestemandsloven i 1919.

Samme lønhierarki som i 1919

Tjenestemandskommissionen valgte hovedsageligt at bevare lønhierarkiet fra 1919, og Tjenestemandsreformen i 1969, som skulle sikre større ensartethed i løn og ansættelsesforhold i den offentlige sektor, kom ikke til at ændre ved sygeplejerskernes lave løn.

Tjenestemandsreformen indeholdt en lønindplacering af samtlige statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskoler, ansatte i folkekirken såvel som de tjenestemandslignende grupper på pædagogområdet.

Lønhierarki i den offentlige sektor

Med Tjenestemandsreformen blev de offentligt ansatte indplaceret på 40 forskellige lønrammer. Dermed blev der skabt et lønhierarki i den offentlige sektor.  Fag med mange kvinder blev placeret på lavere løntrin end mandedominerede fag med samme uddannelsesniveau. Lønforskellen i forhold til f.eks. folkeskolelærere og politibetjente var uforandret efter 1969, og er det stadig.

Tjenestemandsreformen blev i store træk overført til kommuner og amter og satte rammerne for lønnen for de offentligt ansatte.