Trepartsaftalen: Tillæg for skæve vagter
De skæve vagter skal fordeles bedre, og det skal gøres mere attraktivt for sygeplejerskerne at tage dem. Bliv klogere på, hvordan det skal gøres, her på siden.
Skæve vagter skal være mere attraktive
Fordeling af aften-, natte- og weekendvagter, også kaldet ”skæve vagter”, var et fokusområde i trepartsaftalen, som er nært forbundet med behovet for fleksibilitet på tværs. Parterne i aftalen var enige om at det skal gøres mere attraktivt at tage de skæve vagter, og at de skal fordeles bedre mellem sygeplejerskerne.
Det vil derfor være udgangspunktet, at mindst 85% af de hospitalsansatte sygeplejersker 2026 skal deltage i vagtarbejdet på skæve tider. Det vil også være udgangspunktet ved nyansættelser, at man skal indgå i vagtarbejde på skæve tider.
Der er allerede 87% af de hospitalsansatte sygeplejersker, der tager skæve vagter i varierende omfang. Det ændrer dog ikke på, at der i dag er 20% af sygeplejerskerne på hospitalerne, der tager 50% af de skæve vagter. Fremover vil være fokus på at sprede vagtarbejdet bedre.
Under OK24 blev der aftalt indsatser, der understøtter øget fleksibilitet i vagtplanlægningen og nye måder at tilrettelægge arbejdet på for de hospitalsansatte sygeplejersker.
Kommunalt ansatte sygeplejersker kan få del i vagttillægget i det omfang, de går i vagt.
På det kommunale område diskuterede man desuden mulighederne for at indføre længere vagter på døgnområdet i sundheds- og ældreplejen under OK24.
Denne øgede vagtfleksibilitet bliver belønnet med en lønforbedring for arbejde på skæve tider.
Den præcise lønforbedring blev aftalt ved OK24 og afhænger af omfanget af skæve vagter, den enkelte sygeplejerske påtager sig.
Deltidsansatte kan også få vagttillægget
Trepartsmidlerne til sygeplejersker, der tager skæve vagter, er ikke bundet op på aftalt arbejdstid. Det betyder, at både deltids- og fuldtidsansatte vil kunne få del i de midler.
Ved OK24 blev det aftalt, hvordan midlerne skal udmøntes.
Det blev aftalt under OK24
OK24: Kommunalt forlig
OK24-forliget mellem DSR og Kommunernes Landsforening er vedtaget. Læs her, hvad det betyder for dig som kommunalt ansat sygeplejerske i for...
OK24: Regionalt forlig
OK24-forliget mellem DSR og Danske Regioner er vedtaget. Læs her, hvad det betyder for dig som regionalt ansat sygeplejerske i form af gene...
OK24: Statsligt forlig
OK24-forliget mellem DSR og staten er vedtaget. Læs her, hvad det betyder for dig som statsligt ansat i form af generelle lønstigninger, pe...
Foto:
Lizette Kabré
Det mener DSR
I dag tager ca. 20% af sygeplejerskerne ca. 50% af de skæve vagter. Det er en hård belastning. DSR er derfor enig i, at det giver mening at mindske antallet af skæve vagter for dem, der har flest.
Når vi skal forhandle om vagtdeling i OK24, tager DSR blandt andet Robusthedskommissionens anbefalinger om faglighed, arbejdsmiljø og helbred med.
DSR mener, det er vigtigt, at vagtarbejde giver faglig mening - både for den enkelte sygeplejerske og for patienterne. Der skal være fokus på at bevare høj kvalitet og patientsikkerhed i behandling og sygepleje.
Det er en del af aftalen, at vi er enige med arbejdsgiverne om, at det skal være mere attraktivt at arbejde på skæve tidspunkter. Derfor har arbejdsgiverne et særligt ansvar for, at fordelingen af vagtarbejdet implementeres på en god måde for alle.
Læs mere om vagtarbejde
Hvis fritid er mest værd?
Dilemma. Afdelingssygeplejersker sidder næsten dagligt og får mavepine over at skulle få vagtplanerne til at hænge sammen. Hvem kan man beds...
Arbejdsgiverne jagter timer blandt deltidsansatte
Regeringen har sat et mål om 1.000 flere sygeplejersker på to år. Men der er mangel på dem. Derfor forsøger regionerne at finde årsværk ved ...