Webinar - onlinekursus når det passer dig
Invester 45 min. af din tid og få perspektiver på din faglige udvikling samt tips og tricks til dit arbejde, jobsøgning og din videre karriere som sygeplejerske.
Webinar: Et tilbud om kompetenceudvikling
Et webinar er et online kursus, hvor underviser og deltagere mødes på nettet, og er et tilbud til dig som medlem. Her på siden får du en oversigt over de titler på webinarer, som er produceret og afholdt af Dansk Sygeplejeråd - målrettet til dig som sygeplejerske. Klik på det webinar du er interesseret i og bliv vejledt til at se webinaret (nogle af webinarerne kræver login).
Du kan se webinarerne på din PC, smartphone eller tablet og der er åbent 24-7, så det er op til dig, hvornår du vil uddanne dig.
Webinarerne er inddelt i tre temaer: din kompetenceudvikling, din jobsøgning og på din arbejdsplads.
Din Kompetenceudvikling
Hvis du overvejer at tage en videreuddannelse kan du se webinarer om master, kandidat og ph.d.. uddannelserne.
Vi har også webinarer til dig, der er interesseret i at blive leder eller arbejde som sygeplejerske i udlandet.
Se listen nedenfor.
Hvordan bruger du en master eller kandidat?
I dette webinar går vi tæt på, hvordan ledere og sygeplejersker med en kandidat eller en master, skaber størst mulig værdi for patienter og borgere.
Webinaret er for dig, som enten er eller er kommende leder for sygeplejersker med en kandidat eller en master, samt til dig som er leder af ledere. Webinaret er også for dig, som er sygeplejerske med en kandidat eller master, eller som går med tanker om at påbegynde en.
Med os i studiet er Mette Rosendal Darmer, som Centervicedirektør i Center for Kræft og Organsygdomme. Mette taler om, hvordan sygeplejersker med videreuddannelse skaber størst værdi, hvordan ledere har pligt til at sætte sig ind i de forskellige uddannelser og vigtigheden i at have det samlede overblik over kompetencebehovet på den pågældende arbejdsplads.
Se "Hvordan bruger du en master eller kandidat?"
Ph.d. – er det noget for mig eller min medarbejder?
Overvejer du selv eller har du en medarbejder, der ønsker at tage en ph.d.?
Det kræver mange overvejelser at gå i gang med et Ph.d.-forløb. Bliv inspireret, få ideer og konkrete råd til, hvordan du bedst kommer fra start.
I webinaret fortæller Bente Appel Esbensen om ph.d.-uddannelse og gennemgår kriterier for at blive optaget, projektideer, vejledervalg, økonomi, ansættelsesforhold, tilknytning til klinisk praksis.
Bente Appel Esbensen er oplægsholder i webinaret. Hun er sygeplejerske, Cand. Cur., ph.d. , forskningsleder på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (copecare.dk) og lektor på Københavns Universitet.
Se: "Ph.d. – er det noget for mig eller min medarbejder?"
Ledelse - er det noget for mig?
Som sygeplejerske har du forskellige muligheder for at blive leder. Webinaret har fokus på, hvilke overvejelser, det kan være godt for dig at have, inden du kaster dig ud i dit første lederjob. Hvad skal du fx have af erfaring og faglig tyngde, for at blive en god leder?
På webinaret kommer vi ind på:
- Hvordan finder du ud af, om ledelse er noget for dig og hvordan kan du ruste dig til dit første job som leder?
- Hvornår er du klar til at blive leder, hvordan får du dit første lederjob
Hvordan bliver du en god leder?
Vi har inviteret tidligere næstformand i Lederforeningen i DSR, Jeanette Krogh Palmer, i studiet. Jeanette er selv uddannet sygeplejerske og har været souschef på Epilepsi hospitalet samt ledende sygeplejerske i Region Sjælland.
Se "Ledelse - er det noget for mig?"
Job i udlandet
Går du med et ønske om at arbejde som sygeplejerske i udlandet? Webinaret giver information om hvordan du søger autorisation i udlandet, hvad du skal være opmærksom på og hvorfor det er en god idé at starte forberedelserne i god tid.
Du har, som sygeplejerske, mange muligheder for at arbejde i udlandet. At arbejde i udlandet for en kortere eller længere periode kan give dig personlig og faglig udvikling.
I webinaret kigger vi nærmere på:
- De mange muligheder, der er, for at tage arbejde i udlandet.
- Hvad du skal undersøge.
- Hvorfor det er en god idé at starte forberedelserne i god til.
Se "Job i udlandet"
Din Jobsøgning
Hvor vil du hen med dit arbejdsliv og kan LinkedIn bringe dig videre i karrieren som sygeplejerske? Arbejd bevidst med dine karrierevalg og hjælp dig til at sætte fokus på egne kompetencer og motivation i forhold til dit arbejdsliv. Hvordan skriver du en overbevisende og god ansøgning, hvad siger du siger du til jobsamtalen og få argumenter, du kan bruge til lønforhandlingen.
Se DSR’s webinarer om jobsøgning som sygeplejerske.
Karriereafklaring - hvor vil du hen med dit arbejdsliv?
Vi har fokus på, hvordan du arbejder bevidst med dine karrierevalg og hjælper dig til at sætte fokus på dine egne kompetencer og motivation i forhold til dit arbejdsliv, hvilke overvejelser du bør gøre dig i forhold til jobskifte, valg af sektor og arbejdsområde.
Webinaret henvender sig til alle – uanset alder, ansættelsestype og anciennitet og hvad end du er nyuddannet eller står midt i dine pensionsoverovervejelser.
I studiet møder du Niels Borup. Niels er tidligere karrierekonsulent fra Dansk Magisterforening, hvor han i en årrække har hjulpet medlemmer med deres karriereovervejelser. Desuden er han forfatter til bogen ”Specialet som springbræt til karriere og kompetencer”.
Se "Karriereafklaring - hvor vil du hen med dit arbejdsliv?"
LinkedIn eller LinkedOut
Hvad kan du bruge LinkedIn til som sygeplejerske? I webinaret får du ideer til, hvordan du bruger LinkedIn i din karriere. Brug LinkedIn når du, som nyuddannet, søger dit første job, eller når du søger nye udfordringer i et nyt job. Du kan også bruge LinkedIn til at holde dig fagligt opdateret inden for sygeplejen.
Kan LinkedIn bringe dig videre i karrieren? Svaret er ja og webinaret giver dig ideer til, hvordan du kommer i gang med LinkedIn:
- Hvordan du søger efter job og opsætter en jobagent
- Hvordan du følger med i opslag fra arbejdspladser, du er interesseret i og dermed kan være på forkant med udviklingen de pågældende steder
- Hvad din LinkedIn profil bør indeholde, så du optræder professionelt og præsentabel på dette enorme digitale netværk, hvad enten du er selvstændig, fastansat eller jobsøgende
Abelone Glahn, Kommunikationsrådgiver med speciale i praktisk anvendelse af LinkedIn er oplægsholder i webinaret.
Se "LinkedIn eller LinkedOut"
Styrk din jobsøgning
Hvordan skriver du en motiveret ansøgning og hvad siger du siger du til jobsamtalen? Få gode råd og eksempler, der styrker din jobsøgning som sygeplejerske.
For at blive kaldt til jobsamtale, skal du have sendt en overbevisende ansøgning og et målrettet CV, der fremhæver de kompetencer, der er relevant for stillingen.
Til selve jobsamtalen er både din forberedelse og præstation ved jobsamtalen afgørende for, om netop du får jobbet.
I dette webinar gennemgår vi de ting, der kan gøre din jobsøgning bedre. Til at hjælpe os med det, har vi inviteret sygeplejerske Pernille Hinge i studiet. Webinaret kan være en hjælp for dig, der går med overvejelser om nyt job – uanset om du er studerende, nyuddannet, i arbejde gennem mange år eller er ledig.
Se "Styrk din jobsøgning"
Hvis du vil ansættes i det private
Der er forskel på det offentlige og private arbejdsmarked. I dette webinar sætter vi fokus, hvad du som sygeplejerske skal være opmærksom på, når du ønsker ansættelse i det private. Er der fx overenskomst med DSR eller ansættes du på individuel kontrakt uden overenskomst med DSR.
Hvad skal du være opmærksom på, når du bliver ansat på det private område? Hvad siger din overenskomst og hvilke individuelle vilkår skal skrives ind i kontrakten fra en start? Få tips & tricks til at få vigtige og relevante vilkår med i din ansættelseskontrakt.
Vi har inviteret Eva Lehgaard Kirkelund i studiet. Eva er jurist og forhandlingsleder i Dansk Sygeplejeråd på det private område og har mange års erfaring med at forhandle private overenskomster for sygeplejersker.
Sådan forhandler du løn og ansættelsesvilkår
Det kan være svært at prissætte egne kompetencer og kvalifikationer. I dette webinar sætter vi fokus på, hvad du som ansat i det private skal være opmærksom på, når du forhandler om din løn og dine ansættelsesvilkår.
Få gode råd om forhandlingen, når du får et nyt job i den private sektor, men også forhandlinger løbende i din ansættelse med den private arbejdsgiver.
Hvordan sætter du fokus på, hvad du selv gerne vil have og hvordan er du nysgerrig på, hvad din arbejdsgiver ønsker af dig som medarbejder.
Oplægsholdere:
Hans Jessen er uddannet sygeplejerske. Hans har forhandlet som TR og FTR og har i mange år været konsulent i DSR’s forhandlingsafdeling, de seneste år bl.a. med ansvaret for forhandlinger i den private sektor.
Henrik Brandt er uddannet bankmand, og har forhandlet som TR og FTR i den private sektor. Henrik er konsulent i DSR’s organisationsafdeling, hvor han underviser TR og FTR blandt andet i forhandlingsteknik.
På din arbejdsplads
Med disse webinarer får du viden om, hvad gør du, hvis du som sygeplejerske får en klage fra en patient eller en pårørende. Vi giver dig også hjælp til, hvad du kan gøre, hvis du oplever dig eller en kollega hængt ud på de sociale medier. Du får inspiration til efter- og videreuddannelse med fokus på de praksisnære uddannelser: master-, diplom- og specialuddannelser.
Se DSR’s webinarer med temaer, der påvirker din arbejdsplads.
Hængt ud på sociale medier
Få hjælp til hvad du kan gøre, hvis du oplever dig eller en kollega hængt ud på de sociale medier. Se hvad kan I gøre mod arbejdsrelaterede trusler og chikane.
Sygeplejersker oplever at blive chikaneret eller ligefrem hængt ud på nettet i forbindelse med deres arbejde. Det kan være svært at vide, hvordan man skal håndtere disse trusler og forulempelser digitalt.
Dette webinar opridser fakta om omfang, art af chikanen og beskriver, hvem krænkerne er.
Hvad kan arbejdspladsen og du selv gøre akut og på længere sigt, hvis I vil forebygge og håndtere disse krænkelser.
En manglende politik på området kan føre til, at den enkelte tror, chikanen er et personligt problem, men det er den ikke!
Arbejdsmiljøloven tager højde for digital chikane og kan bruges til at skabe et sikkert arbejdsmiljø også i forhold til digitale angreb.
Du får gode råd om, hvordan man som TR, AMiR eller leder kan arbejde med en handleplan for den enkelte arbejdsplads i stil med den, der findes for fysisk vold og trusler.
Webinarets oplægsholder er Abelone Glahn, kommunikationsrådgiver med speciale i beskyttelse mod digital chikane.
Se "Hængt ud på sociale medier"
Se også
Karriere podcasts fra DSR
Lyt til sygeplejersker fortælle om deres arbejdsdag og speciale, og bliv inspireret til dit næste job. Hvad har bragt sygeplejerskerne til d...
Efter- og videreuddannelse for sygeplejersker
Se, hvordan du kan læse en APN eller en anden kandidat, diplom, master, en specialuddannelse eller ph.d.-uddannelse for sygeplejersker. Du k...
Jobsøgning - find et job og skriv en ansøgning
Se ledige stillinger og få hjælp til, hvordan du skriver en god, motiveret ansøgning og et godt CV til et job som sygeplejerske.