Efter- og videreuddannelse for sygeplejersker
Se, hvordan du kan læse en APN eller en anden kandidat, diplom, master, en specialuddannelse eller ph.d.-uddannelse for sygeplejersker. Du kan også få en personlig samtale med vejledning om valg af efter- og videreuddannelse. Læs mere her på siden.
Få afklaret dine vilkår
Det er spændende at tage en videreuddannelse, men være opmærksom på dine vilkår, inden du starter uddannelsen.
Der kan være en aftale eller en personalepolitik om videreuddannelse og kurser på din arbejdsplads, der fx beskriver dine vilkår under uddannelsen. Hvis der ikke er en aftale eller personalepolitik på din arbejdsplads, er det vigtigt, at du taler med din lokale DSR-kreds om rammer og vilkår under uddannelsen. Det skal du gøre, inden du indgår en endelig aftale med arbejdsgiver.
Find din specialuddannelse
Der findes syv specialuddannelser for sygeplejersker. Læs om dem her.
Borgernær sygepleje er for dig, der ønsker viden og kompetencer inden for borgernær sygepleje, særligt med fokus på en styrket indsats til borgere med kronisk sygdom, udsatte borgere og komplekse multisygdomme.
Opbygning
Uddannelsen svarer til 60 ECTS-point. Det er et års fuldtidsstudium.
Uddannelsen veksler mellem teoretisk og klinisk uddannelse. Den består af tre uddannelsesperioder af henholdsvis 6, 3 og 3 måneders varighed. Den kliniske del af uddannelsen foregår med udgangspunkt i dit eget ansættelsessted. Derudover vil der være ekstern klinisk uddannelse fx på et sygehus eller i almen praksis.
Formål
Formålet med specialuddannelsen er, at du udvider din faglige viden og udvikler færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i borgernær sygepleje.
Som sygeplejerske i borgernær sygepleje skal du på baggrund af specialiseret teoretisk viden og kliniske færdigheder yde sygepleje til:
- Ældre medicinske patienter
- Patienter med kroniske sygdomme
- Borgere med psykiske lidelser
- Borgere med samtidig misbrug
En sygeplejerske i borgernær sygepleje skal derudover kunne koble de specialiserede kliniske kompetencer med en rehabiliterende og borgerinddragende tilgang, viden om dokumentationsbehov og -krav samt besidde organisatoriske kompetencer, særligt i forhold til tværsektorielle forløb.
Funktionsområdet omfatter overordnet set kliniske kompetencer, organisatoriske kompetencer og kvalitetsudvikling.
Adgangskrav
- Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på professionsbachelorniveau eller
- Dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau
- Danske autorisation som sygeplejerske
- Mindst 2 års fuldtidserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende erfaring fortrinsvis inden for primær sygepleje eller almen praksis
- Aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk og vejledt klinisk uddannelse under specialuddannelsen.
Uddannelsessted
Specialuddannelsen i borgernær sygepleje udbydes af professionshøjskolerne og uddannelsen gennemføres som udgangspunkt som en fuldtidsansættelse.
Derfor skal du have en aftale med din arbejdsgiver om at tage uddannelsen.
Du skal kontakte din kreds om vilkårene, inden du siger ja til at tage uddannelsen.
Løn under uddannelse
Uddannelsesstillingerne i Borgernær Sygepleje er ikke omfattet af overenskomsten for ikke-ledende sygeplejersker på Kommunernes Landsforenings, KL, område. Derfor skal der indgås en individuel aftale om løn- og ansættelsesvilkår, inden specialuddannelsen påbegyndes.
DSR’s anbefaling er, at du har uændrede løn- og ansættelsesvilkår under uddannelsen, herunder fuld løn. Det er derfor vigtigt, at du tager kontakt til din tillidsrepræsentant (TR) eller din kreds, inden du indgår aftale om at deltage i specialuddannelsen i borgernær sygepleje.
Læs mere
Læs om uddannelsen på Uddannelsesguiden.
Se Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse for specialuddannelsen i borgernær sygepleje
På uddannelsen til sundhedsplejerske beskæftiger du dig med sundhedspleje i forhold til børn og unge og deres forældre. Specialuddannelsen til sundhedsplejerske er en overbygning på sygeplejerskeuddannelsen.
Formål
Formålet med uddannelsen er, at sygeplejersker udvider deres faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en sundhedsplejerske.
Uddannelsens struktur
1. januar 2012 startede en ny sundhedsplejerskeuddannelse, og der er fremover uddannelsesstart hvert år i januar.
Sundhedsplejerskeuddannelsen er en specialuddannelse, der tager 1½ år. 1 års teori og ½ år praksis i en uddannelsesstilling i en kommune.
Uddannelsen er opdelt i 3 afsnit. I afsnit 1 arbejdes der med børn og unge med almene behov, i afsnit 2 arbejdes der med børn og unge med særlige behov og i afsnit 3 med sundhedspleje i forhold til forskning og udvikling.
Økonomi under uddannelsen
Den teoretiske del er godkendt til SU, og den kliniske del er lønnet.
Adgangskrav
Bestået dansk eller udenlandsk sygeplejerskeeksamen på bachelorniveau eller anden dansk eller udenlandsk sygeplejerskeeksamen samt et modul i en diplomuddannelse i videnskabsteori og -metode eller tilsvarende.
Dansk autorisation som sygeplejerske.
Klinisk erfaring som sygeplejerske svarende til mindst 3 års ansættelse på minimum 32 timer/uge, inden for to af følgende områder. Heraf mindst et ansættelsesforhold af 12 måneders varighed samt et ansættelsesforhold af mindst 6 måneders varighed:
- barselspleje
- neonatologi
- pædiatri
- børnepsykiatri eller
- hjemmesygepleje
Skriftlig ansættelsesaftale med en kommune, (for Færøerne og Grønland gælder ansættelse under statslige myndigheder) omfattende systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse af et samlet omfang på 6 måneder.
For at blive optaget skal du opfylde alle obligatoriske adgangskrav ved uddannelsens start.
Ansøgningsmateriale og oplysning om ansøgningsfrist mv. kan du se på uddannelsesstedernes hjemmeside.
Uddannelsesinstitutioner
Du kan læse uddannelsens indhold, struktur og varighed samt adgangskrav m.v., ved at gå ind på de forskellige uddannelsesinstitutioners hjemmesider:
Læs mere
Læs mere om uddannelsen i Uddannelsesguiden
Find uddannelsens bekendtgørelse på Retsinformation
Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er for dig, der ønsker viden og kompetencer til at give bedøvelse og smertebehandling. Du vil igennem uddannelsen blive kvalificeret til at overvåge livsvigtige funktioner som vejrtrækning og ilttilførsel, imens patienten er bedøvet.
Opbygning
Uddannelsen svarer til 90 ECTS-point. Det er halvandet års fuldtidsstudium.
Uddannelsen finder sted under en to-årig fuldtidsansættelse på en anæstesiologisk afdeling og veksler mellem teoretisk og praktisk uddannelse.
Uddannelsen indeholder fire kliniske (praktiske) perioder, som foregår på anæstesiologiske afdelinger. I uddannelsen indgår seks ugers praktik på en opvågningsenhed og mindst seks uger på en anden anæstesiologisk enhed.
Den teoretiske del af undervisningen består af to timers teori ugentlig i klinisk praksis og et teoriforløb af ca. 200 timers varighed.
Formål
Formålet med specialuddannelsen til specialsygeplejerske i anæstesiologisk sygepleje er, at du udvikler din viden, færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i anæstesiologisk sygepleje.
På uddannelsen lærer du at give anæstesi, yde smertebehandling og at betjene det udstyr, du skal bruge til at overvåge patienten under operation. Du bliver også kvalificeret til at deltage i behandling af hjertestop og til at ledsage patienter under sygetransporter.
Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i anæstesiologisk sygepleje omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau har viden, færdigheder og kompetencer inden for:
- Klinisk anæstesiologisk sygepleje
- Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning
- Tværprofessionelt og tværsektorielt koordinering og samarbejde
Adgangskrav
- Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller
- Dansk eller udenlandsk sygeplejeeksamen samt videnskabsteori og – metode på diplomniveau eller tilsvarende
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- Bred klinisk erfaring svarende til minimum to års fuldtidsansættelse fra fortrinsvis akutte, somatiske områder med komplekse patientforløb
- Ansættelse i en to-årig uddannelsesstilling
Uddannelsessted
Specialuddannelsen for anæstesiologisk sygepleje udbydes i de forskellige regioner.
Læs mere
Læs mere om uddannelsen på Uddannelsesguiden.
Specialuddannelsen i intensiv sygepleje er for dig, der ønsker viden inden for pleje og akut behandling af kritisk syge patienter. Du vil igennem uddannelsen opnå kompetencer til at vurdere kritisk syge patienters tilstand og tage initiativ til akut behandling i samråd med læger.
Opbygning
Uddannelsen svarer til 90 ECTS-point. Det er halvandet års fuldtidsstudium. Hertil kommer en seks måneders introduktionsperiode på en intensiv afdeling.
Uddannelsen består af to blokke af hver ni måneders varighed, og undervisningen veksler mellem teoretisk og klinisk uddannelse.
Den teoretiske del af uddannelsen er på i alt 300 timer, hvoraf ca. 200 timer er uden for klinisk praksis i teoriblokke. Den kliniske del af undervisningen foregår på en intensivafdeling på et hospital og indeholder et eller flere eksterne kliniske uddannelsesophold. Heraf foregår to til seks uger på et opvågningsafsnit.
Formål
Formålet med specialuddannelsen til specialsygeplejerske i intensiv sygepleje er, at du udvikler dine faglige kompetencer. Herunder at du kommer til at besidde en omfattende viden og kliniske færdigheder til at yde omsorg for patienter, som har akut brug for hjælp til fx vejrtrækningen eller behov for tæt overvågning efter større ulykker, infektioner eller en operation. Du får også redskaber til at inddrage de pårørende og håndtere patientens psykologiske reaktioner.
Uddannelsen forbereder dig på at indgå i det tværfaglige samarbejde på en intensiv afdeling, arbejde med koordinering, undervisning og kvalitetsudvikling.
Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i intensiv sygepleje omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau har viden, færdigheder og kompetencer inden for:
- Klinisk intensiv sygepleje
- Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning
- Tværprofessionel og tværsektoriel koordinering og samarbejde
Adgangskrav
- Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller
- Dansk eller udenlandsk sygeplejeeksamen samt videnskabsteori og – metode på diplomniveau
- Danske autorisation som sygeplejerske
- Mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring som sygeplejersker. Heraf minimum halvandet år fra somatiske sygehusafdelinger
- Seks måneders introduktionsansættelse på intensivafdeling
- Ansættelse i en 1½-årig uddannelsesstilling
Læs mere
Læs mere om uddannelsen på Uddannelsesguiden.
Se Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
Kræftsygepleje er for dig, der ønsker viden inden for pleje og behandling af kræftpatienter.
Opbygning
Uddannelsen er berammet til 60 ETCS-point og er opdelt i 3 uddannelsesafsnit med hver sit overordnede tema.
De 3 afsnit består af såvel teoretisk undervisning som klinisk uddannelse. Teoriundervisningen er samlet i blokke og med enkelte studiedage under den kliniske uddannelse. Den kliniske uddannelse foregår med udgangspunkt på ansættelsesstedet og med krav om praktik i andre afdelinger. Den uddannelsessøgende tilknyttes en klinisk vejleder på uddannelsesstedet.
Formål
Formålet med specialuddannelsen er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje.
Formålet er endvidere, at sygeplejersken kan vurdere og analysere komplekse kliniske problemstillinger, opnår et højt sygeplejefagligt kompetenceniveau, kan påtage sig særligt ansvar og initiativ for patientforløb og kvalitet, videreudvikler kommunikative og pædagogiske kompetencer og kan indgå i kliniske pleje- og behandlingsteams.
Funktionsområdet omfatter klinisk sygepleje, koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt kvalitetsudvikling og undervisning.
Adgangskrav
- Eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje samt i videnskabsteori og -metode på diplomniveau
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- 1½-årig aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse.
- Mindst to års klinisk erfaring fra ansættelse inden for et eller flere relevante områder, herunder: onkologi, hæmatologi, medicinske og kirurgiske afdelinger med et større grundlag af kræftpatienter, stråleterapi, palliation på institutionsniveau eller i primærsektoren og kræftrehabilitering.
Læs mere
Se Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om specialuddannelse i kræftsygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje er for dig, der ønsker viden og kompetencer inden for psykiatrisk sygepleje, psykopatologi og sundhedspædagogik. Du vil igennem uddannelsen blive kvalificeret til at varetage psykiatrisk sygepleje i komplekse og uforudsigelige kliniske forløb.
Opbygning
Uddannelsen svarer til 60 ECTS-point. Det er et års fuldtidsstudium.
Uddannelsen veksler mellem teoretisk og klinisk uddannelse. Den kliniske del af uddannelsen foregår med udgangspunkt i dit eget ansættelsessted og varer i alt 26 uger. Den teoretiske del af undervisningen foregår på et uddannelsessted i en af de fire regioner, som udbyder uddannelsen, og den del varer i alt 20 uger.
Formål
Formålet med specialuddannelsen til specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje er, at du udvikler dine faglige kompetencer, herunder at du kommer til at besidde en omfattende viden og kliniske færdigheder, som betyder, at du kan påtage dig et ansvar for helhed, kvalitet, samarbejde og koordinering samt tager initiation til udvikling af den psykiatriske sygepleje. Uddannelsen til specialsygeplejersker i psykiatrisk sygepleje skal afspejle den til enhver tid aktuelle kliniske praksis i psykiatrien.
Funktionsområdet for en specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje omfatter, at sygeplejersken på videregående niveau har viden, færdigheder og kompetencer inden for:
- Klinisk psykiatrisk sygepleje
- Sundhedspædagogik
- Kvalitetsudvikling samt tværfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde
Adgangskrav
- Bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller
- Dansk eller udenlandsk sygeplejeeksamen samt videnskabsteori og – metode på diplomniveau eller tilsvarende
- Danske autorisation som sygeplejerske
- Mindst 2 års klinisk erfaring fra fuldtidsansættelse inden for psykiatrisk sygepleje
- Aftale med din arbejdsgiver om 1-årig videreuddannelse
Uddannelsessted
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker udbydes på regionale uddannelsessteder:
- Region Nord (Viborg)
- Region Syd (Middelfart)
- Region Sjælland (Ringsted)
- Region Hovedstaden (Roskilde (Sct. Hans))
Specialuddannelsen i infektionshygiejne har ikke været udbudt i Danmark siden 2012.
Formål og varighed
Formålet med specialuddannelsen var, at sygeplejersken udvidede sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne.
Funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne omfatter:
- Klinisk infektionshygiejnisk sygepleje
- Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning
- Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne havde en varighed på 30 uger.
I dag kan sygeplejersker tage en masteruddannelse i infektionshygiejne og smitteforebyggelse ved Göteborg Universitet. Læs mere her.
Foto:
Søren Svendsen
Registrering af videre-/specialuddannelse
Sygeplejerskernes specialuddannelser er blevet titelbeskyttede fra 1. januar 2024. Det betyder, at du kun må bruge titlen som specialsygeplejerske, hvis du har gennemført en af specialuddannelserne, og du har registeret dig hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Derudover er det vigtigt, at DSR kender det samlede antal af sygeplejersker, der har gennemført en efter-/videreuddannelse. Oplysningerne bliver bl.a. brugt i den løbende dialog med arbejdsgivere og myndigheder for at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med specialuddannede sygeplejersker.
Du kan registrere dig på nedenstående links.
Diplomuddannelser
Læs en sundhedsfaglig diplomuddannelse, hvis du som sygeplejerske ønsker at fordybe dig indenfor et sundhedsfagligt område. Diplomuddannelserne er en videreuddannelse på samme niveau som en mellemlang videregående uddannelse, herunder bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen foregår ved professionshøjskoler og andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelserne.
Uddannelsen består af et antal moduler på 5 eller 10 ECTS, der til sammen skal give 60 ECTS, som svarer til et års fuldtidsuddannelse. Undervisningen foregår typisk på deltid og kan tages over 2-3 år, så det er muligt at passe et arbejde samtidig med uddannelsen.
De sundhedsfaglige diplomuddannelser
De sundhedsfaglige diplomuddannelser henvender sig til ansatte i sundhedssektoren, der ønsker at fordybe sig inden for et sundhedsfagligt område. Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Diplom i Sundhedsfag. På engelsk Diploma of Health.
Optagelse
Sygeplejersker skal have minimum 2 års relevant erfaring efter endt sygeplejerskeuddannelse.
Diplomuddannelse i ledelse
Går du med tanker om at gå ledervejen, kan en diplomuddannelse i ledelse være relevant for dig. Den foregår primært ved professionshøjskolerne.
Optagelse
Sygeplejersker skal have 2 års relevant erhvervserfaring efter den afsluttede sygeplejerskeuddannelse.
Læs mere
Masteruddannelser for sygeplejersker
Går du i tanker om at læse en masteruddannelse? Læs om, hvad det kræver at læse en master som sygeplejerske.
Masteruddannelser er overbygningsuddannelser, der bygger ovenpå anden videregående uddannelse, herunder professionsbacheloruddannelserne. Sygeplejersker, der ikke er professionsbachelorer, bliver også optaget. Som regel kræves mindst to års erhvervserfaring efter endt grunduddannelse.
En masteruddannelse er typisk tilrettelagt som en deltidsuddannelse på to år og udbydes af universiteterne. Undervisningen er som regel tilrettelagt, så det er muligt at passe et arbejde samtidig med uddannelsen. En masteruddannelse er fastlagt til 60 ECTS-point, der er dog undtagelser.
Til alle masteruddannelser opkræves der deltagerbetaling. Masteruddannelserne findes ikke i samme form i andre lande, hvor mastertitlen typisk svarer til en dansk kandidatuddannelse.
Læs mere på voksenuddannelse.dk
Find din masteruddannelse
Her ser du en liste over relevante masteruddannelser. Du kan klikke dig videre ind på universiteternes hjemmesider, for at læse mere om indholdet, strukturen, adgangskravene m.m. til hver enkelt uddannelse.
- Master i Klinisk sygepleje
- Master i Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling
- Master i Sundhedsantropologi
- Master i Rusmidler
- Master i Voksnes læring og kompetenceudvikling
- Master i Vejledning
- Masteruddannelse som Fleksibelt forløb
- Master i Trivsels- og ressourcepsykologi
- Master i Uddannelsesledelse
- Master i Rehabilitering
- Master i kvalitet og ledelse
Læs mere hos Syddansk Universitet.
Masteruddannelserne udbydes forskellige steder i landet:
- Master of Public Governance (MPG) (Fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse) - Øst
- Master of Public Governance (MPG) (Fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse) - Vest
- Master i Offentlig ledelse på Syddansk Universitet
- Master of Public Management (MPM) på Syddansk Universitet
- Master of Health Management (MHM) på Copenhagen Business School
- Master of Management Development (MHD) på Copenhagen Business School
Hvis du arbejder med socialsygepleje og har interesse i at øge din viden om rusmiddelpolicy og skadesreduktion, så er valgkursus på mastermodul på Masteruddannelsen i Sundhedsfremme på RUC måske noget for dig?
Uddannelsen
Valgkurset er for dig der har interesse for mennesker med problematisk forbrug og/eller afhængighed af rusmidler. På kurset er der fokus på at nuancere begrebet sundhedsfremme. Med udgangspunkt i narkotika- og alkoholpolitik som rammesættende vilkår, bliver der på kurset arbejdet med skadesreduktion som sundhedsfremmende strategi.
På valgkurset vil I analysere og reflektere over sammenhængen mellem rationalerne i narkotika-/alkoholpolitik og skadesreduktion som tilgang og indsats. Der vil også blive arbejdet med etiske og moralske implikationer, der opstår, når politik og strategi møder praksis.
Adgangskrav og opbygning
Uddannelsen er et valgkursus på Masteruddannelsen i Sundhedsfremme på RUC og består af 5 ECTS.
Adgangskrav er en relevant bachelor, herunder en professionsbachelor som sygeplejerske, og derudover minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter afslutning af adgangsgivende uddannelse.
Kurset koster 8000 kr. Hvis du ønsker at tage et helt modul (15 ECTS), så koster det i alt 19.500 kr.
Der er studiestart i august 2019 og du kan læse mere om mastermodulet på www.ruc.dk/msf. Kontakt studieleder for Master i Sundhedsfremme, lektor Karen Christensen, på karench@ruc.dk eller på tlf.: 4674 2616.
Kandidatuddannelser
Som sygeplejerske har med en professionsbachelor mulighed du for at søge optag på en række relevante kandidatuddannelser. Der er nogle, hvor sygeplejerskeuddannelsen giver direkte adgang, mens andre kræver suppleringskurser, hvis der f.eks. er krav om specifikke kurser på et givet niveau. Information herom finder du på det enkelte universitets hjemmeside.
Hvad er en kandidatuddannelse?
En kandidatuddannelse er en akademisk overbygning på en bacheloruddannelse. Den tager to år og udbydes som SU-berettiget fuldtidsstudium på universiteterne. Kandidatgraden giver 120 ECTS og giver adgang til ph.d.-uddannelse. I mange andre lande bruges titlen Master i stedet for kandidat. I Danmark er en kandidat og en master dog ikke det samme, idet en master ikke består af 120 ECTS og tilrettelægges anderledes end en kandidatuddannelse.
Mulighed for erhvervskandidat
Erhvervskandidaten er en mulighed på visse studier, hvis den studerende ønsker at arbejde ved siden af studiet. Muligheden er oprettet med det formål at skabe bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov.
Det er muligt at tage en række kandidatuddannelser som en erhvervskandidat. En erhvervskandidat er – ligesom andre kandidatuddannelser – en 2-årig kandidatuddannelse på 120 ECTS. Her bliver studiet dog tilrettelagt som et fireårigt uddannelsesforløb på deltid. Hvis du tager din kandidat på denne måde, kræver det, at du arbejder i relevant en offentlig eller privat virksomhed ved siden af studierne.
Adgangskrav og optagelse
For at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse skal du leve op til de samme faglige adgangskrav, som gælder ved den 2-årige kandidatuddannelse. Derudover skal du have en dokumenteret ansættelse på mindst 25 timer/uge på baggrund af din bacheloruddannelse. En erhvervskandidatuddannelse er ikke SU-berettiget. Der vil almindeligvis være ansøgningsfrist den 1. marts for uddannelsesstart i september det samme år. For at søge om optagelse skal du kontakte den uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen. De kan oplyse nærmere om ansøgningsprocedurer og tidsfrister for ansøgning.
På nuværende tidspunkt er følgende kandidatuddannelser til sygeplejersker en del af erhvervskandidat-ordningen:
-
- Kandidat i klinisk sygepleje, SDU
- Kandidat i sygepleje (APN og sygeplejevidenskab), RUC
- Cand.cur (APN og nursing science), Aarhus Universitet
- Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (både rehabiliterings- og prioriteringslinjen), Aarhus Universitet
Listen over godkendte erhvervskandidatuddannelser kan løbende ændre sig. Følg med og læs mere om erhvervskandidatuddannelsen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Regionale aftaler særligt for kandidater
På det regionale område er en række akademiske kandidater inden for Sundhedskartellets område overenskomstdækket.
Kandidatuddannelser for sygeplejersker
Mulighederne er mange for dig, der ønsker at læse en kandidat. Listen her er ikke udtømmende, og vær opmærksom på, at der på enkelte af uddannelserne kan være krav om supplerende kurser.
Ph.d.-uddannelse
Har du som sygeplejerske taget en kandidatuddannelse, har du mulighed for at gå videre med en forskeruddannelse og tage en ph.d.-grad. Se, hvordan du bliver ph.d.-studerende og læs om din løn og-ansættelsesvilkår under uddannelsen. Her kan også du læse om ph.d.- uddannelsen.
Ph.d. – philosophiae doctor – er en akademisk grad, der tildeles efter en akademisk postgraduat forskeruddannelse og et vellykket forsvar af en ph.d.-afhandling. Denne afhandling består typisk af enten en monografi (på 200-300 sider) eller en samling af videnskabelige artikler. Det almindelige ph.d.-forløb inkluderer en tre-årig forskeruddannelse, der følger efter en kandidatuddannelse.
Oftest gennemføres ph.d.-uddannelsen i et ansættelsesforhold. Du vil derfor være omfattet både af en aftale med din arbejdsgiver – typisk en overenskomst, som DSR har indgået og af Ph.d.-bekendtgørelsen.
Kontakt DSR
Hvis du har spørgsmål. Hvis du kommer i tvivl om noget, eller har spørgsmål under vejs i processen, er du velkommen til at kontakte os i DSR – vi er her for det samme.
Du kan ringe til os på 3315 1555 eller skrive en mail til Juridisk Videnscenter.
Ph.d. uddannelse
Se, hvordan du bliver ph.d.-studerende og læs om din løn og-ansættelsesvilkår under uddannelsen. Her kan også du læse om Ph.d.- uddannelsen.
I følge ph.d.-bekendtgørelsen består et forskeruddannelsesforløb af en række elementer:
- Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet).
- Gennemførelse af ph.d.-kurser af et samlet omfang, der svarer til ca. 30 ECTS-point
- Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner.
- Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til det pågældende ph.d.-projekt.
- Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.
Læs også uddannelsesministeriets beskrivelse af ph.d.-uddannelsen
En erhvervs-ph.d. er et tre-årigt forskningsprojekt og en forskeruddannelse, der gennemføres i samarbejde mellem en privat virksomhed, en erhvervs ph.d.-kandidat og et universitet.
Projektet adskiller sig fra en almindelig ph.d. ved at have et mere erhvervsrettet fokus. Kandidaten er ansat i virksomheden og indskrevet på universitetet. Offentlige organisationer kan også søge om godkendelse af erhvervs-ph.d.-forløb.
Formålet med erhvervs-ph.d. er:
At uddanne forskere på ph.d.–niveau med indsigt i erhvervsmæssige aspekter af forskning og innovation
At skabe vækst i dansk erhvervsliv gennem et tættere samspil om forskning og innovation mellem universiteter og private virksomheder
At facilitere videnspredning og udbygge netværk mellem danske virksomheder og forskere på universiteter i Danmark og resten af verden.
Når du bliver ansat som ph.d.-studerende, afhænger dine løn- og ansættelsesvilkår af, om din arbejdsgiver er statslig, regional, kommunal eller privat.
OBS LINK
På det statslige område vil du være dækket af DSR's overenskomst for universiteterne eller overenskomsten for professionshøjskolerne.
For ansættelse på det regionale og kommunale område, vil du ofte have en delt ansættelse, hvor du for en del af din ansættelsesbrøk er tilknyttet et universitet. Det er også muligt at tage en ph.d.-uddannelse med udgangspunkt i en ansættelse i en privat virksomhed - eventuelt som erhvervs-ph.d. Kontakt DSR-C for nærmere rådgivning, staten@dsr.dk.
Er du ansat efter en af de offentlige overenskomster er den ugentlige arbejdstid som udgangspunkt 37 timer.
Er du ansat i det offentlige er du også omfattet af de barselsaftaler der gælder. Du har ret til forlængelse af din ansættelse og din indskrivning med den periode, du er på barsel, men dog kun for den del af din orlov, som er placeret inden for ansættelsesperioden.
Forlængelse pga. sygdom er desværre ikke er ret man har, men ansættelsesperioden kan dog forlænges efter aftale ved længerevarende sygdom. Vær opmærksom på, at få forlænget både indskrivningen og ansættelsen.
Vi ser nogle steder, at den ph.d.-studerende bliver indplaceret på individuel kontrakt, selvom DSR har indgået overenskomst. Hvis du oplever det, skal du kontakte DSR-C for yderligere rådgivning.
Vi anbefaler desuden, at du altid får DSR til at tjekke både ansættelseskontrakten og samarbejdsaftalen igennem før du underskriver.
Der findes forskellige måder at finansiere en forskeruddannelse på – det kan enten være en intern eller en ekstern ansættelse:
Intern ansættelse: Ved intern forstås, at du bliver ansat og aflønnet inden for universitets egen basisbevilling, når du har søgt på baggrund af et stillingsopslag. Men typisk bliver den mulighed ikke anvendt i praksis.
Ekstern ansættelse: Ved ekstern forstås, at du enten er ansat hos en anden arbejdsgiver og samtidig er indskrevet som ph.d.-studerende på universitetet - eller at du er ’privatist’ og selv finansierer dit ph.d.-studium. Når din uddannelse er ekstern, skal du selv finde finansiering til dit projekt, som kan dække det taksametertilskud, som skal indbetales til det universitet, du er indskrevet på.
Hvem betaler?: Du kan søge om at få dækket den eksterne finansiering af universitetets taxametertilskud på flere måder. Det kan være, at din (tidligere) arbejdsgiver, et hospital, en professionshøjskole, en forskningsinstitution, et ministerium, en anden institution eller en privat virksomhed dækker dine udgifter til vejledning, rejser, kurser m.v. i forbindelse med dit ph.d.-studium. Det kan også være, at de stiller en arbejdsplads til rådighed for dig i en del af perioden.
Forskningsfond for sygeplejersker
Du kan også søge fonde om tilskud til din forskning. DSR har en sygeplejefaglig forskningsfond:
- Den Sygeplejefaglige Forskningsfond uddeler midler igen i 2025. Puljen vil blive slået op i efteråret 2024
Når du er indskrevet, skal du have udpeget en hovedvejleder, som har ansvaret for din ph.d.-uddannelse. Hovedvejlederen skal være en anerkendt forsker og ansat på det universitet, der indskriver dig. Universitetet kan herudover udpege en eller flere medvejledere.
Når du er startet som ph.d.-studerende, skal der i løbet af de første tre måneder udarbejdes en ph.d.-plan for dig, som indeholder:
- Tidsplan
- Aftale om vejledningens form
- Plan for ph.d.-projektet
- Plan for ph.d.-kurser
- Deltagelse i aktive forskningsmiljøer
- Plan for undervisnings- og formidlingsvirksomhed
- Finansieringsplan
- Aftaler om immaterielle rettigheder
Universitetet skal regelmæssigt vurdere, om din ph.d.-uddannelse følger planen, eller om der er behov for justeringer undervejs.
Indskrivning som ph.d.-studerende indebærer som udgangspunkt, at man har en kandidatgrad. Det er dog også muligt at supplere sin mastergrad, så man kan kvalificere sig til optagelse på ph.d.-studiet. Det er det enkelte universitet, der beslutter, hvem og hvor mange der kan indskrives som ph.d.-studerende, ligesom det også er universitetet, der fastsætter formål og regler for ph.d.-uddannelsen efter de rammer, der ligger i ph.d.-bekendtgørelsen. Det er derfor på det enkelte universitet, du kan finde svar på, hvordan man kan blive indskrevet.
Du kan læse om reglerne og finde inspiration i andre projekter på det enkelte universitets hjemmeside:
Webinar: "Ph.d. – er det noget for mig? For min medarbejder?"
Overvejer du selv eller har du en medarbejder, der ønsker at tage en ph.d.?
Det kræver mange overvejelser at gå i gang med et Ph.d.-forløb. Bliv inspireret, få ideer og konkrete råd til, hvordan du bedst kommer fra start.
I webinaret fortæller Bente Appel Esbensen om ph.d.-uddannelse og gennemgår kriterier for at blive optaget, projektideer, vejledervalg, økonomi, ansættelsesforhold, tilknytning til klinisk praksis.
Bente Appel Esbensen er oplægsholder i webinaret. Hun er sygeplejerske, Cand. Cur., ph.d. , forskningsleder på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (copecare.dk) og lektor på Københavns Universitet.
Se: "Ph.d. – er det noget for mig? For min medarbejder?"
Læs også
Stråleterapiuddannelsen
Uddannelse i stråleterapi er obligatorisk for dig, der udfører behandlinger med stråleterapi. Den kvalificerer dig samtidig til at kunne var...
Webinar - onlinekursus når det passer dig
Invester 45 min. af din tid og få perspektiver på din faglige udvikling samt tips og tricks til dit arbejde, jobsøgning og din videre karrie...
Karriere podcasts fra DSR
Lyt til sygeplejersker fortælle om deres arbejdsdag og speciale, og bliv inspireret til dit næste job. Hvad har bragt sygeplejerskerne til d...