ICN-kongres 2025 i Helsinki
Organisationen International Council of Nurses, ICN, samler over 130 nationale sygeplejerskeorganisationer på verdensplan. I 2025 kommer sygeplejerskernes verdenskongres til Norden og foregår i år i Helsinki. Medlemmer af DSR kan deltage til medlemspris og søge om støtte til deltagelse. Skal du med til kongressen, kan du også tilmelde dig den danske delegation.

Tilmelding og søg støtte
Tilmeld dig medlemsprisen
Som medlem af DSR er du automatisk medlem af ICN, så du kan tilmelde dig til medlemsprisen.
Er du allerede tilmeldt? Kom med i den danske delegation
Er du allerede tilmeldt ICN-kongressen, kan du komme med i den danske delegation. Når du er en del af den danske delegation, modtager du nyhedsbreve fra DSR om kongressen, du bliver inviteret til webinarer og til at mødes til åbningsceremonien. Derudover får du adgang til en oversigt over andre danske kollegaer, oplæg og meget andet.
Klik her for at komme med i den danske delegation.
Reception for nordiske deltagere
På kongressen inviterer Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) de nordiske kongresdeltagere til reception tirsdag d. 10. juni fra kl. 18.00-21.00 i Finlandia Hall.
Klik her for at tilmelde dig den nordiske reception.
Søg støtte hos Stipendiefonden til deltagelse
Hvis du skal af sted til ICN-kongressen i Helsinki, kan du som medlem af DSR søge om støtte ved Stipendiefonden til udgifter som transport, billetter, mad m.m.
Støtten går til dine personlige udgifter i forbindelse med ICN-kongressen og derfor ikke til arbejdsgivere eller andre.
Ansøgningsfristen er den 1. april 2025.
Hvad er ICN-kongressen?
- International Council of Nurses (ICN) er en sammenslutning af over 130 sygeplejerskeorganisationer, der repræsenterer over 28 millioner sygeplejersker fra hele verden.
- Hvert andet år afholder ICN en kongres, hvor flere tusinde sygeplejersker og sygeplejestuderende mødes for at få ny inspiration, formidle viden og opbygge relationer på tværs af specialer, kulturer og geografi.
- På kongressen vil deltagerne høre spændende oplæg, deltage i workshops og indgå i dialog med andre sygeplejersker omkring sygeplejefaglig udvikling og forskning.
- Alle sygeplejersker og sygeplejestuderende har mulighed for at indsende abstract til kongressen.
- Medlemmer af DSR kan deltage til medlemspris.
Nursing Power to Change the World
Kongressen i 2025 afvikles under temaet ”Nursing Power to Change the World”.
Læs mere om kongressen på ICN’s hjemmeside.
Eller se videoen om 2025-kongressen:
Spørgsmål
Har du spørgsmål om kongressen, kan du kontakte chefkonsulent Marianne Holm Andersen, Dansk Sygeplejeråd: maa@dsr.dk.