Rammer om faget
Titlen "sygeplejerske" er beskyttet. For at man må kalde sig sygeplejerske, skal man have bestået uddannelsen og have modtaget autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Her finder du fakta om sygeplejens formelle rammer og vilkår.
Autorisation
Sygeplejerskers autorisation er en titelbeskyttelse, der indebærer, at det kun er uddannede sygeplejersker, der må bruge titlen sygeplejerske.
Autorisation sikrer, at det kun er uddannede sygeplejersker, der må bruge titlen ”sygeplejerske”.
Sygeplejerskers autorisation er en titelbeskyttelse og handler ikke om, hvilke opgaver man som sygeplejerske kan varetage. Læger har derimod autorisation med ”forbeholdt virksomhedsområde”. Det vil sige, at der er bestemte opgaver, som kun læger må varetage.
Hvad siger Autorisationsloven?
I følge Autorisationsloven (§ 17) er en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Specifikt om sygeplejerskers autorisation siger loven:
- 54. Autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af sygeplejerskevirksomhed og om afgrænsning heraf.
Kan man miste sin autorisation?
Der skal meget til for at miste sin autorisation som sygeplejerske. En patientklage over forkert medicinering vil ikke i sig selv være årsag. Sundhedsstyrelsen kan tage autorisationen fra en sundhedsperson af to årsager:
Autoriserede sundhedspersoner kan fratages autorisationen, hvis de er til fare for andre mennesker på grund af en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller sygdom eller misbrug, der gør, at vedkommende varigt eller med mellemrum befinder sig i en mangelfuld sjælstilstand.
En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, hvis vedkommende må antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed, eller hvis der er tale om gentagen kritisabel faglig virksomhed.
Omhu og samvittighedsfuldhed
Omhu og samvittighedsfuldhed er en retlig og faglig norm for, hvordan du skal udøve en almindelig god sygepleje.
Hvis arbejdet ikke udføres med omhu og samvittighedsfuldhed, er patientsikkerheden i fare.
Når Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager vurderer, om en sygeplejerske handler indenfor omhu og samvittighedsfuld, kigger de særligt på de faglige instrukser, almindelige normer for sygeplejen og på sygeplejerskens faglige refleksioner i de konkrete situationer. De kigger også på arbejdsforholdene, da behandlingsstederne har pligt til at sikre, at arbejdet er tilrettelagt, så sygeplejersker og andre autoriserede sundhedspersoner kan udføre deres arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed.
Dokumentation er en væsentlig del af almindelig god sygepleje, og sygeplejerskens dokumentationen indgår derfor også i vurderingen af, om en sygeplejerske har handlet indenfor omhu og samvittighedsfuldhed.
Hvad er rammeordination?
Sygeplejersker skal være meget opmærksomme på at have en rammeordination (kaldes også rammedelegation), inden de går i gang med at udføre lægeopgaver. Instrukser og oplæring er ledelsens ansvar.
I en rammeordination overdrager lægen behandling med udvalgte lægemidler til grupper af patienter med velbeskrevne sygdomme eller symptomer.
Når en læge delegerer en lægelig opgave til andre faggrupper, f.eks. sygeplejersker, er der tale om ”lægers brug af medhjælp”.
Rammeordination kan fx handle om, at sygeplejersker kan stå for suturering af et sår, eller at sygeplejersker kan starte behandling uden at kontakte lægen først, men på baggrund af en rammeordination/rammedelegation - der bliver brugt begge ord om det samme begreb. Rammeordination sker næsten altid for at spare tid for patienten.
Ledelsen har ansvar for instrukser og oplæring
På sygehuse, klinikker og institutioner har ledelsen ansvaret for, at der foreligger instruks i forbindelse af ordination/delegation af opgaver. Ledelsen har desuden ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver og har ansvaret for at føre relevant tilsyn med udførelsen.
Overlægen har ansvar for opgaver til delegering
På sygehusafdelinger skal den ansvarlige overlæge beslutte, hvilke opgaver der kan delegeres, og om der er opgaver, der kan delegeres i form af rammeordination/rammedelegation ved, at personalet bliver oplært i specielle funktioner.
Rammeordinationer skal beskrives i en instruks
Rammeordinationer beskrives tydeligt i en instruks, som skal være opdateret og godkendt. Instruksen skal indeholde oplysninger om
- hvad der kan ordineres
- hvem der kan ordinere
- hvilke patienter/grupper der må ordineres til.
Definition af rammeordination (rammedelegering)
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) definerer en rammeordination således:
Lægen overdrager til andre faggrupper at iværksætte behandling med udvalgte lægemidler til grupper af patienter med velbeskrevne sygdomme eller symptomer. Rammeordinationer er beskrevet utvetydigt i en instruks, som er opdateret og godkendt. Instruksen skal indeholde oplysninger om, hvad der kan ordineres, hvem der kan ordinere, og hvilke patienter/grupper der må ordineres til.
Rammeordinationer kan både omhandle videregivelse/delegation af opgaver i forhold til:
- behandling af den enkelte patient
- behandling af en veldefineret patientgruppe.
Eksempler på en rammeordination:
For en enkelt patient kan rammeordination f.eks. være et medicinskema for udtrapning af et lægemiddel
For en gruppe af patienter kan rammeordination være diagnosticerede diabetespatienter, hvor sygeplejersken justerer insulindosis på baggrund af blodsukkerværdierne.
Lovgivning om rammeordination/delegation
Dokumentation og journal
Sygeplejersker har pligt til at føre journal, og journalen er et vigtigt arbejdsredskab, fordi den dokumenterer pleje og behandling og medvirker til at skabe ro, sikkerhed og kontinuitet i et patientforløb.
Sygeplejejournalen er både et kommunikationsredskab og et planlægningsredskab. Den er sygeplejerskers dokumentation for det udførte arbejde, og den kan f.eks. dokumentere kvaliteten i arbejdet.
Journalen kan endvidere have betydning i forbindelse med Sundhedsstyrelsens tilsyn med sygeplejefaglig virksomhed og ved behandling af klage - og erstatningssager.
Ifølge Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) fra 2013 har sygeplejersker pligt til at føre journal.
Læs Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler her
Kravene til sygeplejerskers dokumentation er nøje beskrevet i Sygeplejefaglig journalføring - Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk). Sundhedsstyrelsens vejledninger skal følges og kan ikke fravælges.
Læs her om sygeplejefaglig journalføring hos Styrelsen for Patientsikkerhed her