Pligter og rettigheder som autoriseret sygeplejerske

Mange af de opgaver, man udfører som sygeplejerske, hører under lægernes forbeholdte virksomhedsområde, der bl.a. omfatter gennembrud af hud, indførelse af apparatur i naturlige legemsåbninger og behandling med receptpligtig medicin.

Når man udfører opgaver, der er forbeholdt læger, skal det ske på delegation fra lægen. Juridisk siger man, at man er lægens medhjælp, når man udfører en opgave på delegation.

Når man udfører en sundhedsfaglig opgave, skal man altid følge de instrukser, man får. Man skal sige fra, hvis man mener, at man ikke kan varetage den opgave, som man er blevet bedt om at udføre. Pligten til at sige fra er en del af pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

En autoriseret sundhedsperson med et forbeholdt virksomhedsområde må kun delegere forbeholdte opgaver, hvis det er foreneligt med den måde, ledelsen har tilrettelagt arbejdet på behandlingsstedet.

Det er ledelsen, der har retten til at lede og fordele arbejdet på behandlingssteder og kan bl.a. beslutte, hvem der skal udføre hvilke opgaver.

Læs om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.

Et forbeholdt virksomhedsområde er et afgrænset område af sundhedsfaglige opgaver, som kun kan udføres selvstændigt af bestemte autoriserede fagpersoner, herunder læger og sygeplejersker, på eget initiativ og ansvar.

Sygepleje er ikke forbeholdt virksomheds i autorisationslovens forstand. Det vil sige, at alle i princippet må udføre sygepleje, hvis de kan gøre det med omhu og samvittighedsfuldhed.

Sygeplejersker har et afgrænset forbeholdt virksomhedsområde.  Det forbeholdte virksomhedsområde omfatter opgaver, som sygeplejersker kan udføre på eget initiativ og ansvar, og som andre faggrupper ikke må udføre, medmindre de i kraft af en sundhedsfaglig autorisation også har et forbeholdt virksomhedsområde, der omfatter de pågældende opgaver.

Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker omfatter en række behandlinger, som ofte udføres af sygeplejersker, men som sygeplejerskerne tidligere kun måtte udføre på delegation fra læge.

Læs mere om forbeholdt virksomhedsområde. 

Instrukser er et vigtigt arbejdsredskab, der skal være med til at styrke patientsikkerheden.

Hver afdeling skal udarbejde klare og relevante instrukser. Instrukserne skal beskrive ansvar, kompetencer og relevante kliniske procedurer i arbejdet med patienter.

Den enkelte sundhedsperson har altid et selvstændigt ansvar for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke. Hvis en sundhedsperson afviger fra en instruks, betyder det ikke nødvendigvis, at der er handlet forkert. Det skal altid vurderes ud fra den konkrete situation.

Ledelsen har ansvaret for, at de nødvendige instrukser findes, er opdaterede og kan bruges i det daglige arbejde. Ledelsen skal også sikre, at medarbejderne kender instrukserne, og at arbejdet udføres efter dem. Opgaven med at udarbejde instrukser kan delegeres, men ansvaret kan ikke.

Instrukser skal være skriftlige og tilpasset medarbejdernes uddannelse og erfaring. De skal som minimum beskrive emnet tydeligt, hvem instruksen gælder for, hvornår den træder i kraft, hvornår den senest er opdateret, og hvem der har udarbejdet den.

Nogle instrukser skal altid forefindes som følge af sundhedsmyndighedernes regler og vejledninger. Andre instrukser afhænger af lokale forhold. Behovet vurderes blandt andet ud fra afdelingens opgaver, kompleksitet, personalesammensætning og risikoen ved bestemte procedurer.

Læs mere i Vejledning om udfærdigelse af instrukser (til landets sygehuse m.m.).

Kontakt din lokale DSR-kreds, hvis du har spørgsmål om instrukser.

Se din lokale DSR-kreds.

På plejehjem, i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og på bosteder har både ledelsen og personalet ansvar for, at medicin håndteres sikkert.

Ledelsen skal sørge for, at der er skriftlige instrukser for medicinhåndtering. Ledelsen skal også sikre, at personalet er oplært i opgaven, og at arbejdsgangene er klare, sikre og lette at forstå.

Det skal være tydeligt, hvem der har ansvar for hvad, hvilke kompetencer der kræves, og hvilken viden medarbejderne skal have for at håndtere medicin forsvarligt.

Sundhedspersoner har ansvar for at udføre medicinopgaver efter den instruktion, de har fået. Hvis der er mistanke om fejl i en medicinordination eller i medicinhåndteringen, skal den, der har ordineret medicinen, kontaktes, så fejlen kan blive vurderet og rettet.

Man skal sige fra over for en opgave, hvis man ikke kan udføre den forsvarligt. Det gælder også, hvis man ikke kan sikre den nødvendige observation af patienten.

Instruksen skal beskrive hele processen for medicinhåndtering. Det omfatter blandt andet modtagelse af ordinationer i FMK, journalføring, telefonordinationer, ændringer, receptfornyelser og seponering af medicin.

Der skal desuden være klare arbejdsgange for dispensering, administration og dokumentation af medicin.

Læs mere om ansvar og instrukser hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kontakt din lokale DSR-kreds, hvis du har spørgsmål om instrukser.

Se din lokale DSR-kreds.

Som sygeplejerske har man pligt til at journalføre den behandling, man udfører i patientens journal. Formålet er at sikre kommunikationen mellem de sundhedspersoner, der er involverede i behandlingen, så patienten modtager korrekt og rettidig behandling. Journalføringen er en forudsætning for at, alle der yder behandling til patienten, kan få kendskab til forhold, der er relevante for patientens forløb. 

Journalføring er samtidig en grundlæggende patientrettighed, som sikrer, at patienten altid kan se, hvilken behandling, vedkommende har modtaget. 

Som sygeplejerske skal man føre journal over de sundhedsfaglige opgaver, som man selv udfører. Man skal skrive det nødvendige for en god og sikker pleje og behandling. Det er det sygeplejefaglige skøn, den faglige norm og de lokale retningslinjer, der afgør, hvad der er nødvendigt at journalføre.

Journalen skal give én selv og ens kolleger det samlede overblik over patientens helbred, den planlagte og udførte pleje og behandling samt opfølgning på den. Derfor skal man få det væsentlige med, men også sikre sig, at ens notater ikke indeholder irrelevante oplysninger.

Ledelsen har ansvar for, at der kan føres journal over den pleje og behandling, der udføres. Det er en god idé at tale med ens ledelse, hvis man er i tvivl om hvilke regler der gælder på ens arbejdsplads. 

I Pixi Sygeplejefaglig journalføring får du gode råd til journalføring, bl.a. at:

• skrive det nødvendige
  
  
• skrive, så det kan forstås
  
  
• skrive, så det giver overblik
  
  
• skrive til tiden

Læs mere om sygeplejefaglig journalføring.

Ifølge autorisationsloven skal man udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det vil sige, at man som sygeplejerske har et selvstændigt ansvar for, at ens arbejde udføres fagligt forsvarligt, at man holder sig ajour med sygeplejen, og at man følger de love, bekendtgørelser og vejledninger, som gælder inden for sit fagområde. 

Det behandlingssted, hvor man er ansat, har pligt til at tilrettelægge arbejdet og behandlingen af patienterne på en måde, så man kan udføre sit arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed. 

Omhu og samvittighedsfuldhed er ikke ”bedst mulig sygepleje”. I den juridiske teori er omhu og samvittighedsfuldhed beskrevet som en faglig norm, der er over ”dumpegrænsen” for det pågældende faglige område. 

Opslag i journalen og udveksling af oplysninger mellem sundhedspersoner er en forudsætning for patientsikker behandling. Sundhedslovens regler om opslag i journalen og andre sundhedsfaglige IT-systemer forsøger at sikre balancen mellem patienternes ret til fortrolighed og hensynet til et effektivt og patientsikkert sundhedsvæsen. 

Helt overordnet siger sundhedsloven følgende.

• Du må foretage opslag i journalen og i andre elektroniske systemer uden samtykke, når du har eller skal have en patient i behandling. Du må også gerne indhente de oplysninger, du har brug for, fra andre dele af sundhedsvæsenet.
  
  
• Hvis du har en visiterende eller koordinerende rolle i et behandlingsforløb, må du gerne slå op og orientere dig om patientens/patienternes tilstand og danne dig det nødvendige overblik, så du kan foretage din faglige vurdering og løse den opgave, du har fået af din arbejdsgiver.
  
  
• Du må kun indhente og orientere dig i oplysninger, som er relevante for den behandling, du aktuelt skal yde. Oplysninger om andre behandlingsforløb, sygdomme, undersøgelser mv., der er uden betydning for den behandling, du selv skal aktuelt skal yde, må du ikke indhente - hverken fra patientens egen journal eller fra andre behandlingssteder.
  
  
• En patient kan frabede sig, at bestemte sundhedspersoner eller bestemte behandlingssteder foretager opslag i journaler m.v. Hvis en patient har frabedt sig opslag, skal man respektere fravalget, og informere patienten om hvilke konsekvenser fravalget kan have.
  
  
• Fra den 1. januar 2024 er det blevet tilladt for sygeplejersker at foretage opslag i journaler mv. efter endt behandling for at evaluere sin egen indsats. Sådanne opslag skal ske i umiddelbar tilknytning til behandlingen (og senest efter 6 måneder), og opslaget skal ske under hensyntagen til patientens interesser og behov. Man må kun slå de oplysninger op, der er relevante for at evaluere sin egen indsats.
  
  
• Hvis du står i en akut situation, og er i tvivl om, du må foretage et opslag, selvom du vurderer, det er relevant for patientens behandling, er det vores anbefaling, at du foretager oplaget og journalfører, hvorfor du gør det. På den måde har du sikret dig selv bedst muligt.

Sundhedslovens regler er nogle steder suppleret af lokale retningslinjer, som behandlingsstedet har opstillet. Det er derfor altid en god idé også at orientere sig i de lokale retningslinjer.

Ud over de regler, der er beskrevet ovenfor, findes der en række yderligere regler om opslag i forbindelse med kvalitetssikring og -udvikling, klagesager, tilsynssager, forskning og meget andet. Hvis du har en arbejdsfunktion eller en rolle i et behandlingsforløb, hvor du er i tvivl om, hvornår du må foretage hvilke opslag, skal du drøfte det med din leder.

Læs også Sygeplejerskens artikel om praksis for opslag i patientjournaler.

Medlemsmøde om journalopslag

Længere nede på siden kan se se eller gense DSR's medlemsmøde om journalopslag, som blev afholdt 3. nov. 2025.

Du kan også finde slides fra mødet samt nyttige links om journalopslag.

Patienter eller pårørende kan sende en klage til Styrelsen for Patientklager, hvis de er utilfredse med en sundhedsfaglige behandling, de har modtaget.

Sundhedsfaglig behandling er fx:

• undersøgelse, diagnose og behandling
• sygepleje
• journalføring
• brud på tavshedspligt
• information om og samtykke til behandling
• uberettiget opslag i patientjournalen

Styrelsen foretager en faglig vurdering af, om behandlingen levede op til omhu og samvittighedsfuldhed.

Gjorde den ikke det, får behandlingsstedet en afgørelse med kritik.  

I få tilfælde kan patienter og pårørende klage over den enkelte sundhedsperson, der så bliver individuel part i klagesagen.

I langt de fleste klagesager får behandlingsstedet og sundhedspersonerne ikke kritik for deres behandling af patienten.

Se statistikken for klage- og ankesager.

Læs om sagsbehandlingen.

Læs, hvordan DSR hjælper medlemmer ved en patientklage.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med både behandlingssteder og individuelle sundhedspersoner.

Der føres kun tilsyn med en individuel sundhedsperson, hvis der er en konkret mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden.

Der er faglige tilsynssager, som handler om sundhedspersoner, der forsømmer at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og så er der egnethedssager, hvor det vurderes, om sundhedspersoner med mistanke om misbrug eller sygdom er uegnede til at udføre deres arbejde på patientsikker vis.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed opretter en tilsynssag, er det ikke ensbetydende med, at man kommer under tilsyn eller på anden måde, bliver sanktioneret.

I langt de fleste sager ender sagen faktisk med, at sundhedspersonen ikke får en sanktion.

Vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er grundlag for bekymring for patientsikkerheden, kan sundhedspersonen ende med at få en sanktion.

Sanktionen skal være proportional med de faglige problemer, som en sundhedsperson har. Det betyder, at de ikke reagerer mere omfattende end nødvendigt for at sikre patienternes sikkerhed.

I 2024 var der 89 sygeplejersker, der blev sanktioneret, heraf fik 18 midlertidig frataget deres autorisation.

Læs mere om tallene for tilsyn.

Læs mere om tilsyn med sundhedspersoner.

Læs mere om, hvordan DSR hjælper medlemmer i en tilsynssag.

Titlen som "sygeplejerske" er beskyttet. Kun personer med en gyldig autorisation må kalde sig sygeplejerske. 

For specialuddannede sygeplejersker gælder en lignende titelbeskyttelse, hvor kun autoriserede specialuddannede sygeplejersker må benytte deres titel som specialsygeplejerske, og kun hvis specialuddannelsen er registeret i autorisationsregisteret. Se mere om titelbeskyttelse og registrering af specialuddannelser her:

Læs mere om titelbeskyttelse og registrering af specialuddannelser.