Fra kald til profession: sygeplejefagets udvikling

Sygeplejens historie trækker spor langt tilbage, men det var især i 1800-tallet, at udviklingen for alvor tog fart. Her begyndte plejen gradvist at bevæge sig fra at være et kald til at blive et fag. 

Fra livsform til begyndende struktur 

I første halvdel af 1800-tallet blev pleje af syge ofte udført af personer uden egentlig uddannelse. Arbejdet var tæt knyttet til moral, omsorg og religiøs pligt. 

Her spillede diakonisserne, der var ugifte religiøse kvinder som viede deres liv til bl.a. at tage sig af andre, en vigtig rolle. De var med til at skabe orden, stabilitet og en fælles forståelse af pleje i en tid, hvor faget endnu var under opbygning. 

Gennem deres livsform og organisering blev plejen sat mere i system end tidligere. Der blev indført faste rammer, regler og en tydelig struktur omkring arbejdet. Sygeplejen blev forstået som et kald, og det var en livsopgave præget af pligt, disciplin og selvopofrelse. 

Diakonissernes indsats lagde et fundament, som senere generationer kunne bygge videre på og også tage kritisk stilling til. 

Læs mere om diakonisserne her

De første egentlige uddannelser opstod på hospitaler i slutningen af 1800-tallet, hvor oplæringen i starten primært var praktisk, men efterhånden også fik et teoretisk indhold.  

Samtidig blev organiseringen af sygeplejersker vigtig. Oprettelsen af Dansk Sygeplejeråd i 1899 var et centralt skridt i arbejdet for at styrke uddannelse, fælles standarder og fagets anerkendelse.  

Læs også: Dansk Sygeplejeråd bliver en 'rigtig' fagforening

I mange år foregik uddannelsen som en form for mesterlære, hvor indhold og længde varierede. Men i løbet af 1900-tallet blev uddannelsen gradvist mere ensartet og reguleret. 

Et vigtigt vendepunkt kom i slutningen af 1950’erne, hvor staten overtog ansvaret for uddannelsen, og den blev samlet på 33 sygeplejeskoler med fælles krav til teori, praktik og eksaminer.  

Senere reformer har yderligere styrket det teoretiske indhold og gjort uddannelsen mere ensartet på landsplan.  

I 2001 blev sygeplejerskeuddannelsen en professionsbacheloruddannelse på 3,5 år, hvilket var et vigtigt skridt i udviklingen mod et vidensbaseret fag. Med den nye uddannelse blev det også muligt for sygeplejersker at læse kandidat- Ph.d.-uddannelser på universitetet.  

Læs også: Fra diakonisse til professionsbachelor: Tidslinje: Fra diakonisse til professionsbachelor

Kampen om statsautorisationen 

I 1934 trådte autorisationsloven i kraft. Det skete efter, at Dansk Sygeplejeråd i mere end 20 år havde arbejdet for at få autorisation til sygeplejersker. 

Autorisationen blev et vigtigt skridt i udviklingen af faget og var med til at tydeliggøre ansvar og kompetencer. Den betød, at ikke alle længere kunne kalde sig sygeplejersker, men at titlen blev knyttet til bestemte krav om uddannelse og ansvar. 

I dag er sygeplejersker, ligesom andre autoriserede sundhedsfaglige, registreret i et offentligt autorisationsregister, hvor det er muligt at finde oplysninger om blandt andet autorisation og faggruppe. 

Læs mere om autorisationsloven: Historisk: Fra rigsvåbenprydet bevis til papirløs proces

Sygeplejefaget i dag 

I dag er sygepleje et professionelt fag med uddannelse på bachelorniveau, autorisation og et forbeholdt virksomhedsområde. Det betyder, at sygeplejersker i dag ikke kun udfører pleje, men også har et selvstændigt ansvar for vurdering, planlægning og udførelse af sygepleje. 

Sygeplejersker arbejder i dag med pleje, behandling, koordinering og kliniske vurderinger i komplekse forløb. Faget bygger på viden, erfaring og etiske overvejelser og spiller en central rolle i sundhedsvæsenet. 

Samtidig bærer faget stadig spor af sin historie. Når sygepleje i dag forstås som både et ansvarsbærende arbejde og et fag med stærke værdier, har det bl.a. rødder i diakonissernes organisering og i Florence Nightingales arbejde med at gøre sygepleje systematisk og vidensbaseret. 

En udvikling der fortsætter 

Sygeplejens udvikling fra kald til fag er ikke afsluttet. 

Historien viser, at faget løbende har forandret sig i takt med samfundet. Fra religiøs livsform til professionelt fag og videre i takt med nye krav, ny viden og nye måder at organisere sundhedsvæsenet på.