Overgangsalderen er en livsfase, som alle kvinder går igennem, men den er behæftet med sejlivede myter, kulturelle tabuer og et skrækindjagende ry. Nogle kvinder har dog brug for mere viden om overgangsalder, hvis den ikke skal forringe deres livskvalitet.
Overgangsalderen sættes ofte i forbindelse med en lang række af forskellige symptomer, gener og følgevirkninger. Blandt de mest almindelige og bredt anerkendte symptomer er:
Sygeplejersker kan møde kvinder i overgangsalderen næsten alle steder i sundhedsvæsnet og kan være en uvurderlig kilde til viden og værdifuld samtale. Det kræver dog, at sygeplejerskernes egen viden om overgangsalderen bliver opkvalificeret.
Et kritiseret amerikansk studie har siden 2002 har kastet skygger over hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen. Hormoner kan imidlertid både lindre svære symptomer og øge livskvaliteten – men fordelene skal altid opveje ulemperne for den enkelte kvinde.
Studie bekræfter let øget risiko for brystkræft ved hormonbehandling i overgangsalderen
Det kan give kvinder ro og åbne deres øjne for behandlingsmuligheder, når sygeplejersker er opmærksomme på overgangsalderens symptomer – men de skal også kende faresignalerne.
I psykiatrien antages det generelt, at håndtryk og øjenkontakt er tryghedsskabende, men hvad sker der, når covid-19 forhindrer disse kontaktformer?
Der er plads til forbedring mht. forebyggelse og klassifikation af tryksår, viser en spørgeskemaundersøgelse suppleret med en evaluering af et e-læringsprogram.
Et projektforløb viste god effekt af øreakupunktur. På Smerteklinikken i Grindsted er behandlingen derfor blevet et fast tilbud til patienter, som ønsker aftrapning af opioider.
Et behov for afledning af børn i alderen 0-4 år ved smertefulde procedurer førte til et innovationsprojekt. Det førte til to spil med titlen ”Min hospitalsven Hjulle”. Registrering af børnenes smerter viser, at spillene hjælper børnene.
Tre ud af 10 intensivpatienter havde mindst ét tryksår. Heraf havde 75 pct. erhvervet tryksåret på intensivafdelingen, viser dansk undersøgelse.
Familiebaseret terapi handler om at hjælpe hele familien med at bekæmpe spiseforstyrrelse, og forældrene vejledes i at samarbejde og overtage ansvaret for at begrænse spiseforstyrret adfærd.
Patientinvolvering. Ordet ’tidstro’ dækker over dokumentation uden forsinkelse direkte på patientstuen i samarbejde med patienten.
Knoglemetastaser. Fem anbefalinger om træning til patienterne kan dels forbedre integration af træningsprogrammer, dels øge klinikernes viden om feltet.
Gamle. Feltobservationer viste, at der er forskel på, hvad de gamle, deres pårørende og sygeplejerskerne finder betydningsfuldt, hvilket kan medføre udskrivelse før anbefalet af lægerne eller fravalg af pleje.
Hjemmesygeplejerskerne havde ikke adgang til relevant neurologisk viden – derfor kom der så tit patienter ind på hospitalet med kateterkomplikationer, som kunne være løst i hjemmet.
Færre patienter end tidligere kommer ind til akut behandling på hospitalet forløsning af komplikationer med kateteret.
Sygeplejerskers psykiske belastning under covid-19-pandemiens første bølge var i højere grad forbundet med udlån til andre afdelinger end med selve det at arbejde på en afdeling med covid-patienter.
Der er belæg for at sige, at sygepleje øger patientsikkerheden, men argumentationen skal styrkes og anvendes klogt, så samarbejdspartnere fornemmer, at der er forskningsbaseret viden bag udsagnet.
PROFESSIONEL. Sygeplejersker må se sig selv som både akademikere og praktikere og forholde sig kritisk til egen praksis.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/fag-forskning-argang-2022-nr-1/