Kramper i forbindelse med behandling med selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)

I. En 75-årig kvinde, som tidligere havde indtaget benzodiazepin i overdosis, blev indlagt akut efter klage over svimmelhed efterfulgt af et epileptiformt krampeanfald. Hun var ved indlæggelsen bevidstløs uden neurologiske irritations- eller udfaldssymptomer og vågnede op 'i løbet af de næste dage'.

Hun var herefter konfus i to døgn. Patienten havde fået ordineret fluoxetin (dosis resp. behandlingsvarighed er ikke oplyst), og S-fluoxetin bestemtes efter indlæggelsen til 1.500 nmol/l, der ligger over terapeutisk interval. CT viste flere små, ikke-opladende infarkter i cerebrum, hvilket skønnedes at kunne have medført et latent krampeberedskab. Eeg var i efterforløbet let til middelsvært abnormt.

II. En 46-årig mand med cerebellar ataksi og patologisk gråd- og lattertendens (locasyndrom) sattes i behandling med fluoxetin 20 mg daglig. Et døgn efter første dosis udvikledes et universelt, kløende eksantem. På grund af progression af eksantemet ophørte patienten med behandlingen efter fire døgn. Påfølgende dag indlagdes han efter et enkeltstående epileptiformt krampeanfald. Ud over hudbivirkningen fandtes intet abnormt, hverken klinisk eller biokemisk, og patienten kunne udskrives den næste dag – uden fluoxetin. Der er ikke optaget eeg.

III. En 28-årig kvinde sattes i behandling med fluoxetin 20 mg x 3 daglig på grund af bulimi. Samtidig blev der givet lorazepam 1 mg til sovetid. Efter en måneds behandling frembød patienten agitation og fik to grand mal-anfald. Bivirkningen medførte hospitalsindlæggelse og seponering af medicinen. Eeg viste straks efter episoden abnormiteter, der imidlertid var svundet ved kontrolundersøgelse.

IV. En 50-årig mand med alkoholproblemer og depression sattes i behandling med fluoxetin 20 mg daglig. Han var på dette tidspunkt i behandling med disulfiram og havde gennem længere tid ikke haft noget alkolholforbrug. Efter 11 dages fluoxetinbehandling optrådte der under hashrygning kloniske kramper efterfulgt af døsighed. Han havde ikke tidligere haft anfaldsfænomener. Fluoxetin seponeredes. Eeg viste efterfølgende beskedne, uspecifikke forandringer.

V. En 40-årig kvinde med depression i behandling med lithium 54 mmol daglig gennem et ikke oplyst tidsrum blev sat i behandling med citalopram 40 mg daglig. Efter en måned blev der beskrevet tremor, sitren, ufrivillige bevægelser og et universelt krampeanfald. Patienten blev indlagt og citalopram seponeret. S-lithium var 0,75 mmol/l (i terapeutisk interval). Efterfølgende ambulant eeg var normalt.

VI. En 31-årig mand med insulinkrævende diabetes mellitus siden puberteten og asthma bronchiale gennem tre år, behandlet med beta-2-agonist og glukokortikoid til inhalation. Sukkersygen havde aldrig medført koma eller hypoglykæmitilfælde med bevidsthedspåvirkning. Patienten sattes på ukendt indikation i behandling med sertralin 50 mg daglig. Efter fire døgns behandling fandtes patienten bevidstløs uden ekskretafgang, men med tungebid. Forinden var der iagttaget muskeluro/sitren. Blodsukker måltes til 6-8 mmol/l, og tilstanden tolkedes som grand mal. Patienten blev ikke indlagt, men sertralin seponeredes. Efterfølgende eeg viste intet abnormt.

Vedrørende CNS-relaterede bivirkninger af SSRI henvises til litteraturen (1-3).

Litteratur

1. Notits fra Bivirkningsnævnet. Selektive serotoningenoptagelseshæmmere og ekstrapyramidale symptomer. Ugeskr Læger 1996; 158: 2280.
2. Schou JS. Bivirkninger ved selektive serotoningenoptagelseshæmmere. Ugeskr Læger 1996; 158: 6883.
3. Notits fra Bivirkningsnævnet. Balance- og gangforstyrrelse hos patienter i behandling med selektive serotoningenoptagelseshæmmere. Ugeskr Læger 1996; 158: 6938.