Pyntede publikationslister

Illustration: Poul Holck

Danske forskere har i en række tilfælde sneget sig til at pynte på de publikationslister, de har sendt som støtte for en ansøgning til Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.

Det fremgår af en undersøgelse, som er gennemført af professor, dr.med. Daniel Andersen, Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Resultaterne er offentliggjort i udvalgets årsberetning for 1996.

For at undersøge, hvor meget vægt man kan lægge på oplysninger om, at en ansøger har indsendt eller fået antaget en artikel til offentliggørelse i et videnskabeligt tidsskrift, har Daniel Andersen gennemgået 390 ansøgninger til Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd fra 1992. Nemlig alle de ansøgninger, hvor litteraturlisten indeholdt artikler, der endnu ikke var udkommet, men som var opgivet som antaget, indsendt eller under forberedelse.

212 litteraturlister indeholdt en eller flere titler, der efter ansøgerens oplysninger var antaget til offentliggørelse i et navngivet tidsskrift.

Tre fjerdedele af dem udkom også i dette tidsskrift på et senere tidspunkt. Det viste en søgning i databasen Medline.

Men en fjerdedel af artiklerne dukkede ikke op, selv om søgningen omfattede hele perioden 1991-95. I hvert fald ikke i det tidsskrift, de var angivet som antaget til.

22 pct. af listerne indeholdt titler, som ikke kunne findes. 4 pct. indeholdt titler, som alle blev fundet, men for nogles vedkommende i et andet tidsskrift end det, der var opgivet i ansøgningen.

Konklusionen er nærliggende: Artiklerne har nok været indsendt til det oplyste tidsskrift, da ansøgningen blev skrevet. Men de har ikke været antaget. Nogle er siden blevet indsendt til et andet tidsskrift og offentliggjort der.

En del af de forkerte oplysninger kan skyldes sløseri, siger Daniel Andersen: ''For nogle har ligefrem skadet sig selv ved at anføre artikler som antagne på et tidspunkt, hvor de faktisk var udkommet.''

Men det er en mindre del. Det gælder kun for 6 pct. af litteraturlisterne. Her har forfatterne altså ikke været tilstrækkelig omhyggelige med at holde deres publikationslister à jour.

Mindst en fjerdedel

Sandsynligvis er der tale om pyntede litteraturlister i endnu flere tilfælde end de 26 pct., hvor titlerne ikke kunne findes eller fandtes i et andet tidsskrift.

Det kan meget vel tænkes, at en del af de artikler, der blev fundet ved søgningen i Medline, kun har været indsendt på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev sendt til forskningsrådet, men er blevet antaget på et senere tidspunkt.

''Derimod er der ikke så mange fejlmuligheder, der trækker i den anden retning,'' siger Daniel Andersen.

''Når man søger på forskningsområder og titler, sker det forholdsvis tit, at databaserne kun giver en delmængde som svar.

Ifølge forskningsbibliotekarer er resultatet imidlertid meget fuldstændigt, når man søger på navne.''

I tilfælde af, at forskernes navne var sammensatte, er der søgt både på den ene og den anden del af navnet og på kombinationer, så problemer af denne karakter kan ikke forklare, at 26 pct. af litteraturlisterne indeholdt oplysninger, der ikke kunne bekræftes.

Der må altså være foregået en bevidst pyntning af nogle af litteraturlisterne, konkluderer undersøgelsen.

Konkurrencen skærpet

Efter Daniel Andersens opfattelse er der ikke tale om noget, der gør den store forskel for bedømmelsen af ansøgningerne.

''Men nogle må have ment, at det var af betydning. Og det er rigtigt, at der er et stort pres på forskerne for at publicere og hele tiden vise, at man har noget i gang.

Der er jo en vældig konkurrence om forskningsmidlerne. I dag bliver næsten alle forskningsmidler udbudt i licitation. Basismidlerne til universiteterne er mindsket meget gennem de senere år, for det er et politisk ønske, at der skal være fri konkurrence om forskningsmidlerne.

Dvs. at forskerne hele tiden skal være klar med ansøgninger, hvor de kan henvise til mange artikler. Og der skal gerne være nogle friske imellem. Det er ikke nok, man kan henvise til ti år gamle artikler.''

Beskeden uredelighed

Opblæsningen af litteraturlisterne er heller ikke nær så grov som den, man har konstateret i udlandet. En amerikansk undersøgelse har fx afsløret frit opfundne artikler, der blev opgivet som publicerede i anerkendte tidsskrifter.

Stikprøver, som Daniel Andersen har foretaget, viste imidlertid ingen forkerte oplysninger i de titler, der blev opgivet til forskningsrådet som udkomne.

Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed vurderer alligevel fænomenet som så uacceptabelt, at det bør forebygges.

Man har foreslået forskningsrådene, at de fremover beder ansøgerne vedlægge fotokopier af tidsskrifternes bekræftelser i de tilfælde, hvor en artikel opgives som antaget til offentliggørelse.

''Der er ingen grund til at lede folk i fristelse, når man med enkle midler kan forebygge.

Der er jo ikke tale om grov uredelighed, der er sjældent tale om mere end to eller tre titler i en litteraturliste.

Vi har heller ikke talt med forskerne selv, så vi kan ikke sige, hvad motiverne har været, og hvordan fejlene er opstået. Måske har man ikke følt, at det var så slemt at opgradere sit arbejde en smule.

Men reelt er det et ret stort spring fra, at en artikel er indsendt, til den er antaget. For i det øjeblik, den er antaget, har den været igennem en videnskabelig bedømmelse.

Så det bør ikke forekomme.''

Nøgleord: Forskning, publikationslister, videnskab.