RØDDER
Dagmar Bork
Diakonisser i dansk sygepleje
København: Dansk Sygeplejeråd 1997
140 sider, 160,50 kroner
Det føles godt at kende sine rødder. Det er en erkendelse, mange når frem til, når man er så lykkelig at leve længe nok til at få nogle år at se tilbage på. Der er efterhånden kommet en del bøger, som belyser forskellige sider af sygeplejens historie. Det, tror jeg, er en umådelig styrke for faget, og det er interessant og glædeligt for alle os, som har en særlig interesse i historie.
Dagmar Bork skriver, at såvel hospitalsplejen som hjemmesygeplejen i Danmark både fagligt og holdningsmæssigt bygger på den gerning, som diakonisserne har grundlagt og udviklet. Det var de protestantiske søstre, som løftede plejen og omsorgen op af den nedgang, som var indtrådt efter reformationen.
Diakonissebevægelsen genoptog traditionen fra oldkirkens diakoni. Det var apostelen Paulus, som anbefalede den første diakonisse, søster Føbe til menigheden i Rom. Efterhånden bredte diakonien sig især i det østromerske rige. Apostlene stod for diakoniens gerning i ord, mens diakonisserne udbredte det kristne budskag gennem pleje af syge og social forsorg.
Efter fire hundrede år dalede betydningen af diakoniens gerningsmission, men i første halvdel af det nittende århundrede genoptog pastor Fliedner tråden fra oldkirken og oprettede et lille hospital, et moderhus, som var hjem for diakonisserne, og en kirke i Kaiserwert ved Rhinen nær Düsseldorf. Fliedners hustru både af første og andet ægteskab blev forstanderinder.
Fra Kaiserwert bredte diakonissebevægelsen og dermed sygeplejen sig ud over jorden. Florence Nightingale opholdt sig i en længere periode i Kaiserwert, før hun oprettede sin egen Nightingale Sygeplejeskole i England. Dagmar Bork skriver, at diakonissernes og Florence Nightingales sygepleje voksede frem side om side, hvorved sygeplejen på samme tid blev et kald og en profession.
I Danmark blev initiativet til oprettelsen af et Diakonissehus taget af kronprinsesse Louise. Hun havde på et besøg i Tyskland stiftet bekendtskab med diakonissernes arbejde blandt de svageste i befolkningen og sendte Louise Conring på studierejse til et Diakonissehus i Stockholm med henblik på, at hun skulle starte bevægelsen i Danmark.
I 1863 åbnede Den Danske Diakonissestiftelse, som drev et nyoprettet lille sygehus i Smallegade i København, hvor der var tre søstre, en læge og plads til otte til ti patienter. Senere kom Sankt Lukasstiftelsen og kolonien Filadelfia til, og den danske diakonissebevægelse blev en gren af den internationale bevægelse. Danske diakonisser har derfor i mere end hundrede år arbejdet mange steder rundt omkring på kloden.
Flere strømninger i samfundet i forrige århundrede medvirkede til, at kvinder søgte optagelse i diakonissehusene. De religiøse vækkelsesbevægelser, især Indre Mission, tiltrak mange i samfundet. Diakonissebevægelsen rummende med sin rod i oldkirkens gerningsmission både kaldet og muligheden for at få en uddannelse og et selvstændigt virke. Søsteruddannelsen rummer stadig de to halvdele: den kirkelige diakonale uddannelse, hvor arbejdet består af sjælesorg, og en faglig uddannelse, hvor de fleste søstre i årenes løb er blevet uddannede til sygeplejersker.
Et kapitel er viet til at belyse diakonissehusenes særlige position i nationale brydningstider. Ved genforeningen i nittenhundrede og tyve bevaredes den tætte kontakt til moderhuset i Flensborg, men under anden verdenskrig måtte kontakten til Tyskland brydes, og naziregimet kom til at berøre alle de europæiske diakonissehuse, for eksempel blev moderhusene i Tyskland dybt berørte af Hitlers eutanasiprogram.
Videre skriver Dagmar Bork om nogle af de mennesker, der valgte at blive diakonisser, om deres tilknytning til moderhuset og om livet i fællesskabet, uenigheder, tilgang og frafald, og enkeltpersoner står frem med navn og ansigt.
Søstrenes arbejde på hospitaler, hvor de især beklædte de ledende stillinger, og i hjemmesygeplejen beskrives. Søstrenes hjælp var gratis, og de fattigste på fattiggårdene var nærmest til at modtage hjælpen, men søstrene plejede også velstående mennesker, når sygdom gjorde disse til de mest trængende. Mange indflydelsesrige personer er blevet plejet af diakonisser, og oplevede derved, hvilken betydning det har at blive passet af en der er oplært i sygepleje.
Dagmar Bork skriver både ud fra et stort kildemateriale og ud fra et personligt kendskab til og livslange venskaber med søstre. Bogen rummer spændende læsning, saglig beskrivelse af historiske begivenheder og sygeplejerskers virke, og den sætter tanker i gang om dagens sygepleje.
'Diakonisser i dansk sygepleje' fik mig til at tænke på min egen tid i sygeplejen både på hospital og i hjemmesygeplejen. Jeg syntes altid, at jeg var nødt til at styrte rundt for at nå alt det, der blev mig pålagt. Det slår mig, hvor selvbestemmende og fremsynede søstrene var, hvilket blandt andet kan ses i disse få ord fra deres regler for arbejdet i hjemmesygeplejen:
''. . . at der, når ikke begge hensyn kan tages nogenlunde ligeligt, hellere hjælpe færre til gavns end flere til liden nytte.''
Af Nanna Topsøe-Jensen, sygeplejerske stud.cur., sundhedsfaglærer på Gedved Statsseminarium.
Dækker pensum i somatikken
Lissi Hansen
Sygepleje og sygdomslære
København: Munksgaard 1997
456 sider, 498 kroner
Lærebogen er skrevet specielt for social- og sundhedsassistenter. Til målgruppen er også medregnet sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter på opskolings- og efteruddannelse.
Sammen med 'Anatomi og fysiologi' og 'Lægemiddellære' fra Munksgaard dækkes pensum inden for det somatiske område. Indholdet bygger videre på bøgerne 'Social- og sundhedshjælper' bind et og to.
Social- og sundhedsassistenten introduceres til sundhedsvæsenet og en række begreber, der må kendes for at få det fulde udbytte af sygeplejedelen. Tilblivelsen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence gennemgås, og forfatteren har et realistisk syn på, hvordan kompetencen kan anvendes i en sygehusafdeling uden rådføring med en sygeplejerske.
Definitionerne på grundlæggende sygepleje og sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse går som en rød tråd gennem bogen. Gode kapitler er patientens møde med sundhedsvæsenet, kommunikation, etiske overvejelser i mødet med patienten, gerontologi samt den problemløsende arbejdsmetode. I kommunikationsdelen er pædagogikken udmærket integreret. Et afsnit beskriver fordele og ulemper ved edb som kommunikationsmiddel og dokumentation af plejen. Et afsnit om plejeformer savnes.
Kapitlet om gerontologi, udarbejdet af en læge, kunne med fordel været udbygget med en sygeplejedel om pleje i relation til den normale aldring. Den problemløsende arbejdsmetode anvendes på en case, som letter forståelsen. Modellen kan altid debatteres blandt sygeplejersker, og forfatteren har formentlig også haft sine tvivl om den.
Anden del handler om omsorg og grundlæggende sygepleje, mikrobiologi og hygiejne. Jeg savner noget om omgangen med sterile ting. Den personlige hygiejne gennemgås kort, da dele af stoffet forventes bekendt fra social- og sundhedshjælperuddannelsen. Desværre savnes protesepleje og nedre toilette. Aktivitet og mobilisation knyttes til sygeplejen. En lidt mangelfuld illustration af komplikationer ved inaktivitet er med, og om forslag til forebyggelse henvises til andre kapitler. Kost og ernæring er beskrevet i samarbejde med en ernærings- og husholdningsøkonom.
Efterfølgende kapitler er systematisk bygget op omkring kroppens organsystemer. Et kapitel om kontakt med omverdenen beskriver netværkets betydning, ensomhed og svigt af syn og hørelse. Øvrige sanser omtales ikke. Der er afsnit om seksualitet, pleje i forbindelse med operation, smerter og pleje af den døende patient.
Sygeplejedelen er velskrevet, grundig og handlingsanvisende uden at være en procedurebog, men der er alligevel fremhævede procedurebeskrivelser.
Om kriser henvises atter til bekendt stof. Beklageligt, da mange elever optages direkte på assistentuddannelsen.
Social- og sundhedsassistentens selvstændige kompetence kan være noget svær at afgrænse i sætninger som: ''kan efter aftale assistere ved nedlæggelse af sonde og iltbehandling,'' ''kan eventuelt deltage i parenteral ernæring,'' ''begrænset selvstændig kompetence i forhold til den smertepåvirkede patient.''
Tredje del beskriver sygdomslæren og den sygdomsrelaterede sygepleje med henvisninger til patientforeninger. Undersøgelsesmetoder og de hyppigst forekommende sygdomme introduceres. Nogle af sygdommene har størst værdi ved opslag, idet plejen ikke er beskrevet. Yderligere viden om sygdomme og pleje må hentes fra anden litteratur.
I forbindelse med den specielle sygepleje fremhæves, at social- og sundhedsassistentens handlinger og selvstændighed afgrænses af patientens tilstand. Adskillige gange nævnes, at plejen ofte er kompleks, hvor det er nødvendigt, at social- og sundhedsassistenten arbejder tæt sammen med sygeplejersken og andre faggrupper.
Det faglige niveau er passende. Teksten understøttes af stregtegninger (en enkelt malplaceret), og fotos og digte af Lene Malmstrøm.
I sin helhed er det en rigtig god grundbog.
Af Marianne Steenberg, sygeplejelærer ved Københavns Amts Social- og sundhedsskole.
Etik for praktikere
Jan Olav Henriksen, Arne Johan Vetlesen
Nærhet og distanse
Grunnlag, verdier og etiske teorier i arbeid med mennesker
Oslo: ad'Notam Gyldendal 1997
246 sider, 325 kroner
Denne fine bog er skrevet for os, der arbejder med mennesker i dagligdagen. Den er en indføring i etik og i den etiske tænkning, der knytter sig til at arbejde med mennesker, det vil sige sygepleje og andre faggruppers arbejde. Den er skrevet så spændende og relevant, at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, på trods af at den er skrevet på norsk og faktisk er en fagbog. Bogen er rettet mod uddannelsen af sygeplejersker som en indføring i etik, ja faktisk kan den også anvendes som indføring i, hvad sygepleje er.
Første del, der klart og struktureret fremstiller et kompliceret tema om menneskets grundvilkår. Samlet er bogen dog på et højere niveau, end det kan forventes, sygeplejestuderende magter. For den sygeplejerske, der måske ønsker at fordybe sig i et mindre område inden for etikken, kan den bruges som en generel introduktion og til at danne sig et hurtigt overblik, måske ved sygeplejerskehøjskoler.
Første del behandler menneskets grundvilkår. Der bygges gennem kapitlerne en forståelse op via en analyse af, hvad det er at være menneske. De vanskelige temaer arbejdes igennem og sættes ind i en større sammenhæng. Således fremstilles tanker om livet som afhængigt og sårbart, hvor der redegøres for, hvorledes omsorg kan svare herpå. Forfatterne beskriver, hvad det vil sige at være en person, og hvad det moralske subjekt er. Her præsenteres et for sygeplejersker kendt begreb empati. Kohlbergs stadieteori nævnes som eksempel på teori om moralens udvikling med kritik af Carol Gilligan. Det er interessant, at forfatterne også gør noget ud af at skrive om, hvad det vil sige at være moralsk objekt, blandt andet hvilken magt modtageren af omsorg har, og hvorledes denne magt kan misbruges. Første del slutter med kort at omtale menneskesyn og livssyn, hvor det kristne humanistiske syn på mennesket sættes over for et naturalistisk og teknisk-økonomisk syn.
I anden del fremstilles forskellige etiske retninger klart og overskueligt. Pligtetik, diskursetik, teleologisk etik som nytte og dyd, et kapitel om nærhedsetik, og endelig beskrives konkret erfaring som basis for udøvelse af etisk kompetence. Det centrale i teorierne beskrives, og det gøres også klart, hvilke stærke og svage sider den enkelte teori har, med en redegørelse for den kritik og de indvendinger, der gennem tiden har været rejst mod den enkelte teori. Forfatterne vender herefter tilbage til emnet livssyn, som en større sammenhæng, der kan hjælpe til en dybere forståelse af de etiske teorier. Et kapitel handler om standarder for arbejdsudøvelse, med en analyse heraf. Sidst fremstilles overvejelser om moralsk ansvar for andre og for sig selv, hvor begrebet samvittighed, der i øvrigt ikke har være ret meget berørt, omtales.
Sidste del er en præsentation af forfatternes eget bud på en model, der kan anvendes, når man står i etiske dilemmaer. Modellen kaldes 'KLOK-model', som er forbogstaverne i de elementer, der ligger i teorien, nemlig: kerne, lighed, omstændigheder og konsekvenser.
Forfatterne lægger ikke skjul på deres egne synspunkter, hvilket er inspirerende uden at forstyrre eller farve fremstillingen af de øvrige standpunkter. Til at underbygge teksten bruges eksempler fra praksis, og det er selvfølgelig spændende at få belyst og analyseret situationerne.
Der er litteraturhenvisninger til hvert kapitel og et stikordsregister. Forfattere har på bedste vis løst opgaven og skrevet en bog, der fører os praktikere ind i etikken. Det må også nævnes, at det er fagligt meget kompetente forfattere, Jan-Olav Henriksen er dr.theol. og mag.art. i filosofi og Arne Johan Vetlesen er dr. philos.
Af Annette Fløe, exam.art. i filosofi, sygeplejerske på medicinsk afdeling, Århus Kommunehospital.