Lidt mere ydmyghed, tak

Grethe Raunsbæk: ''Den holdning, at sygeplejersker kan det hele og skal det hele, kan let opfattes af andre som magtpolitik.'' Foto: Kissen Møller Hansen.

Lidt mere ydmyghed i diskussionen om, hvem der skal lede kommunernes hjemmepleje. Det kunne områdechef Grethe Raunsbæk godt tænke sig.

Selvfølgelig skal sygeplejersker lede sygeplejen. Men er det en selvfølge, at de også skal lede femten andre faggrupper?

Når det drejer sig om hjemmehjælpere og social- og sundhedsassistenter, der udfører plejeopgaver på delegation fra en sygeplejerske, ja. Men fysio- og ergoterapeuter? Administrativt personale?

Hun sidder selv som øverste leder af Sønderskovhus Lokalcenter, et af 37 centre i Århus Kommunes integrerede ordning. Det gør hun ikke, fordi hun er sygeplejerske, og det var heller ikke hendes sygeplejerskeuddannelse, der skaffede hende det forrige lederjob som leder af Holstebro Kommunes sundhedsafdeling.

''Der sidder rigtig mange dygtige sygeplejersker som ledere i kommunerne,'' siger Grethe Raunsbæk.

''Men man er ikke nødvendigvis en dygtig leder, fordi man er en dygtig sygeplejerske. Ud over en god faglig baggrund skal man også have andre ledelsesmæssige kvalifikationer, for eksempel kunne træffe beslutninger, være en god personaleleder og have evner for logisk og strategisk tænkning.

I hvert fald hvis man skal være leder på de øverste niveauer, hvor man sidder tæt på politikerne.''

Træder andre over tæerne

Grethe Raunsbæk efterlyser en større præcision i den argumentation for sygeplejeledelse, som hun hører blandt andet fra Dansk Sygeplejeråd:

''Man argumenterer for generelt, og derfor bliver det overfladisk. Vægtningen af faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer skal være forskellig afhængigt af, hvor man er placeret i hierarkiet.

''Sygeplejersker kan det hele'' – det er holdningen, som jeg oplever den. En faglig stolthed er vældig flot, men den skal ikke bruges til at træde andre over tæerne med.''

Grethe Raunsbæk tænker specielt på det interne debatoplæg, Dansk Sygeplejeråd har lavet til arbejdet med at udvikle en strategi for sygeplejeledelse i den primære sundhedstjeneste. Det lægger op til, at sygeplejersker ikke kun skal lede sygepleje, personlig pleje og omsorg, men også genoptræning, rehabilitering og tildeling af hjælpemidler.

Men genoptræning og rehabilitering er områder, hvor også andre faggrupper har et ansvar.

''Og når det gælder tildeling af hjælpemidler, er det noget, som sygeplejersker ikke har forstand på. Det har ergoterapeuterne.

Hvis vi skal lede ergo- og fysioterapeuter, skal det være, fordi vi er dygtige ledere, ikke fordi vi er sygeplejersker. Den holdning, at sygeplejersker kan det hele og skal det hele, kan let opfattes af andre som magtpolitik. Også fordi vi er så mange.

Hvis tværfaglighed skal føre til et løft i stedet for en kløft, må vi respektere andre faggruppers særlige kompetence. Ellers bliver vi upopulære.''

Mere supervision

Grethe Raunsbæk har i flere omgange været lærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole og sidder for øjeblikket i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, som skal revidere beskrivelsen af hjemmesygeplejerskernes virksomhedsområde.

Og da Dansk Sygeplejeråd i april holdt en konference om strategien for sygeplejeledelse i kommunerne, var hun en af de indbudte talere.

Hun peger på, at mange ledelsesopgaver i dagligdagen ligger naturligt hos sygeplejersker.

''Jeg hører til dem, der mener, at sygeplejerskers arbejdsopgave i fremtiden i højere grad kommer til at bestå i supervision. Udførelse af meget komplicerede plejeopgaver, undervisning af andre personalegrupper og supervision.''

Tendensen er, at flere og flere opgaver bliver lagt ud i kommunerne. Når der ikke samtidig bliver ansat flere hjemmesygeplejersker, må flere og flere opgaver altså også lægges ud til andre personalegrupper.

Og selv om en opgave i første omgang er kompliceret og skal udføres af en sygeplejerske, kan

Side 13

den teknologiske udvikling i mange tilfælde føre til, at opgaven bliver rutine og kan delegeres videre. Men hjemmesygeplejersken har stadig ansvaret for, at hjemmehjælpere og social- og sundhedsassistenter udfører opgaverne fagligt forsvarligt.

''Sygeplejerskernes ledelse af plejegrupperne hænger sammen med deres ansvar. Forholdet til terapeuterne er et andet, fordi terapeuterne har et selvstændigt ansvarsområde.

At der kan være god økonomi i at ansætte en sygeplejerske som leder af det hele, fordi sygeplejerskerne i forvejen har ansvaret for sygeplejen hele døgnet – det er noget andet.

Det har nogle kommuner gjort. Men andre steder, for eksempel her i Århus Kommune, har man sikret den sygeplejefaglige ledelse på en anden måde. Mit job som områdechef er ikke forbeholdt en sygeplejerske. Til gengæld skal den assisterende områdeleder være en sygeplejerske.''

Omstilling lige begyndt

Selv om organisationen kan være forskellig, er sygeplejefaglig ledelse i døgnplejen ikke til at komme uden om, mener Grethe Raunsbæk. Hvis det faglige ansvar og det ledelsesmæssige ikke hænger sammen, er der for stor risiko for svigt.

Men når man bevæger sig op i ledelseshierarkiet, er det andre kvalifikationer end de faglige, der er afgørende for, om man kan løfte jobbet.

''Jeg betragter det som en fejlvurdering, når Dansk Sygeplejeråd i sit debatoplæg skriver, at omorganiseringen i kommunerne er ved at være gennemført, og at det er tiden igen at sætte fagligheden i højsædet.

Vi er ikke færdige med omstillingen. Tværtimod. Vi er først lige begyndt. Fremtiden er omvæltninger, fordi situationen i kommunerne jo rent faktisk er den, at borgerne forventer et serviceniveau, som der ikke er råd til.

Hvis vi lader fagligheden dominere på bekostning af ledelsespotentialet, går det galt.''

Det er for eksempel ikke lederens opgave at definere serviceniveauet ud fra sin egen opfattelse af faglig kvalitet, uddyber Grethe Raunsbæk.

''Vi skal komme med oplæg om, hvad der er kvalitet. Men det er politikerne, der skal beslutte serviceniveauet. Det er en opgave, en del kommunale politikere overlader til lederne, men så er man som leder nødt til at presse politikerne til at melde ud.

Vores opgave er til gengæld at sikre den bedst mulige kvalitet for de midler, der er til rådighed. Og hvis det viser sig, at det ikke svarer til den service, politikerne har lovet, må man gøre opmærksom på det. Men så må der dokumentation til.''

Markedsføring

En del af lederjobbet handler også om at markedsføre kommunens ydelser til borgerne, siger Grethe Raunsbæk.

''Det er vi ikke dygtige nok til. Når jeg ser, hvordan fjernsynet beskriver en hjemmehjælpers hverdag, kan jeg slet ikke genkende det, jeg ser til hverdag.

Det er synd for de borgere, der modtager en flot personlig pleje og omsorg hver dag, at der kun fokuseres på dårlig løn og vold mod hjemmehjælpere. Og vi kan ikke være med i kampen om de unge, hvis vi bliver ved med at markedsføre jobbene så ringe.

Jeg ved jo fra de medarbejdere, jeg har til udviklingssamtaler, at der er flere glæder end problemer i jobbet. De kan ikke undvære det.''

Nøgleord: Hjemmepleje, ledelse.