MASH på Roskilde

En samarit tilser en 29-årig tysker, der er vredet om på foden. Foto: Thomas Tolstrup.

Efterhånden som Bob Dylan hvisker sig igennem Blowing In The Wind, vokser køen foran den interimistiske skadestue, der ligger i en rød træbarak i nærheden af orange scene.

Både unge og lidt ældre står i kø for at komme ind og blive set på. Skaderne er i småtingsafdelingen. Der er folk med ondt i maven, folk der nyser og hoster. Andre humper rundt med forstuvninger efter at have danset med de cirka 70.000 andre glade festivaldeltagere.

Fælles for dem er, at de vil have samaritterne og lægerne til at reparere dem, så de kan feste videre. Det sparer dem for at tage ind til skadestuen i Roskilde.

Indenfor er samarittere fra Dansk Røde Kors travlt beskæftiget med at lappe festivaldeltagerne sammen. Stemningen og indretningen minder om tv-serien MASH. En nødtørftigt indrettet barak med militærbårer og sårede, der venter på behandling.

På trods af det konstante pres, hersker der en rolig og afslappet atmosfære blandt samaritterne og de tilskadekomne. Der bliver punkteret vabler og sat plaster på, og forvredne ankler bindes ind. Sår renses og solskoldede skuldre køles ned.

I de tilfælde, hvor samaritterne er i tvivl om skadens art og omfang, tager de en læge med på råd. Det er især ved mistanke om brud og alvorlige forstuvninger. Også når der er mistanke om forgiftninger med alkohol eller stoffer, er det lægens bord. Samaritterne tager ingen chancer og vil hellere bruge lægen en gang for meget end en gang for lidt.

Læge Ralf Norman Svendsen undersøger de alvorligere skader. Samaritterne har på forhånd udfyldt en skadeseddel, som han hurtigt studerer, før han går i gang med at undersøge patienten. Som læge har han ansvaret for, at patienten får den rigtige behandling.

Til daglig er han afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling på Centralsygehuset i Næstved. Ralf Norman Svendsen har været koordinator for lægeholdet på Roskilde Festivalen siden 1991.

''Vi får de samme skader ind, som man får på enhver anden større skadestue. Brækkede arme og ben, hjernerystelser og forstuvninger, men også langt mindre skader. Vores primære opgave er at sørge for, at folk kan få hurtig og kvalificeret hjælp og behandling, når de er på festival,'' siger Ralf Norman Svendsen.

Tager presset

Til de mere akutte tilfælde har man en ambulance fra Roskilde Brandvæsen, der er fast udstationeret på festivalens område døgnet rundt.

Patienter, som har brug for at komme til behandling på skadestuen, men som ikke er akutte, bliver samlet og fragtet til sygehuset i Roskilde i en minibus. Det

Side 9

er Roskilde Festivalen, der betaler Roskilde Brandvæsen for at køre patienterne på skadestuen. Bussen har i gennemsnit kørt 15 gange i døgnet tur/retur under festivalen, og der har i alt været brug for ambulancen 72 gange.

Der er ikke etableret et formelt samarbejde mellem skadestuen på Roskilde Amtssygehus og 'skadestuen' på Roskilde Festivalen. Men der er ikke tvivl om, at samarittervagten – der fungerer som en fremskudt skadestue på festivalpladsen – tager meget af presset fra den rigtige skadestue.

''Her er samlet set, hvad der svarer til indbyggertallet i en større by i Danmark, og det betyder, at det er det samme skademønster og skadefrekvens. Hvis vi ikke var her, så ville festivaldeltagerne tage ind til skadestuen, og det ville belaste hele systemet alvorligt. Samtidig har deltagerne en naturlig forventning om, at der også bliver taget hånd om dem, hvis de kommer til skade. Det er en del af den service, som de forventer,'' siger Ralf Norman Svendsen.

En ung pige er gået omkuld og bliver bragt på benene af samaritterne.

Head-banging og speed

Efter at man indførte plastickrus i stedet for flasker, har man set et stort fald i antallet af folk, der har skåret sig på glasskår.

Til gengæld har man oplevet en stigning i hovedskader, efter at det er blevet populært at 'head-bange' til musikken. Det foregår ved, at publikum svinger hovedet i takt til musikken. Desværre ryger enkelte ud af takt og knalder hovederne sammen.

Så bliver de lappet sammen af samaritterne.

En fortand slået ud, men det afskrækkede ikke den unge mand, som egentlig hellere ville have været tilbage og høre DAD. Han lod sig dog overtale til at tage på skadestuen.

Ved de store scener er der læger og sygeplejersker, der kan hjælpe, hvis publikum bliver mast eller på anden måde kommer i fare. Samtidig er der tilknyttet læger til festivalledelsen.

På skadestuen i Roskilde, som netop er blevet udvidet og moderniseret, indkalder man hvert år ekstra personale under festivalen. Således er der tre ekstra sygeplejersker i nattevagt på skadestuen for at imødegå de ekstra henvendelser. I år er det forløbet uden de store problemer eller skader. I alt modtog man 360 patienter fra festivalen. Det var alle slags skader. Blandt andet forbrændinger efter nærkontakt med gasblus og bål.

Skadestuen har et samarbejde med amtets misbrugskonsulent med henblik på at øge kendskabet til de forskellige stoffer, som man erfaringsmæssigt ved, bliver taget af deltagerne på festivalen. Det drejer sig ud over alkohol især om hash, speed (amfetamin) og ecstasy.

Samarbejdet betyder, at man hele tiden kan følge med i udviklingen på området, så man ved, hvad der rører sig. Problemerne har hverken været større eller mindre i år, lyder meldingen fra skadestuen på Roskilde Amtssygehus.

Det grønne telt

I begyndelsen var det udelukkende samaritter, der tog sig af de tilskadekomne på festivalen, men i 1985 kom der læger til, og det betød, at man fik bedre mulighed for at behandle folk på stedet. For tre år siden kom der sygeplejersker med, og i dag arbejder samaritter, læger og sygeplejersker sammen.

Sygeplejerskerne arbejder i et grønstribet telt, hvor der er plads til cirka 10 liggende patienter. Det drejer sig især om folk, der har drukket for meget og er gået omkuld. Mange af dem bliver bragt ind af bekymrede kammerater, som vil sikre sig, at de klarer den. De bliver lagt ned på en båre og får et tæppe over sig.

Sygeplejersker tager blodtryk og holder øje med vejrtrækningen. Det er kun dem, man kan komme i kontakt med, som får lov at sove den ud i teltet. Hvis de er mere

Side 40

end almindeligt bevidsthedsslørede, sendes de af sted i ambulance. Langt de fleste har dog kun brug for at ligge ned og sunde sig i et par timer.

I de alvorligere tilfælde kan lægerne og sygeplejerskerne indlede den primære behandling, indtil en ambulance kan være fremme. Det er dog yderst sjældent, at man må tilkalde ambulance til patienterne i teltet.

Sygeplejerske Anita Hesselfeldt har aldrig oplevet at få brug for en ambulance til teltets patienter.

''Vi sikrer os altid, at vi kan komme i kontakt med dem. De skal som minimum kunne åbne øjnene og sige et par ord. Ellers skal de på skadestuen,'' understreger Anita Hesselfeldt. 

Nøgleord: Roskilde Festival, småskader, skadestue.