Studiebog som redskab i praktikuddannelsen

Side 32

Foto: Thomas Tolstrup

 Side 33

Indførelse af studiebog som obligatorisk redskab i de sygeplejestuderendes praksisuddannelse har medvirket til, at vi i vores afdeling begyndte at lave et pædagogisk udviklingsarbejde. Vores erfaring er, at såvel selve produktet af udviklingsarbejdet, i dette tilfælde en studiebog, som arbejdsprocessen er med til at øge vores pædagogiske kompetence.

Siden efteråret 1995 har vi været ansat som sygeplejersker med pædagogisk funktion i en stor medicinsk afdeling. Vores opgave er blandt andet at varetage udvikling af studiemiljøet i afdelingen.

Vores funktion er både rettet mod de studerende, som vi giver struktureret vejledning, og mod afdelingens øvrige sygeplejersker, over for hvem vi fungerer som ressourcepersoner i pædagogiske spørgsmål. Vi udarbejder også materiale til brug i de sygeplejestuderendes praktikuddannelse og er medansvarlige for, at der løbende foregår pædagogisk udviklingsarbejde i afdelingen. Visioner og planer for denne gruppe er i øvrigt tidligere beskrevet i en artikel i 'Sygeplejersken' (1).

Studiebogen

Vi har nu afsluttet vores første større udviklingsarbejde; udvikling og afprøvning af en studiebog til brug under de sygeplejestuderendes praktikuddannelse. Dette udviklingsarbejde gav os en fælles referenceramme for vores pædagogiske arbejde og er for os at se et godt eksempel på, hvordan der kan arbejdes med at forbedre de sygeplejestuderendes praktikuddannelse. Arbejdet med studiebogen fik også en række afledte effekter og var med til at ændre de studerendes forhold: Vi har indført en fælles introduktion for alle sygeplejestuderende i vores tre sengeafsnit, og vi har beskrevet de pædagogiske tanker, vi arbejder ud fra i afdelingen. Desuden er vores forventninger til de studerende blevet tydeligere for os selv og andre, og de er nu blevet formuleret skriftligt. Planlægning af de studerendes mødetider ser vi ikke længere som en administrativ opgave, der skal varetages af afdelingssygeplejersken. Den studerende skal selv planlægge sine mødetider med støtte og hjælp fra os. At se planlægning af mødetider ud fra en pædagogisk vinkel og ikke ud fra en ledelsesmæssig er noget, afdelingsssygeplejerskerne lige skal vænne sig til.

Pædagogisk arbejdsdag

Medicinsk afdeling F består af tre sengeafsnit og et ambulatorium. Vi er fire sygeplejersker, der er ansat i hver vores afsnit som sygeplejerske med pædagogisk funktion. Vi står for planlægningen af studieforløb og tilbyder de studerende vejledning og supervision. Vi har desuden til opgave at informere afsnittets øvrige sygeplejersker om emner, der har relevans for sygeplejeuddannelsen og at støtte og vejlede dem i forhold til deres funktion som kontaktsygeplejerske. Alle studerende er nemlig knyttet til en eller to kontaktsygeplejersker, der har den daglige kontakt med den studerende. For at oprette stillingerne som sygeplejersker med pædagogisk funktion har to store sengeafsnit fået tilført femten timer om ugen og et lille sengeafsnit syv timer om ugen, som er øremærket til pædagogisk arbejde. Resten af tiden deltager vi i det kliniske arbejde. Da ambulatoriet ikke er stamafsnit for de studerende, men kun har dem i få dages observationspraktik, må souschefen, som også varetager opgaven som sygeplejerske med pædagogisk funktion, ud af den eksisterende normering finde tid til at varetage de pædagogiske opgaver.

Vi danner sammen med en udviklingssygeplejerske en gruppe, der tager sig af alt angående sygeplejestudiet og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 'Pædagoggruppen', som vi har døbt os selv, mødes en fast dag om måneden til 'pædagogisk arbejdsdag', hvor vi arbejder med større, fælles opgaver, diskuterer fælles problemstillinger, og i det hele taget høster af hinandens erfaringer. Det er således i dette forum, vi har udviklet studiebogen til brug i de studerendes praktik i afdeling F.

Usikkerhed

I 1995 kom der en ny studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Frederiksborg Amt (2). I denne studieordning er det et formelt krav til de studerende, at de skal føre

Side 34

en studiebog under hele forløbet. Det vil sige også under praktikuddannelsen. En studiebog er defineret (2, side 36) som et studiemetodisk arbejdsredskab, der skal anvendes i hele studietiden. Den studerende skal beskrive sine refleksioner samt lave en status som dokumentation efter hvert semester. Der er fra skolens side endnu ikke udarbejdet en konkret studiebog eller materiale om brug af studiebog. Det er således stort set kun begrebet, der er blevet introduceret. De studerende har i mange år på eget initiativ skrevet dagbøger og studiebøger. I praksis oplevede vi, at der var lige så mange måder at bruge en studiebog på, som der var studerende, og ikke alle måder at bruge studiebogen på var lige givtige. Nogle studerende skrev direkte af efter en anatomi/fysiologibog, andre skrev referater fra kardeks, og en del studerende skrev fuldstændige kronologiske gengivelser af dagens arbejde. Det var de færreste, der egentlig brugte studiebogen til at reflektere over praksis. Vi oplevede også, at kontaktsygeplejerskerne sjældent brugte at kommentere og diskutere de studerendes optegnelser, og de studerende selv havde ofte svært ved at se en sammenhæng mellem det at skrive og det at lære praktisk sygepleje. Desuden var de studerende ikke sikre på, at det, de skrev, nogen sinde blev læst, og de kunne ikke få hjælp til at reflektere skriftligt. Vi kunne se, at de studerende havde meget forskelligt udbytte af deres studiebog, alt efter hvordan de brugte den. Men vi var ikke i stand til at vejlede dem i brugen af den.

Udviklingsarbejdet

I foråret 1997 ville vi møde vores første studerende efter den nye studieordning og skulle være med til at vejlede dem i brug af et obligatorisk studiemetodisk redskab, uden at vide hvad en studiebog egentlig var. Der var ingen af os, der selv havde prøvet at arbejde med en studiebog. Vi diskuterede spørgsmål så som: Hvad skal der stå i en studiebog? Hvordan reflekterer man skriftligt? Kan man vejlede i noget, man ikke ved hvad er? Vi indså hurtigt, at det er umuligt at vejlede i noget, man ikke kender baggrunden for. Derfor besluttede vi at arbejde på at kvalificere os i forhold til den kommende opgave.

Side 35

Gennem udviklingsarbejdet med studiebogen ville vi både finde ud af, hvad det vil sige at arbejde med en studiebog og diskutere os frem til en fælles referenceramme at vejlede både studerende og kontaktsygeplejersker ud fra. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne også kender til baggrunden for brug af studiebog. Hvis de studerende overlades til sig selv, og ikke får feedback på det, de skriver, vil de oftest ophøre hermed. Refleksionsprocessen går mere eller mindre i stå, og den studerende vil overse vigtige aspekter af praksis, hvis hun ikke har en dialog med sygeplejerskerne.

Afprøvning

Vi udviklede en studiebog, der var delt op i tre dele. Vi besluttede at bede vores første studerende efter den nye studieordning om at hjælpe os med at afprøve den nys udviklede studiebog. Det var de meget positive over for.

Formålet med studiebogen er:

• at give studerende og sygeplejersker en teoretisk baggrund for brug af skrivning som et middel til at lære praktisk sygepleje
• at udarbejde et redskab til brug ved systematisk planlægning af den studerendes uddannelsesforløb
• at afprøve en metode til systematisk at bearbejde og perspektivere praksisoplevelser.

Bogen består af en forklarende del, som skal oplyse den studerende og kontaktsygeplejersken om de pædagogiske tanker, der ligger bag udformningen og brugen af studiebogen. Herefter kommer en planlægningsdel, der skal bruges til at strukturere praktikuddannelsen og til sidst en beskrivende del, hvor den studerende kan opøve sin evne til refleksion.

Læreprocessen

I den forklarende del af studiebogen ville vi gøre den teori, som vi havde læst og anvendt let tilgængelig for især kontaktsygeplejerskerne. De har ikke de samme muligheder som os for at sætte sig ind i pædagogiske teorier om læreprocessen.

De antagelser om læring, som vi gerne ville overføre til studiebogen, har vi hentet fra Malcolm Knowels bog 'The adult learner' (3). Han formulerede en teori om voksnes læring – andragogikken. Heri påpeger han, at det centrale i undervisning er den studerendes læreproces og ikke lærerens undervisning. Læreren skal hjælpe den studerende til at lære at lære. Den voksnes erfaringer bruges i læreprocessen. Derved bliver den studerende inddraget i processen og deltager aktivt og tager sin del af ansvaret for planlægning af læresituationerne. Den studerende oplever at nærme sig sine mål og modnes og bliver mere selvstændig undervejs.

Skrivningens betydning for læring i praksis har to norske sygeplejelærere, Mari Skancke Bjerknes og Ida Torum Bjørk beskæftiget sig med (4). De har arbejdet med brug af dagbogsskrivning i sygeplejestuderendes praksisstudier. Blandt andet påpeger Bjerknes og Bjørk, at den studerendes erfaringer må sprogliggøres for at de kan diskutere med andre og blive genstand for bevidst refleksion. De gennemgår, hvordan man kan skrive på forskellige måder, hvorved forskellige tankeprocesser fremmes. For at fremme refleksionen må studiebog bruges som udgangspunkt for en dialog mellem den studerende og sygeplejerskerne.

Den forklarende del af studiebog består således af en meget kort gennemgang af disse to tekster skrevet på almindelig dansk.

Uddannelsessamtaler

I løbet af den studerendes praktikuddannelse skal afholdes en række uddannelsessamtaler, der har som formål 'at kvalificere den sygeplejestuderende til selvstændigt og i samarbejde med andre at formulere og strukturere et uddannelsesforløb' (2, side 35). Planlægningsdelen til brug ved uddannelsessamtalerne er lavet således, at den kan bruges til at strukturere samtalen og føre frem til formulering af nogle konkrete læringsmål for de kommende fjorten dage. De konkrete læringsmål er således gennemtænkt og nedskrevet. Planlægningsdelen er god til at fastholde den studerendes læringsmål, så det er dem og ikke afsnittets plejetyngde, der bliver styrende for planlægning af dagens forløb. Læringsmålene fastholder også den studerende i de aspekter af patientplejen, hun skal have fokus på. Planlægningsdelen er udformet som et skema med følgende punkter:

• valg af emne
• den studerendes erfaringer og forudsætninger i forhold til emnet
• mål for perioden
• læremuligheder beskrives og aktiviteter planlægges
• evaluering af mål og læreproces planlægges
• evaluering.

Vi valgte at udarbejde et eksempel på, hvordan skemaet kan bruges velvidende, at det kan hæmme kreativiteten hos de studerende, når der allerede foreligger et forslag. Vores erfaring er nemlig, at de studerende så tidligt i uddannelsen ofte er usikre på, hvordan et uddannelsesforløb kan planlægges. De ser derfor ikke så mange forskellige læremuligheder. Der kan også være brug for at fastholde kontaktsygeplejerskerne i, at de skal skitsere læremuligheder for de studerende.

Refleksion og praksis

Den sidste del af studiebogen er en beskrivende del, der har til formål at fremme den studerendes refleksion over praksis. Vi bad de studerende udarbejde to beskrivelser af en plejesituation eller en anden studierelevant situation om ugen. Disse beskrivelser skulle diskuteres med kontaktsygeplejersken eller sygeplejersken med pædagogisk funktion. Der var intet krav til formen i denne del af studiebogen, da det var vigtigt, at det blev en beskrivelse af, hvordan den studerende havde oplevet situationen. Der var således ikke noget krav om, hvor mange sider beskrivelsen skulle fylde. Vi lavede et forslag til, hvordan man kan arbejde med en praksisbeskrivelse: Beskriv en plejesituation, prøv bagefter at stille spørgsmål til situationen, for eksempel hvordan reagerede patienten? Hvad tænkte og gjorde du? Hvad har du lært af denne situation. Igen var vi os bevidst, at det kan hæmme udfoldelsen, når der foreligger et eksempel eller forslag. Vores tidligere erfaringer med hvor svært mange studerende har ved at arbejde med praksisbeskrivelser, gjorde dog, at vi valgte at hjælpe dem på vej.

Ændringsforslag

Efter at have brugt studiebogen et semester kom de studerende med nogle helt konkrete

Side 36

og konstruktive ændringsforslag. De påpegede blandt andet, at det er for højt sat, når vi ønsker at der skal laves to praksisbeskrivelser om ugen, én er mere passende. Dette ændringsforslag kom ikke så meget bag på os, vi havde i forvejen diskuteret, om en eller to beskrivelser var realistisk. Hvad der derimod kom noget bag på os var, at de studerende havde så stor modstand på vores formulering af planlægningsdelen. Et af punkterne hed oprindelig 'Mål for perioden (gerne delmål)'. Den formulering var bare 'helt yt' ifølge de studerende. De ville have punktet omdøbt til 'Hvad skal/vil jeg lære i perioden?' så kunne det godt bruges. Vi måtte også ændre formuleringerne 'Evaluering af mål planlægges' og 'Evaluering af læreproces og mål' til henholdsvis 'Hvordan kan/vil jeg se om jeg har lært det?' og 'Hvordan gik det? Nåede jeg målene? Var det en god måde at lære på?'

De studerende havde alle fået meget ud af at bearbejde deres oplevelser skriftligt. De fandt selv, at der var brug for at gennemdrøfte afsnittet om skriveprocessen med jævne mellemrum. Planlægningsdelen med skemaet var et godt redskab til at fastholde de aftalte læringsmål og planlagte aktiviteter. Dog har de studerende behov for mere hjælp og støtte i brugen af studiebogen, end vi først troede, for at undgå, at de går i stå i arbejdet med praksisbeskrivelserne eller bliver så optaget af at finde ud af hvad, der skal stå under hvilken overskrift i planlægningsdelen, at de ganske glemmer at fastholde sig til indholdet i det, de skriver. Generelt er der brug for en løbende gennemgang og diskussion af den forklarende del af studiebogen.

Vi opfattede måske studiebogen som et stykke værktøj, der bare skulle udarbejdes, introduceres og så bruges. Nu ser vi mere arbejdet med studiebogen som et fælles projekt for studerende og sygeplejersker. Noget, der under hele den studerendes uddannelse i afdelingen skal diskuteres, kritiseres og forholdes sig til.

Litteratur

1. Devantier J: Uddannelse har første prioritet. 'Sygeplejersken' nummer 35/96, side 24-27.
2. Studieordning for sygeplejerskeuddannelsen, Sygeplejeskolen Frederiksborg Amt, 1995.
3. Knowles M: The Adult Learner – a Neglected Species. The Gulf Publishing Company, Texas 1974.
4. Bjerknes M S & Bjørk I T: Praktiske studier – perspektiver på refleksjon og læring. Tano. Otta 1994.

Jeanne Devantier er udviklingssygeplejerske, og de øvrige forfattere er praktikvejledere på Hillerød Sygehus.

Nøgleord: Pædagogisk udviklingsarbejde, studiebog, sygepleje.