Til festival uden kittel

Sygeplejerskerne Helle Mathiasson (til venstre) og Mia Falland: Roskile festival er fest og faglig udfordring. Foto: Thomas Tolstrup.

Sygeplejerskerne hér har ikke kittel på. De har heller ikke noget navneskilt eller nogen nål. Og når de har overstået dagens vagt, går de ikke hjem. De går ikke engang særlig langt væk fra arbejdspladsen, som består af et afrusningstelt på Roskilde Festivalen.

''Selv om vi har fri, bliver vi hængende omkring teltet. Her er hyggeligt socialt samvær, og når vi har været ude på pladsen for at høre musik, så er teltet vores faste holdepunkt,'' siger Mia Falland, som er en af de 14 sygeplejersker, der arbejder frivilligt i de fire dage Roskilde Festivalen varer.

Hver sygeplejerske har en seks-timers vagt, som primært består i at overvåge festivaldeltagere, som har fået for meget fest i blodet, måske oven i købet blandet med for meget sol eller kulde.

''Man skal ikke være sart, hvis man skal arbejde her. Sidste år havde vi mange forkomne folk, der var helt mudret til, og som lå til tørre hos os, og de lugtede ikke særlig godt. Man skal heller ikke være typen, der bliver stødt over folk, som er fulde og har ringe alle vegne,'' siger en af de andre sygeplejersker, Helle Mathiasson.

Akut-erfaring nødvendig

Mia Falland og Helle Mathiasson sidder ude på græsset foran festivalens samariterbarak og det tilknyttede afrusningstelt.

Til daglig arbejder de på akut-modtagelsen på Herlev Sygehus. Ligesom de andre frivillige sygeplejersker på festivalen har de akuterfaring, som kommer de uheldige deltagere til gode.

''Men det er ikke det samme at arbejde her som på et hospital,'' siger Helle Mathiasson.

''Normalt arbejder man jo meget selvstændigt på hver sin stue, men her kan vi høre hinanden hele tiden. Vi konfererer meget, og det er rart at få en andens mening. Og så er det en udfordring at stå uden andet end gummihandsker og pap-kapsel og tage imod patienter, som man ikke ved noget om.''

I det grønstribede afrusningstelt står cirka 10 militærgrønne strækbårer, og her er tonen mellem patienter og sygeplejersker ligeledes helt nede i gulvhøjde.

''I modsætning til på hospitalet taler vi meget mere uformelt med patienterne. Der ligger meget autoritet i den hvide kittel, og her går vi bare i vores almindelige tøj og med festival-armbånd ligesom patienterne. Det virker mere personligt, og det giver en anden kontakt til kunderne, og mange af dem kommer tilbage senere og siger tak for hjælpen,'' siger Helle Mathiasson.

Mia Falland fortsætter:

''Vi kan godt spørge, om de har røget hash eller taget stoffer og så få et ærligt svar. Nogle spørger, om vi ringer til deres mor, men det gør vi selvfølgelig ikke. Og når folk er kommet til hægterne igen,

Side 11

kan vi godt tillade os at sige: Drik lige to øl mindre i morgen.''

Tid til en lur.

Vi får nogle øl

Sygeplejerskerne holder sig ikke selv tilbage, når de har fået fri.

''Selvfølgelig får vi nogle øl, når vi har fri. De læger og sygeplejersker, der er med her, kan godt lide fest og musik,'' griner Mia Falland og fortæller om det postkort med nøgne mænd, som de kære kolleger i Herlev har fået med posten fra Roskilde: ''Send flere kody'er og fenemaler – og penge.''

Mia og Helle har ikke kun meldt sig som frivillige på grund af de faglige udfordringer, men også fordi der følger festlighed og et backstage-pas med jobbet. Det vil sige, at de, ud over at have adgang til alle festivalens koncerter, kan bevæge sig frit i den landsby, som ellers er forbeholdt presse, musikere og medarbejdere.

Her er ikke så overfyldt som på selve festivalpladsen, og – endnu vigtigere – her er rene toiletter.

Men én ting undgår hverken patienterne eller sygeplejerskerne, og det er lyden fra festivalens største scene, Orange Scene. Den ligger kun cirka 100 meter fra afrusningsteltet, og ingen af de rockbands, der spiller her, tager hensyn til de patienter, der prøver at komme af med deres hovedpine, eller de sygeplejersker, der prøver at undgå en.

Hovedpine eller ej. Mia Falland og Helle Mathiasson er ikke trætte af festivalen og den særlige Roskilde-ånd, som betyder, at ingen får lov til at ligge og have det dårligt. De to sygeplejersker, som begge har været her de sidste to år, er allerede skrevet på tilmeldingslisten til næste år.

Nøgleord: Frivilligt arbejde, patientkontakt, Roskilde Festival.