En overset kapacitet

I årene 1983-1995 er der i Danmark blevet etableret 225 nye stillinger inden for arbejdsmiljøområdet. Sygeplejerskernes andel var 3,6 stilling eller 1,4 procent.

I Arbejdstilsynet blev der sidste år opslået 50 nye stillinger. Blandt ansøgerne var mange veluddannede sygeplejersker. Ikke én af dem blev ansat.

Det er ikke synd for sygeplejerskerne, som sagtens kan finde arbejde i sundhedsvæsenet. Men det er helt urimeligt, hvis det danske samfund ønsker den bedst mulige indsats i forhold til arbejdspladsernes miljøproblemer.

Det mener den faglige sammenslutning af arbejdsmiljøsygeplejersker, og det er baggrunden for, at en ny specialerettet uddannelse til sygeplejersker nu løber af stabelen i nær fremtid.

Uddannelsen skal kvalificere flere sygeplejersker til ansættelse i arbejdsmiljøområdet. Ikke alene i faglig henseende, for sygeplejersker har allerede i kraft af deres uddannelse en faglig ballast til arbejdsmiljøområdet.

Derimod skal sygeplejerskerne blive væsentlig bedre til at profilere sig – at sælge sig selv – i arbejdsmiljøområdet.

Faglig Sammenslutning af Arbejdsmiljøsygeplejersker under Dansk Sygeplejeråd (FS 12) har i en årrække gjort sig til talsmand for etablering af en specialuddannelse eller en længerevarende efteruddannelse på området.

Sygeplejersken har talt med tre ildsjæle fra den faglige sammenslutning, der har været en væsentlig del af drivkraften bag etableringen af den nye specialerettede uddannelse. Julie Staun, Christine Wolff og Jette Rasmussen Wolucki er da også alle tre involverede i den nye uddannelse, som Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse tilsluttede sig ved mødet i september.

Men hvorfor er sygeplejersker så sparsomt repræsenteret i arbejdsmiljøarbejdet herhjemme?

Julie Staun:

''Det skyldes selvfølgelig flere forhold og har også noget med tradition at gøre. Plus det image, som sygeplejersker har – også i befolkningen: At de altid har været nært tilknyttet den medicinske arbejdsmodel ikke mindst på hospitalerne, som er et meget lukket område i forhold til det øvrige samfund.

Sygeplejersken betragtes traditionelt hverken som en stærk beslutningstager eller som leder.

Men sådan er det ikke i virkeligheden. Disse kvalifikationer har ofte været taget for givet og er blevet betragtet som en almindelig del af jobbet. Derfor er disse kvalifikationer ikke særlig synlige.

Arbejdsgiversiden synes ganske vist, at sygeplejerskerne er flinke og rare i arbejdsmiljøarbejdet, og så er vi billigere end lægerne. Alligevel har sygeplejersker haft meget svært ved at slå igennem i arbejdsmiljø-området. Også fordi

Side 25

der i mange år har eksisteret en slags alliance mellem andre personalegrupper på området.

Sygeplejersker har haft meget svært ved at blive en accepteret personalegruppe i denne branche.''

Det er meget ulogisk, mener Jette Rasmussen Wolucki:

''Da arbejdsmiljølovgivningen for tyve år siden blev ændret med henblik på at intensivere den forebyggende indsats, var det netop det, som sygeplejersker er gode til, der blev efterspurgt.

Nemlig at skabe nogle processer og få nogle forløb sat i gang hos de grupper af medarbejdere, der skal støttes i at ændre adfærd.

Det er den arbejdsmetode, som sygeplejersker også i dag uddannes til.''

Frustrerende

Julie Staun kalder det Kejserens Nye Klæder, når begreber, som sygeplejerskerne i årevis har arbejdet med, i dag trækkes frem i arbejdsmiljøindsatsen som den store åbenbaring.

''Man bliver som sygeplejerske frygtelig frustreret, når man på store konferencer om arbejdsmiljø præsenteres for betragtninger, som vi har arbejdet med de sidste 15-20 år.

Sygeplejerskerne har i årevis taget udgangspunkt i forebyggende strategier og den menneskelige dimension i arbejdsmiljøarbejdet. Vi mener, at arbejdspladserne skabes af mennesker på godt og ondt. Derfor må vi tage udgangspunkt i de medmenneskelige relationer. Vi har bare ikke haft gennemslagskraft. Det er i høj grad et profileringsproblem, og det er vores problem.

Christine Wolff:

''Som sygeplejersker ved vi meget om sygdomme, men vi ved også utrolig meget om sundhed, og hvad der betinger, at mennesker kan opretholde sundheden. Og det er på det punkt, vi ikke har været gode nok til at sælge os selv.

I befolkningens bevidsthed er vi stadig dem, der giver medicin, og befinder os, hvor folk er syge. Det er kun sundhedsplejerskerne, der forbindes med at have med raske personer at gøre – at arbejde forebyggende.''

Jette Rasmussen Wolucki:

''Vi har haft svært ved at markedsføre sygeplejens 'bløde værdier', men vi har heller ikke været gode nok til at markedsføre den faktuelle baggrundsviden, vi har som sygeplejersker.

I modsætning til så mange andre faggrupper kan vi se på nogle helheder, hvor andre faggrupper ofte mere går ind og ser på konkrete detaljer.

Detaljer kan selvfølgelig også være væsentlige faktorer for et godt arbejdsmiljø. Men som sygeplejersker kan vi både se på helheden og identificere, hvordan en gruppe medarbejdere eller enkelte medarbejdere fungerer – eller måske ikke fungerer. Og hvis det sidste er tilfældet, så kan vi påvirke forholdene, så tingene ændrer sig i en hensigtsmæssig retning.

Det drejer sig måske om at forbinde medarbejdernes og ledelsens interesser og finde ud af, hvor man er enige, og hvor man kan samarbejde.''

Julie Staun:

''Med virkning fra nytår 1999 skal bedriftssundhedstjenesten dække fem arbejdsmiljøområder: det fysiske arbejdsmiljø, det kemiske arbejdsmiljø, det psykiske arbejdsmiljø, det ergonomiske og det biologiske arbejdsmiljø.

De sygeplejersker, som for fremtiden skal ind i arbejdsmiljøområdet, skal være med til at dække et eller flere af disse fem indsatsområder. Derfor har vi med den nye uddannelse valgt at styrke dem ikke mindst på det psykosociale område.

De 'nye' sygeplejersker i området skal abstrahere fra sygehuskulturen og i stedet overføre det, de kan, plus deres konduite til deres nye arbejdsområde.

Sygeplejersken er i forvejen vant til at indhente informationer, vurdere dem, iværksætte handlinger og om nødvendigt tilkalde ekspertise. Sygeplejerskerne er i virkeligheden skræddersyet til at lede og organisere indsatsen.''

Problemløsere

Christine Wolff:

''En af mine egne kolleger gav engang udtryk for, at hun mente, at sygeplejerskerne primært burde befinde sig dér, hvor de syge og sårede er. Jeg måtte sige til hende, at der også er mange både syge og sårede ude i arbejdsmiljøet. Som sygeplejersker har vi også i høj grad en plads i arbejdsmiljøområdet.

Sygeplejerskerne er opvokset med en problemløsningsmodel, som andre først skal til at lære. Det er et redskab, det er guld værd at være i besiddelse af. Det kan faktisk sammenlignes med en arbejdspladsvurdering: Det handler om at få øje på et problem, afdække årsagerne, iværksætte de nødvendige handlinger og så bagefter se på, hvordan det er gået.''

Jette Rasmussen Wolucki:

''I forhold til arbejdspladsvurderinger har sygeplejersken særdeles gode muligheder for at se på, om de ansatte på den enkelte arbejdsplads både kan og vil foretage ændringer. Om de måske gerne vil, men ikke kan. Eller om de måske hverken kan eller vil ændre noget. Lige præcis den slags vurderinger passer som hånd i handske for sygeplejersker.

I virkeligheden arbejder vi i arbejdsmiljøarbejdet efter samme model som i den traditionelle sygepleje. Det handler jo om at forelægge den situation, der tegner sig for den enkelte patient, med muligheder og begrænsninger, så den enkelte selv kan træffe et valg med skyldigt hensyn til, at det enkelte individ altid samtidig er medlem af en gruppe.

Også i arbejdsmiljøarbejdet skal vi kunne medvirke i den proces, hvor forskellige løsninger bliver kortlagt. Derefter er det gruppen af medarbejdere eller sikkerhedsorganisationen på stedet, som træffer sin beslutning og laver en handlingsplan. Vi kommer ikke som eksperter med den færdige løsning.

Det er lige præcis den funktion, vi er gode til som sygeplejersker: At være den, der får synliggjort muligheder og problemer. Det bruger vi også i arbejdet med patienten.''

Anvendt psykologi

Christine Wolff:

''Vores uddannelse giver os også en solid ballast med hensyn til psykologi og pædagogik. Det har vi brug for, når vi skal styrke den enkelte til – i gruppen af arbejdskolleger – at vælge til og fra. Den styrke og støtte kan vi give som sygeplejersker.''

Julie Staun:

''Man taler om forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme. Men jeg har svært ved at se, hvordan man kan forebygge noget, hvis man ikke kan identificere symptomerne. Der må efter min mening være en frygtelig masse mennesker, som går rundt med symptomer eller gener, der er overset, fordi de pågældende ikke har problemer med bevægeapparatet.

Det, der er galt, kan ikke altid måles ved en teknisk måling.

Sygeplejersker gør brug af utrolig megen anvendt psykologi hver eneste dag. Problemet er, at denne del af sygeplejen ikke er veldokumenteret i arbejdsmiljøområdet. Vi er i virkeligheden meget stærke. Vi har valgt at være omgivet af liv og død hele tiden. Det er der ikke ret mange grupper, der har.''

Christine Wolff:

''Der bliver foretaget undersøgelser med jævne mellemrum af de danske lønmodtagere. De seneste undersøgelser viser, at lønmodtagerne får det dårligere og dårligere. Noget tyder på, at arbejdspladsernes sundhedstilstand ikke er, som den skal være. Jeg er overbevist om, at sygeplejersker kunne være med til at rette op på det.'' 

Nøgleord: Arbejdsmiljø, specialerettet uddannelse, uddannelse.

Fra venstre Jette Rasmussen Wolucki, Arbejdstilsynets kreds Frederiksborg Amt, Christine Wolff, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, og Julie Staun, Bedriftssundhedstjenesten, Haldor Topsøe A/S. Tre ildsjæle, der vil have flere sygeplejersker ind i arbejdsmiljøarbejdet. Foto: Henrik Dithmer