En verden til forskel

Luften svirrede med tal og statistikker i Fællessalen på Christiansborg i sidste uge, hvor narkobehandlingen i Danmark var til offentlig høring.

Såvel eksperter som politikere var delt i spørgsmålet om lægelig ordinering af heroin til hårdt belastede narkomaner. Samtidig blev der skudt med skarpt mod stoffrihed som det eneste mål i behandlingen.

Debatten mindede om en religionskrig, hvor undersøgelser og rapporter gjorde det ud for krudt og kugler. Fortalere for et forsøg om at give de hårdest belastede narkomaner heroin mener, at modstanderne lukker øjnene for det liv, misbrugerne lever.

Jørn Jespersen fra Center for Rusmiddelforskning sagde blandt andet:

''Prøv at gå ned foran Maria-kirken på Vesterbro i København og se, hvordan narkomaner ligger og sprøjter sig under former, der er dybt uværdige.''

Sygeplejersken fulgte Jørn Jespersens opfordring og bringer her optegnelser fra en dagbog, skrevet af sygeplejerske Charlotte Fich, der siden februar i år har været i nærkontakt med narkomiljøet ved Maria-kirken på Istedgade. Her kommer dagligt op mod 100 narkomaner og køber, sælger og tager stof.

Et grønt pissoir er det eneste sted, hvor narkomanerne kan tage deres fix i fred.

Kære dagbog

Charlotte Fich tilbyder alle former for sygepleje, hvad enten det drejer sig om bylder, fejlfix eller almindelig omsorg.

Efter at have været i sving i en uges tid skriver Charlotte Fich i sin dagbog:

Side 9

Det her påvirker mig meget, men bekræfter mig samtidig i, at der er rigtig god mening i, at jeg er her. Det var rigtigt, som det blev sagt: Hvis du virkelig vil lære noget, så er det inde på Maria Kirkeplads, det foregår.

I begyndelsen var slænget på kirkepladsen skeptiske over for den nyankomne sygeplejerske. De skulle lige se hende an. Men efterhånden vandt Charlotte Fich deres tillid.

De kommer til mig med alle slags sår, skrammer og spørgsmål. Der er megen angst at spore, når de fortæller om deres problemer – der er håbløshed og opgivenhed. Der er for eksempel ham, der lige er gået fra at ryge heroin over til at bruge nål. Han viser mig en mindre fixeskade i venstre arm. Han er bekymret for, hvor han er på vej hen og ved godt, at han er på glatis. Han føler ikke, at der er hjælp at hente i systemet, og synes, han er blevet svigtet.

Fixerum syltet

Det faste klientel på kirkepladsen er ofte havnet uden for det etablerede system.

Flere af dem har ikke et sted at bo og må overnatte på herberger eller på gaden. Mange af dem har et anstrengt forhold til deres egen læge. Nogle er i metadonbehandling, andre ryger ind og ud af afvænningsprogrammer.

Fælles for dem er stofferne.

Side 10

De fixer bag pissoiret. Lægger sig på den bare asfalt og bliver fixet i halsen af en kammerat. Samme sted står de også og urinerer. Der er en frygtelig hygiejne, men de ved, at det handler om at få placeret nålen i venen, så hurtigt som muligt. Sidder den først dér, får de lov til at fixe færdig, selvom politiet kommer.

Et af de varme temaer i den sidste tids narkodebat har – ud over heroin-forsøg – været såkaldte fixerum til narkomaner.

Fixerum er kendt fra udlandet, hvor læger og sygeplejersker holder øje med, at narkomanerne ikke tager for meget og får en overdosis, samtidig med at de tilbyder almindelig behandling, pleje og omsorg.

Selvom regeringens rådgivende organ Narkotikarådet allerede i foråret i år entydigt anbefalede, at der bliver oprettet særlige fixerum til narkomaner, har regeringen endnu ikke reageret.

Formand for Narkotikarådet, dr.med. Preben Brandt, sagde den 18. oktober 1998 til Politiken blandt andet:

''Jeg kan ikke begribe, at forslaget ikke er kommet længere. Det er komplet uforståeligt. Jeg kan kun opfatte det, som om nogen forsøger at trække beslutningerne ud i det uendelige.''

Men det blev afvist af Sundhedsminister Carsten Koch (S), der samme sted sagde:

''Vi trækker ikke sagen i langdrag, blot for at trække den i langdrag.

Et fixerum er i realiteten en legalisering af stoffer og et brud med al tidligere politik på området. Så det kræver altså et ordentligt grundlag at tage den beslutning.''

Socialminister Karen Jespersen (S) er dog positiv over for ideen om fixerum. Hun er, ifølge Politiken, rystet over de mange dødsfald blandt narkomaner.

Danmark har noget nær europa-rekord i dødsfald blandt narkomaner (se boks).

Helle-hul-i-arm

Narkomaner plages ofte af infektioner efter fejlfix.

Urene stoffer, dårlig injektionsteknik og urene kanyler er hovedårsagerne, kombineret med stresssituationen, når stoffet skal indtages i en fart for ikke at blive opdaget.

Det giver travlhed i det lille sygeplejerum i Maria-kirken, der med relativt begrænsede midler kan betyde en forskel. Rummet er cirka seks kvadratmeter stort og forsynet med diverse sygeplejeartikler.

Helle er en pige på 27 år. Hun bor i to plastikposer. Skeler på det ene øje. Mangler stort set alle sine tænder. Er tynd og snavset. Sidder på den bare asfalt, skubber det blodige skjorteærme op mod skulderen og blotlægger et stort og dybt sår på sin underarm. Hun hedder Helle-hul-i-arm. Hun fixer i såret. Stikker nålen ind igen og igen. Lader nålen køre rundt i sårkanten og stikker igen. Der ligger pumper med blodrester foran hende på jorden. Hun skyder slatterne ned i et snavset bæger og suger det hele op igen i en pumpe. Så pumper hun det ind i sin krop. Hun tager hele tiden blodudtræk, trækker stemplet ud og ind. Når hun taler med nogen, lader hun bare nål og pumpe hænge skødesløst i det blodige kød. Jeg får kvalme, men vi taler sammen alligevel.

G. kommer ind med hovedet fuldt af sår og hudafskrabninger i ansigtet og på hænderne. Han fortæller mig historien. Han havde siddet i fængsel i nogle måneder og var blevet løsladt op til weekenden. Friheden skulle fejres, så første stop var Maria Kirkeplads, hvor han købte en 'pakke' dope. Henne bag pissoiret tilberedte han sit fix, og som den erfarne og intelligente fyr han er, tager han kun halvdelen af det, han før fængselsopholdet plejede at bruge. Men ak, stofferne på det illegale marked er altid af ukendt kvalitet og styrke, og på trods af at han var klar over dette, samt bevidst om organismens nedsatte tolerans, fik han en OD (overdosis, red.) På suset gik han i sort. Han faldt forover og hamrede hovedet ind i pissoiret. Ansigtet skrabede ned af den ru overflade for til sidst at klaske ned i den hårde asfalt. Der lå han med nålen dinglende i armen og sit blodige ansigt i den evindelige urinpøl. En fra Mariatjenesten havde overværet seancen og fik hurtigt tilkaldt lægeambulancen, som gav ham modgift.

Side 11

De nye rekrutter

Det etablerede behandlingssystem bliver udsat for kritik.

Ventetiden på at komme i behandling er for lang, og sidemisbruget blandt dem, der er i behandling, er massivt.

Nye stoffer som blandt andet rygeheroin rekrutterer kommende narkomaner blandt de helt unge. De tror fejlagtigt ikke, at det er så farligt at ryge heroin.

Men vejen til at stikke sig med nål er kort.

I dag er en barsk dag. Der er to frygteligt naive 19-årige piger. Den enes kæreste er begyndt at fixe dem bag ved pissoiret. Denne 'sport' er ikke en gang en måned gammel.

Ork, nej – de er ikke rigtig hooked. De kan godt holde op – kan vel få en eller anden form for behandling, hvis det skulle være, siger de. De farer rundt og er typisk teenage-livlige med det specielle hovmod, som gør dem næsten uopnåelige. De vil dog godt tale med mig og fremviser deres buttede ungpigearme med friske stikmærker. De børn skal hentes nu, tænker jeg, for de henvender sig ikke af sig selv noget sted.

Tallerken-artist

Jobbet som sygeplejerske blandt de hårdest ramte narkomaner er ikke for sarte sjæle. Selvom der ikke er meget prestige i sygepleje til narkomaner, er der masser af personlige udfordringer at hente.

Stofmisbrug er et uhyre spændende sygeplejefagligt område. Det er måske et af de mest komplicerede sygeplejespecialer, der findes. Men til gengæld også så udfordrende, at man aldrig keder sig. Det bliver en livsstil. Der er fuld fart på, og man må holde tungen lige i munden. Jeg har det som en kinesisk tallerken-artist. En efter en sætter jeg en tallerken til at rotere på en lang bambuskæp. Når jeg har sat syv i gang, må jeg lige gi' de første et par sving, før jeg sætter nummer otte og ni i gang. Og så hen til nummer tre og fire og så fremdeles. Kunsten er at vide lige præcis, hvor mange bambuskæppe med roterende tallerkner, jeg kan holde i balance. 

Nøgleord: Fixerum, misbrug, narkotika.

''Det nytter ikke noget at ryste hatten med de samme gamle brikker og lægge dem ud igen. Der skal nye brikker til, og det kunne passende være mere tværsektorielt samarbejde,'' siger sygeplejerske Charlotte Fich.Arkivfoto