Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker får skader af blisterpakninger

Hjemmesygeplejersker får skader i hænder og arme af at trykke piller ud af blisterpakninger, men problemet er endnu ikke anerkendt som en erhvervssygdom. Dansk Sygeplejeråd vil på baggrund af en række sager sætte fokus på problemet

Sygeplejersken 1999 nr. 30, s. 4-7

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Ømme hænder og underarme, svage håndled og smerter i albuer, tommel- og pegefingre er nogle af de gener, som hjemmesygeplejersker får af dagligt at trykke hundredevis af piller ud af blisterpakninger.

Hjemmesygeplejerske Hanne Storm fra Fåborg Kommune har siden 1991 haft smerter på grund af de mange daglige tryk med fingrene.

''Senerne i hænder og underarme bliver overbelastede, når jeg er på arbejde, og mine håndled er blevet svage. Jeg har svært ved at holde tunge ting. Tager jeg for eksempel en bradepande ud af ovnen, risikerer jeg at tabe den, fordi jeg pludselig får ondt,'' fortæller Hanne Storm.

Hun forsøger at skåne håndled og tommelfingre ved at bruge begge hænder og alle fingre til at trykke pillerne ud. Hun har også fået en skinne til sin arm, som skal hjælpe hende til at holde håndledene i ro, men i praksis kan det ikke lade sig gøre at arbejde med skinne på armen i et fag, hvor man skal vaske hænder hele tiden, mener hun.

Hun har lagt mærke til, at hun især får ondt, når hun trykker særligt genstridige blister-præparater ud.

''De dage, hvor jeg har trykket mange Nobligan-tabletter ud, har jeg smerter i mine håndled. ­ Det skyldes, at Nobligan-kapslen er blød, og den er meget svær at trykke gennem plasten, uden den går i stykker. Cipramil og er også svær at trykke ud,'' siger Hanne Storm.

Opereret i tommelfingeren

Hjemmesygeplejerske Jytte Lodberg fra Hjemmeplejen i Sejlflod Kommune har også fået skader på grund af udtrykning af medicin.

''I juni 1998 blev jeg opereret i venstre tommelfinger, som er den finger, jeg trykker tabletter ud af blisterpakninger med. Jeg havde haft mange smerter og ledstivhed i et halvt år før operationen. Lægen, der opererede mig, sagde, at der ikke var tvivl om, at lidelsen skyldtes overbelastning af fingeren ved at skulle trykke 300-600 tabletter ud af pakninger om dagen.

Mine smerter går aldrig væk. Nu venter jeg på at blive opereret i min højre tommelfinger, hvor jeg har nøjagtig de samme problemer som i den venstre. Desværre er det ikke som hjemmesygeplejerske muligt at undgå at trykke piller ud,'' siger Jytte Lodberg.

Både Hanne Storm og Jytte Lodberg har forsøgt at anmelde deres skader til Arbejdsskadestyrelsen, men de har begge fået rutinemæssige afslag med begrundelse i, at der ikke er tale om erhvervsskader.

Hanne Storm mener, at der er brug for mere fokus på blisterpak-skaderne.

''Sygeplejersker er for dårlige til at anmelde deres skader som arbejdsskader. For mit eget vedkommende har jeg gået i flinkeskolen, og jeg har aldrig haft en sygedag på grund af mine håndled. Jeg har overvejet, om det ville være en idé at melde sig syg for at lægge større pres på Arbejdsskadestyrelsen, så min skade kunne blive anerkendt, men hvem ville jeg lægge pres på andre end mig selv?'' spørger Hanne Storm.

Ligesom museskader

Hvor mange sygeplejersker, der har skader af blisterpakninger, er uvist. Det er kun i sjældne tilfælde, at skaderne bliver kendt for Dansk Sygeplejeråd. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Århus Kommune fra 1997, der blandt andet skulle vurdere risikoen for gener i albue og håndled ved brugen af blisterpakninger, angav 60 procent af de adspurgte hjemmesygplejersker, at de havde haft gener (1). 216 hjemmesygeplejersker fra fire lokalcentre deltog i undersøgelsen.

Side 5

Billede

Side 6

Socialrådgiver i Dansk Sygeplejeråd, Susanne Brink Andersen, forstår godt, hvis det lyder ulogisk, at man ikke kan få erstatning for en skade, som man har fået på sit arbejde, blot fordi lidelsen ikke er omfattet af erhvervssygdomslisten i Arbejdsskadestyrelsen.

''Arbejdsskadestyrelsen arbejder ud fra erhvervssygdomslisten, som er en liste over de lidelser, der kan opstå som følge af belastende arbejde, og som videnskabeligt er dokumenteret som arbejdsrelaterede.

Lidelser som seneskedehindebetændelse, tennisalbuer og betændelse i underarme og hænder står i erhvervssygdomslisten, men betingelserne for at få skaderne anerkendt er meget restriktive. Først og fremmest er det en betingelse, at arbejdet ikke er varieret, og det er sygeplejerskers arbejde netop. Derudover skal lidelsen være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde eller af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede bevægelser.

De skader, sygeplejersker får af blisterpakninger, er hverken forårsaget af uvant eller kraftbetonet arbejde, der er derimod tale om små tryk,'' siger Susanne Brink Andersen.

Hun mener, at skaderne af blisterpakninger bedst kan sidestilles med de meget omtalte 'museskader', som mange får på grund af daglige små tryk på en computermus.

''De skader er heller ikke videnskabeligt dokumenteret, men der er et forskningsarbejde i gang for at få udredt årsagen, og i Dansk Sygeplejeråd vil vi følge arbejdet for eventuelt at bruge resultaterne i forbindelse med blisterpak-skaderne,'' siger Susanne Brink Andersen.

Forskningsprojektet omkring udredning af museskader er kun netop gået i gang, og først om to-tre år vil resultaterne af arbejdet ligge klar.

''Umiddelbart tror jeg ikke, at forskningsprojektet om museskader kan bruges til at dokumentere skader, der skyldes arbejde med blisterpakninger. Belastningerne ved tryk på henholdsvis musetast og blisterpakninger er for forskellige,'' mener administrerende overlæge dr. med. Sigurd Mikkelsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Glostrup Amtssygehus. Klinikken er én af de tre arbejdsmedicinske klinikker, der er med i forskningsarbejdet.

Dansk Sygeplejeråd er repræsenteret i erhvervssygdomsudvalget via en repræsentant i Funktionærenes og Tjenemændenes Fællesråd, FTF.

''Når erhvervssygdomslisten skal revideres om et par måneder, har Dansk Sygeplejeråd via FTF rejst krav om, at betingelsen om det kraftbetonede skal ud i forhold til hånd- og armskader,'' siger Susanne Brink Andersen.

Glas eller blister

Både Hanne Storm og Jytte Lodberg har lagt mærke til, at der i løbet af 90'erne er blevet langt mere medicin i blisteremballage.

''Ofte fås en bestemt slags medicin kun i blisterpakning, og jeg savner en god forklaring på årsagen. Hvis det er af hensyn til hygiejnen, så holder begrundelsen ikke, for mange af blisterpakningerne er så hårde, at tabletterne flyver rundt i alle retninger og ned på gulvet. Det kan heller ikke være af miljøhensyn, for hvor bliver al den plastik og folie af, som vi smider ud. Rent økonomisk kan jeg heller ikke forstå, at blisterpakket medicin skulle være at foretrække for kommunen, da vi ikke kan overlade medicinadministrationen til patienterne på grund af de hårde pakninger. Her er virkelig tale om dårligt anvendt arbejdstid,'' siger Jytte Lodberg.

Hanne Storm mener, at det er et problem, at hun som sygeplejerske ikke selv kan vælge, hvilken emballage hun vil bestille, i de tilfælde, hvor det også er muligt at få en bestemt slags medicin i beholder. Apoteket udleverer det billigste præparat, uanset om det billigste er en blisterpakning eller en beholder.

''Hvis jeg af hensyn til mit helbred bestiller en bestemt slags medicin i glas frem for at vælge det billigere præparat i blisterpakning, så påfører jeg mine patienter en lille ekstraudgift, og det, synes jeg, ikke er rimeligt,'' siger Hanne Storm.

Hvis en sygeplejerske vil vælge et bestemt præparat i glas på trods af, at der findes et billigere G-præparat, skal patienten være indforstået med det.

I medicinalfirmaet Pharmacia Upjohn er man opmærksomme på problemet med blisterpakninger.

''For en del år siden var al vores medicin i beholdere, og dengang var der et ønske om blisterpakninger, fordi det ville være nemmere for patienten. Hensynet til hygiejnen spillede også ind. Alle firmaer gik i gang med at putte medicinen i blisterpakninger, og ingen forestillede sig, at det kunne blive et problem at trykke den ud. Nu er vi blevet opmærksomme på det, og i vid udstrækning forsøger vi at bruge plastbeholdere til de store pakninger. Når produktionsapparatet én gang er indstillet til blisterpakninger, er det imidlertid en dyr sag at ændre på det,'' siger Agnete Kerstens, der er registreringschef i Pharmacia Upjohn.

Firmaets nye produkt til patienter med urininkontinens, Detrusitol, er kommet i en stor pakning i plastbeholder netop på grund af problemet med blisterpakninger.

Firmaet producerer også morfinpræparatet Contalgin. I spørgeskemaundersøgelsen fra Århus blev hjemmesygeplejerskerne bedt om at vurdere forskellige blisterpakninger, og kommentarerne til Contalgin i henholdsvis 10, 60 og 100 mg blisterpakninger

Side 7

lød blandt andet: ''Smutter let, svære at få ud, folien hænger ved.''

''Netop med hensyn til Contalgin lægger vi stor vægt på sikkerhedsaspektet, og der har vi ingen planer om at ændre på emballagen. I en blisterpakning er det nemt at se, om der er taget en tablet i forhold til, hvis tabletterne lå i en beholder.

Contalgin og medicin i mindre pakninger vil fortsat være i blisterpakninger af hensyn til sikkerheden og til patienterne, som er glade for blisterpakninger,'' siger Agnete Kerstens.

Pilleudtrykker ikke altid løsningen

Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at sygeplejersker lokalt gør producenterne opmærksomme på deres problemer med blisteremballagen og stiller krav om, at man som alternativ også kan bestille medicinen i glas.

''Det er nødvendigt at gøre problemet med blisterpakninger synligt. Har man problemer på arbejdspladsen, kan man kontakte Arbejdstilsynet og få en vurdering af arbejdsprocesserne lokalt. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet er tilrettelagt, så det er forsvarligt for folks helbred. Hvis sygeplejerskerne får skader af deres arbejde, må arbejdsgiverne ændre forholdene eventuelt ved at stille krav til producenterne om at fremstille medicin, der ikke skal trykkes ud af blister,'' siger Susanne Brink Andersen.

En mulighed for at mindske generne i arme og fingre er at bruge en pilleudtrykker. Firmaet Apodan har udviklet pilleudtrykkeren Easytab til medicin i blisterpakninger. Hjemmesygeplejerskerne i Tårnby Kommune har haft pilleudtrykkeren på prøve, og sikkerhedsrepræsentanten i hjemmeplejen i Tårnby, Hanne Petersen, mener, at det kan være en god idé at bruge Easytab, hvis man har gener af pilleudtrykning. Hun indrømmer dog samtidig, at hjemmesygeplejerskerne ikke altid er lige gode til at huske at få pilleudtrykkeren med ud.

''Vi har nu brugt pilleudtrykkeren i omkring tre måneder, og den fungerer godt, hvis man da husker at få den med. Problemet er blandt andet, at den fylder for meget til, at den kan ligge i lommen,'' siger hun.

Jytte Lodberg kender også Easytab, men hun er ikke enig i, at den kan løse sygeplejerskernes problemer.

''Den er sikkert udmærket til patienter, der har svært ved at trykke medicin ud, men til sygeplejersker, der trykker flere hundrede piller ud om dagen, duer den ikke. I stedet for at få ondt i fingrene, får man ondt i håndleddet,'' mener Jytte Lodberg.

Bedre med bobler

En anden mulighed for at undgå blisterpak-skaderne kunne være at mindske hjemmesygeplejerskernes medicindosering. Flere steder i landet, eksempelvis i Ålborg, Herning, Vejle, Skjern og Brønshøj, har man eksperimenteret med at lade de lægeordinerede medicindoser være afmålt fra apotekerne på forhånd i dosisbrikker, også kaldet bobler. Modsat blisterpakninger er boblerne ikke hårde at åbne. Medicinen er fordelt på op til fire daglige doser, morgen, middag, aften og nat (2).

Sygeplejerskens rolle er at udvælge de patienter, der selv kan administrere deres boblemedicin, og derudover skal hun vejlede klienter og hjemmehjælpere i brugen af bobleindpakningen.

Formålet med at lade apotekerne dosere boblemedicinen er at frigive sygeplejetimer til kvalitative opgaver. Samtidig bliver sygeplejerskernes gener ved at trykke piller ud mindsket.

To afdelinger af hjemmeplejen i Ålborg har fornylig testet boblemedicinen i en tre-måneders periode, og her har et bedre arbejdsmiljø netop været en del af målsætningen.

''I vores projektbeskrivelse blev problemet med åbningen af blisterpakninger nævnt lige som gener af medicinstøv og kontaktallergi. I evalueringen af projektet vurderede sygeplejerskerne, at boblemedicinen giver mindre risiko for fysiske arbejdsskader,'' fortæller områdeleder Inge Højmark fra Hasseris-området i Aalborg.

Litteratur

  1. Kjærgaard G. Medicinhåndtering ­ smerter, irritation og ubehag. Sygeplejersken 1997; (44): 34-35.
  2. Honoré J, Christensen M. Hjemmeplejen bobler. Sygeplejersken 1999; (9): 34-37.

Nøgleord: Arbejdsskader, Arbejdsskadestyrelsen, blisterpakninger.

Billedtekster
Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at sygeplejersker lokalt gør medicinalproducenterne opmærksomme på deres arbejdsskader som følge af daglig udtrykning af hundredevis af piller.Hjemmesygeplejerskerne i Tårnby Kommune har haft pilleudtrykkeren Easytab på prøve, og sikkerhedsrepræsentant Hanne Petersen mener, at den kan afhjælpe nogle af sygeplejerskernes gener.