99,9 pct. sikkerhed

Side 14

Sygeplejerske Marianne Christensen møder i nattevagt nytårsaften uden frygt for år 2000-problemet. Hun har sit ''kliniske blik'' at falde tilbage på, hvis teknikken kollapser. 

Side 15

På Righospitalet bliver morgenmaden den første dag i det nye år bragt op til afdelingerne den 31. december inden midnat ­ for en sikkerheds skyld. Nogle af elevatorerne kan nemlig risikere ikke at fungere på grund af strømafbrydelser.

På landets hospitaler har man omhyggeligt forberedt sig på alle mulige tekniske uheld, som måtte opstå, fordi edb-teknologien ikke helt kan finde ud af at skifte fra 99 til 00.

Medikoteknisk Laboratorium på Rigshospitalet ligger normalt øde hen nytårsaften. Men i år er én mand fast på arbejde, og fem andre har tilkaldevagt. Det ekstra mandskab er ikke sat på timeplanen, fordi man mangler tiltro til det elektroniske apparatur, men for at berolige personalet på Rigshospitalet, fortæller Arne Sørensen.

Han er leder af Medikoteknisk Laboratorium på Rigshospitalet, og han har koordineret år 2000-sikringen for det udstyr, der har med Rigshospitalets patienter at gøre.

''Det største problem har været at få beroliget alle brugerne. Rigshospitalets direktion har ønsket at få manet spøgelset i jorden. Folk har jo hørt om alle mulige dommedagsprofetier, så de aner ikke, hvad de skal tro,'' siger Arne Sørensen.

For at imødegå uro og tvivl har der været skrevet om år 2000-sikringen i Rigshospitalets interne blad, og på en elektronisk adresse på hospitalets interne net har personalet kunnet søge for at se, om netop det udstyr, de arbejder med, var parat til at møde årtusindeskiftet. Adressen har fået omkring 1.000 opkald.

FORSKELLIGT BEREDSKAB

Arne Sørensen mener, at denne information har beroliget det personale, der har været usikre på, hvad der kan ske, når datoen skifter nytårsaften.

''Vi er 99,9 procent sikre på, at der ikke sker fejl. Det udstyr, vi ikke selv har gennemgået eller sågar helt udskiftet til lejligheden, har vi fabrikanternes og leverandørernes ord for er i orden,'' siger han.

Det sidste halvandet år har han og hans personale været travlt beskæftiget med at undersøge 18.000 apparater på det store hospital.

Udefrakommende faktorer ­ såsom svigt i forsyningen af strøm, vand og varme ­ kan de tekniske chefer på landets hospitaler til gengæld ikke garantere mod.

Der er forskel på, hvilket beredskab landets amter har for sygehusene, hvis sådanne svigt skulle ramme sygehusene. Nogle amter har et forhøjet beredskab, mens andre har vurderet, at de eksisterende beredskabs- og katastrofeplaner er tilstrækkelige.

GASVARMERE TIL BRANDSÅR

Ligesom de øvrige sygehuse i Hovedstadens Sygehusfællesskab har Rigshospitalet nødstrømsanlæg, der kører på dieselolie og kan producere strøm til 2-3 uger. Det skal sikre, at fx respiratorer, overvågningssystemer, køleskabe i blodbanken og elevatorer vil fungere i tilfælde af en strømafbrydelse.

Alle ekstra dyner og tæpper er rensede og fyldt i depoterne, hvis hospitalet skulle stå uden varme. Til brandsårspatienter, som skal ligge uden dyne, er indkøbt en håndfuld gasvarmere.

Københavns Vandforsyning har lovet, at Rigshospitalet ikke vil stå uden vand de første mange timer, selv hvis vandpumperne sætter ud. Det tryk, der er i vandtårnet i nærheden, vil sikre, at vandet kan komme

Side 16

op til hospitalets 16 etager. Skulle det blive nødvendigt at evakuere patienter, har Rigshospitalet en aftale om dette med Københavns Brandvæsen.

De fleste sygehuse har desuden indkaldt ekstra klinisk personale, fordi man forventer en usædvanlig travl nytårsaften.

INTENSIV NATTEVAGT

Nytårsaften skal sygeplejerske Marianne Christensen på vagt. Hun skal møde, en halv time før årstallet ændres fra 99 til 00.

Marianne Christensen arbejder på Rigshospitalets intensivafdeling 4131, som blandt andet modtager multitraumatiserede patienter, hvis liv i høj grad afhænger af livsopretholdende apparatur.

Hun er ikke urolig for at møde på den pågældende vagt, men gør sig alligevel nogle tanker om, hvad hun skal gøre, hvis maskinerne svigter.

''Vi har et nødanlæg, og selv hvis det svigter, vil patienterne kunne få luft, for respiratorerne kan køre på batteri i pænt lang tid. Det samme gælder vores pumpesystemer, som sikrer, at patienterne får de dråber, de skal have. Men dér, hvor det ville kunne svigte, vil være overvågningsudstyret, for hvis det ikke virker, kan jeg ikke umiddelbart se, hvor højt patienternes blodtryk er, hvordan hjertet slår, og om de ilter godt nok,'' fortæller Marianne Christensen.

TILBAGE TIL BASALE METODER

Sygeplejerskerne vil i stedet skulle ty til ''gammeldags,'' basale metoder.

''Så må vi måle blodtryk med manchet og stetoskop, og iltningen vil vi kunne aflæse ud fra en blodprøve. Hvis analyseapparatet vel at mærke virker, for der sidder også en chip i den,'' bemærker Marianne Christensen.

Hun mener, at man som sygeplejerske på en intensivafdeling, ofte forlader sig på det udstyr, som måler patienternes værdier, og glemmer, at basale observationer ikke nødvendigvis afhænger af teknikken. Hun medgiver, at patienterne på hendes afdeling er massivt dårlige, og at nogle teoretisk set kunne dø, hvis udstyret skulle svigte.

''Vi er ude i nogle marginaler med vores patienter, men der er nogle grundgreb, vi skal kunne uden teknikken. Vi skal have ''det kliniske blik,'' hvor vi kan kigge på mennesket og vurdere patientens tilstand ud fra fx hudfarven og vejrtrækningen,'' siger Marianne Christensen.

Hun er ikke bekymret for de 0,1 pct., som Arne Sørensen ikke kan garantere for, men siger:

''Jeg tager det meget roligt. Vi skal nok finde ud af det.''