Jo mere vi er sammen

Tag ikke fejl. Sydafrikas sygeplejersker er lige så dygtige fagpersoner som de danske sygeplejersker. Men som medlemmer af en selvstændig demokratisk organisation med de rettigheder og pligter, der følger med, er de nye på banen,'' siger faglig sekretær i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Ole Prasz.

Som tidligere forhandlingsleder i Dansk Sygeplejeråd har han haft til opgave at hjælpe den nye sygeplejerskeorganisation The Democratic Nursing Organisation of South Africa over de første hurdler med opbygningen af deres nye organisation. Det er sket gennem en række arbejdstræf, som Dansk Sygeplejeråd har støttet økonomisk, og som er afviklet i regi af den internationale sygeplejerskeorganisation ICNs projekt 'Negotiation in leadership'. Den sidste workshop havde fokus på det interne samarbejde i organisationen.

''Den sydafrikanske organisation er kun et par år gammel og består af medlemmer, der tidligere har været splittet på grund af apartheid. De skal nu på trods af deres store forskellighed, hudfarve, etnicitet og sprog lære at have tillid til hinanden og handle i fællesskab,'' siger Ole Prasz.

''Det sker naturligvis ikke fra den ene dag til den anden. Derfor har det stor betydning at samle fagpolitikerne og de administrative ledere til disse møder, hvor hovedformålet selvfølgelig er at give dem en række redskaber eksempelvis i forhandlingsteknik, men sandelig også at give dem lejlighed til at lære hinanden at kende på det mere uformelle plan.''

De enkelte provinser i Sydafrika er ofte større arealmæssigt end hele Danmark. Her skal et enkelt eller et par organisationskontorer være kontakten udadtil til medlemmerne og indadtil til hovedkontoret i Pretoria. Det er svært, når man er ny og ikke kender hinanden og i øvrigt ikke har ressourcer til at ses mere end nogle få gange om året.

Den nødvendige tillid

På en workshop som den sidste i Durban i KwazuluNatal provinsen var der lejlighed til at mødes og få diskuteret nogle ting igennem, uden at der var nogen, der kiggede dem over skulderen. Det bekom alle godt. Som en af dem sagde: ''Her sidder vi – forskellige som nat og dag. Og så kan vi alligevel tale sammen på en god og konstruktiv måde.''

''Uden kendskab til hinanden får man ikke opbygget den nødvendige tillid. Og uden tillid kan man ikke gå i byen og forhandle løn og arbejdsvilkår for medlemmerne. Derfor tror jeg, at den egentlige gevinst ligger i deres samvær med hinanden,'' siger Ole Prasz.

Bruger ny viden

Mireille Kingma, som er konsulent i ICN, og som har været med til at udvikle projektet 'Negotiation in Leadership', har stor erfaring med afvikling af workshopper for sygeplejerskeorganisationer i den tredie verden.

Hun giver Ole Prasz ret: Det personlige er vigtigt.

''Flere undersøgelser har vist, at effektivt lederskab har stor betydning for, hvordan en organisation klarer sig, men i de mange evalueringer, jeg efterhånden har fået på projektet, siden vi startede i 80'erne, går det igen – det med det personlige udbytte.''

''Møder som disse har nemlig ikke bare betydning for folks professionelle liv, men giver dem også færdigheder til at forfølge nogle personlige mål. Det er en særlig tilfredsstillelse, som igen har betydning for arbejdsmotivationen,'' siger hun.

Mireille Kingma kan til sin glæde konstatere, at den foreløbige indsats i Sydafrika ikke er spildt:

''Vi har allerede fået tilbagemeldinger om, hvordan forhandlerne har været i stand til at bruge de redskaber, vi øvede igennem på de første møder, ligesom det er meget tydeligt, at der i mellemtiden er etableret gode netværk. Folk har lært hinanden at kende og ved, hvad de hver især er gode til.''

Mireille Kingma fremhæver også det nyttige i, at de sydafrikanske sygeplejersker gennem deres

Side 33

nye medlemskab af ICN nu har mulighed for at trække på erfaringer fra andre lande:

''Vi kan fortælle dem, hvad der har virket godt, og hvad der har virket mindre godt, ligesom de også får en fornemmelse af, hvad der er oppe i tiden.''

''Men,'' siger hun, ''det betyder ikke, at vi prøver at trække en bestemt skabelon og et bestemt sæt værdier ned over de sydafrikanske sygeplejersker. Vi giver dem ekspertisen til at udvikle det, de selv ønsker.''

De sydafrikanske sygeplejersker har taget den danske aftalemodel til sig. Men skal man have et system, hvor de to parter på arbejdsmarkedet selv skal forhandle sig frem til vilkår og aftaler, kræver det, at man kender og overholder spillereglerne.

Det er her, Dansk Sygeplejeråd og Ole Prasz kommer ind i billedet.

''Hvis man vil have forhandlingsret til at indgå aftaler, er der en pris,'' siger han.

''Man skal være enige om, hvordan man laver aftaler, man skal være enige om at overholde de indgåede aftaler, og man skal være enige om at have et konfliktsystem i tilfælde af, at man ikke når til enighed i en forhandlingssituation. Et sådant system har vi en lang tradition for i Danmark.''

De sydafrikanske sygeplejersker skal nu lære, hvordan sådan et forhandlingssystem fungerer til begge parters fordel. At der eksempelvis er regler for, hvornår en strejke er lovlig eller ulovlig.

Det sidste er der flere eksempler på i dagens Sydafrika. Under den sidste workshop i Durban strejkede sygeplejerskerne på et nærliggende hospital, fordi de var utilfredse med forplejningen. Her var der ikke tale om medlemmer af den nye organisation, men aktionen blev naturligvis drøftet.

''Jeg kunne fortælle, at den slags aktioner ikke er legitime i et forhandlingssystem som vores. At der er regler for strejker, at de skal være styret,'' siger Ole Prasz.

''Eksemplet, jeg gav, var de danske sygeplejerskers aktioner i 1995. Skal en aktion være effektiv, skal man have en effektiv strejkepolitik. Der skal vælges markante områder ud. Der skal etableres nødberedskab. Den form for aktion er ny for de sydafrikanske sygeplejersker.''

Nøgleord: Democratic Nursing Organisation of South Africa, Sydafrika.

Billedtekster:
Fra workshoppen i Durban: Deltagerne får nyttig viden – og lige så vigtigt, der bliver opbygget gode personlige netværk.Mireille Kingma og Ole Prasz: ''Vi har fået gode tilbagemeldinger på de første arbejdstræf.''