Personalet ryger ikke i arbejdstiden

Kuliltetesten måler kulilten i udåndingsluften og viser, hvor meget røg man inhalerer, når man ryger. Efter kun én uges rygeophør falder kulilten til normalområdet. Foto: Søren Svendsen.

En undersøgelse af personalets rygevaner på Bispebjerg Hospital i 1997 viste, at 50 pct. af rygerne var motiverede for at holde op med at ryge. For de fleste er rygestop imidlertid en krævende og vanskelig proces, hvor både biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller sammen.

Som led i hospitalets beslutning om et røgfrit miljø år 2000 blev der derfor i lungemedicinsk regi etableret Ambulatorium for Rygeophør, som i første omgang skulle give rygende ansatte den støtte, de havde brug for til at kvitte tobakken. Overlæge Vibeke Backer var faglig ansvarlig, og Helle Schiønnig og Pia Munk blev ansat som projektsygeplejersker. Begge er uddannede rygestop-instruktører. Det blev besluttet, at man i 1998 skulle koncentrere sig om rygeafvænning for personalet i form af

• lynkursus
• individuel rådgivning over fire gange af en halv times varighed og i den forbindelse
• udlevering af gratis nikotinprodukter svarende til seks ugers forbrug.

(Læs om hospitalets samlede indsats for et røgfrit miljø i artiklen ''Frisk luft over Bispebjerg Hospital'' side 38).

Projektets formål var at undersøge personalets deltagelse i et tilbud om rygeafvænning med henblik på at tilrettelægge fremtidige tilbud til personalet og på at styrke den sundhedspædagogiske indsats. Personale, der var gravide eller havde en kronisk sygdom og/eller dagligt medicinforbrug, var velkomment til at modtage individuel rådgivning. Dog med undtagelse af udlevering af nikotinprodukterne, der først blev udleveret efter aftale med egen læge eller andet kontrolsted. Personale, der af helbredsmæssige årsager ønskede lægesamtale inden rygeophør, fik mulighed for dette.

Lynkurserne blev annonceret via 200 plakater, som blev opsat på strategiske steder på hospitalet, og ved at sende en informationspjece til alle ansatte. Lynkurserne blev afholdt for én faggruppe ad gangen med forskellige undervisere fra gang til gang, (sygeplejerske, læge og psykolog), af halvanden times varighed. Kurserne blev afholdt som auditorieundervisning og omfattede:

• motivationsprocessen
• helbredsfordele og gevinster ved rygeophør
• tobakkens skadelige virkning
• rygningens psykologi
• korrekt anvendelse af nikotinprodukter.

Personalet mødte op uden forudgående tilmelding, og man forpligtigede sig ikke til noget ved at møde op. Det var fint nok at være nysgerrig og måske ad den vej blive motiveret til rygeophør. Alle deltagerne fik et spørgeskema med spørgsmål om alder, køn, faggruppe, nikotinafhængighed og rygekarriere.

Efter kurserne kunne personalet vælge at gå direkte i Ambulatorium for Rygeophør eller aftale tid til senere fremmøde. Her var der tilbud om at få målt lungefunktion, vægt og kuliltetest. Kuliltetesten måler kulilten i udåndingsluften og viser, hvor meget røg man inhalerer, når man ryger. På den måde får man en indirekte værdi for, hvor afhængig man er af nikotin, og hvor meget kroppen er belastet af rygningen. Kuliltetesten bruges som en vigtig motiverende faktor, idet kulilten falder til normalområdet inden for den første uge efter rygeophøret. Man kan altså ret hurtigt se, at rygeophøret har en helbredsmæssig gevinst.

Deltagerne kunne under vejledning vælge mellem følgende nikotinprodukter:

• plastre
• tyggegummi
• inhalator
• resoriblette og i enkelte tilfælde
• næsespray.

Tilbagefald

Indtil nu har vi registreret 535 personer, og der kommer løbende nye tilmeldinger. I projektperioden (1. oktober 1998 ­ 1. marts 1999) deltog 374 ansatte, hvilket svarer til 25 pct. af rygerne, beregnet på baggrund af rygevaneundersøgelsen fra 1997 (1). Af de

Side 46

374 deltagere var 97 pct. rygere, og 6 pct. frafaldt inden første fremmøde i Ambulatorium for Rygeophør. Alle faggrupper var repræsenteret, og tilbuddet må derfor siges at have nået rimeligt ud (tabel 1). 

De fleste deltagere i projektet har været meget positive og motiveret til rygestop. Der var og er ingen løftede pegefingre, hvis nogen falder i. De fleste rygere har forsøgt flere gange, før rygeophør lykkes. Tilbagefald kan betragtes som et skridt hen mod det ultimative mål, hvor tidligere erfaringer bruges positivt. Tilbagefald kan skyldes:

• underdosering af nikotinprodukterne
• den psykiske afhængighed
• vanernes magt
• de sociale relationer, der er svære at takle.

Deltageren opfordres til at komme igen, få den konkrete situation analyseret, lære andre metoder, der kan hindre tilbagefald, og få hjælp til at komme videre i rygeophørsprocessen. Vi forsøger at støtte alle deltagere og fastholde motivationen til vedvarende ændring gennem information og rådgivning. Det tilrådes deltagerne at fortsætte med nikotinerstatning i op til tre måneder, før de påbegynder udtrapning (tabel 2). 

1 cigaret = 1 g1 pibe = 3 g1 cerut = 3 g1 cigar = 4 g

Vægtøgning

Rygeophør betyder for langt de fleste en vægtøgning. Nikotin øger forbrændingen, hvilket medfører et højere blodsukker og dermed en større mæthedsfornemmelse. Generelt medfører dette, at vægten øges med ca. 2-3 kg. Vægtøgning derudover skyldes ændring af kostvaner. Både for mænd og kvinder er vægtøgning et tungtvejende problem, og nogle begynder at ryge igen af samme årsag.

De fleste rygere drømmer om, at de kan være festrygere, men desværre er det i langt de fleste tilfælde helt urealistisk. Som ryger har man dannet receptorer i nervesynapsen, som binder nikotin. Disse receptorer er der resten af ens liv, også efter rygeophør, og de er årsagen til de fysiske abstinenser. Man kan sige, at de skriger efter nikotin ved rygeophør, og efter nogen tids røgfrihed vil receptorerne gå i dvale. Receptorerne vågner hurtigt, hvis man begynder at ryge igen, og i løbet af ganske kort tid er cigaretforbruget det samme som før. De fleste må erkende, at det er enten-eller med tobakken.

Det er ikke muligt at give en generel opskrift på, hvilken rådgivning man skal give rygerne. Udgangspunktet i enhver samtale er altid at lytte til den enkelte person. Hvilke problemer oplever deltageren, og hvornår er det sværest? Det afgørende i kontakten er, at man udviser respekt for og tillid til deres egne prioriterede valg, hvilket kan have afgørende betydning i rygeophørsprocessen.

Vores erfaringer har vist, at det før rygeophøret kan være nyttigt at notere, hvordan man ryger igennem et døgn ­ en såkaldt rygedagbog. Her noteres tidspunkter for, hvornår cigaretten tændes, hvad man laver i de enkelte situationer, hvilket humør man er i, og til slut gives der point fra 1-3. 1'erne er de cigaretter, der virkelig betyder noget, mens 3'erne er mere vanebetonede cigaretter.

På den måde bevidstgøres den enkelte om, hvordan cigaretterne anvendes, og om det drejer sig om fysisk, pykisk eller social afhængighed (2).

En anden øvelse er at opveje fordele og

Side 47

ulemper ved rygeophør og skrive det ned. For nogle handler det om bekymring for helbredet, og for andre er det mere af økonomiske hensyn. Den enkelte kan fortsat være ambivalent over for at skulle ændre sin adfærd vedvarende. Når tobakshungeren så bliver altoverskyggende, kan man læse, hvad man selv har skrevet og hermed fastholde sin holdning til at ville give slip på cigaretterne.

I arbejdstiden

Ledelser og afdelinger har været positivt indstillet og tilladt, at de individuelle samtaler helt eller delvist er foregået i medarbejderens arbejdstid. I flere tilfælde har en gruppe medarbejdere fra samme afdeling tilmeldt sig sammen og har således haft mulighed for at kunne støtte hinanden og udveksle erfaringer.

Efter seks ugers opfølgning havde 353 gennemført forløbet. Heraf var 209 deltagere (59 pct.) fortsat helt røgfri efter seks uger, syv (2 pct.) havde reduceret forbruget, mens rygevanerne var uændret hos 10 pct. af deltagerne. 29 pct. frafaldt inden for kortere eller længere tid.

Seks ugers opfølgning er for kort tid til at registrere, om rygeinterventionen har været en succes. Alligevel mener vi, at det er tilfredsstillende, at 59 pct. af deltagerne fortsat var røgfrie efter seks uger. Til sammenligning viser et spansk studie en succesrate på 31 pct. efter 12 ugers substitution med nikotinplaster(3). De samlede udgifter til nikotinerstatning andrager knap 225.000 kr. (ca. 1.000 kr. pr. røgfrie deltager), fordelt på 29.114 kr. til tyggegummi, 105.181 kr. til plastre, 89.385 kr. til inhalatorampuller, samt 2.372 kr. til resoribletter.

Der blev for deltagere i efteråret udloddet en rejse for to til Paris, sponsoreret af Spies. Vinderen blev fundet ved lodtrækning blandt de af deltagerne, der havde været røgfrie i seks uger. Røgfrihed blev defineret ved en kuliltetest under 5 parts pr. mio. (Kuliltens referenceområde er 0-5 parts pr. mio.).

I forbindelse med tilbuddet om lungefunktionsundersøgelse, fandtes hos et ellers formodet raskt og arbejdsdygtigt personale 6 pct. med nedsat lungefunktion. De pågældende har fået tilbud om at blive videre udredt via lungeambulatoriet på Bispebjerg Hospital. Vi er nu i gang med at gennemføre en 1-års opfølgning. Det er WHOs succeskriterium. Den kan give os en detaljeret analyse af, hvilke faktorer der har betydning for vedvarende rygeophør. 

Helle Schiønning arbejder med oprettelse af Ambulatorium for Rygeophør for patienter, pårørende og personale på Bispebjerg Hospital.

Pia Munk er ansat som sygeplejefaglig leder, Glostrup Hjemmepleje.

Litteratur

1. Olsen AD. Sammenfatning af rygevaneundersøgelsen 1997. In: Iversen L, editors. Forebyggelse på hospitalet. Statusrapport 1994-1997. København: Bispebjerg Hospital; 1998.
2. Smith DF. København: Rygningens psykologi. Tobaksskaderådet; 1991.
3. Jimenez Ruis CA, Florenz S, Ramos A, Ramos L, Solano S, Fornies. Smoking cessation with a 16 h nicotine path: results in a group of hospital workers. Eur Respir J 197; 10: 573-5.