Boganmeldelser

ANGSTEN, HÅBET, FAMILIEN OG SAMTALEN

Ulrik Holmstrup, Sussie Brandrup, Hans Martin Svarre, Per Bøge

Livsmod
Et undervisningsmateriale om samtale med kræftpatienter

København: Kræftens Bekæmpelse 1999
Bog 94 sider, og video i alt 300 kr.  

Patienter og pårørende stiller i dag krav til god kommunikation. Mange behandlere oplever, at de ikke er tilstrækkeligt rustede til at honorere disse krav og føler sig afmægtige i dialogen med patienter og pårørende. ''Livsmod'' er et nyt og anderledes undervisningsmateriale, der henvender sig til sundhedspersonale, der arbejder med mennesker med kræft. Hensigten er at inspirere til en bedre dialog mellem kræftpatienter, familien og professionelle. Materialet, et hæfte og en video, er en forlængelse af Danmarks Radios dokumentarprogrammer ''Livsmod'' fra 1996. Det kan bruges af enkeltpersoner og studiekredse, til gruppearbejde o.lign.

Materialet appellerer til en både teoretisk og praktisk forståelse af kommunikation med kræftpatienter centreret omkring de fire temaer: Angst, familien, håb og samtalen, der erfaringsmæssigt er vanskelige at håndtere for patient, pårørende og behandlere. I hæftet behandles hvert tema med samme systematik: En teoretisk præsentation, en lærervejledning med videoen. Der afsluttes med 5-7 konkrete øvelser. Hele det skriftlige materiale slutter med forslag til en afspændingsøvelse. Hæftet er trykt på lækkert højglanspapir med sort-hvid fotografier og illustrationer. Videoen består af klip fra TV-udsendelserne, tilrettelagt efter de fire temaer. Her fortæller patienter om livet med en kræftdiagnose. I videoen er brændt en tidskode ind, som hele tiden er synlig, så man kan bruge videoen uafhængigt af videomaskinernes tællesystemer. Den teoretiske tilgang er baseret på eksistenspsykologisk forståelse. Den pædagogiske tilgang inviterer til refleksion, diskussion, oplevelse, situationsspil og øvelser. Der lægges ikke op til specifikke teknikker, men til bevidstgørelse af holdninger. Det motiverer til at forstå patienten så godt som muligt og at have respekt for den enkelte patients autonomi. Materialet giver mulighed for at udvikle evnen til at stille uddybende spørgsmål i stedet for at være korrigerende og bedrevidende.

Af Bente Appel Esbensen, sygeplejerske, cand.cur. 

EKSISTENTIELLE SPØRGSMÅL AFFØDT AF KRÆFT

Hans Ole Nielsen

Tredje halvleg

Om en mands møde med kræften og sig selv

København: Forlaget Nielsens 1999
212 sider, 248 kr. 

En mand, der får kræft som 69-årig, forsøger at skabe mening i en kaotisk og sammensat tilstand og få de mange brikker samlet til et helt billede. Bogen handler om at være menneske og er vævet over spørgsmålene ''Hvem er jeg?'' ''Hvor kommer jeg fra?'' og ''Hvor går jeg hen?'' Gennem disse spørgsmål forsøger forfatteren at gennemleve sit liv og forstå det ved at gøre op med fortiden, gøre status over nutiden og gøre sig tanker og håb om fremtiden. Selv i en høj alder kan et menneske kæmpe for sit liv og ønske at leve i endnu mange år.

''Tredje halvleg'' er en meget personlig bog, som giver et stærkt indblik i, hvordan en mand, der har levet størsteparten af sit liv, kæmper med og mod sygdommen kræft. Den handler om, hvordan en livstruende sygdom kan føre ind i en dyb eksistentiel krise. Om hvordan kone, børn, børnebørn, familie og venner forholder sig til et menneske i dyb krise pga. en kræftsygdom, om behandlinger, kone, børn, børnebørn, kærlighed, seksualitet, konflikter, skænderier, kunsten at tage imod hjælp etc.

Den handler om at kæmpe for sin egen skyld og om at kæmpe for andres skyld. Om angsten, der kommer krybende, fantasier om, hvordan livet ville have set ud uden kræft, og om mødet med livets religiøse dimension.

Forfatteren er privatpraktiserende psykolog og uddannet som jungiansk psykoanalytiker, en baggrund, han bruger gennem hele sygdomsforløbet. Han giver et eksemplarisk indblik i, hvordan en kræftpatient kan bruge sine drømme som vejledning i en række konkrete situationer.

Det illustreres med gralsmyten om helten Parsival, som får afgørende betydning for forfatterens kamp for at blive helbredt.

Bogens budskab er yderst relevant for sygeplejersker, der møder mennesker med kræft, og som oplever en eksistentiel livskrise. Man møder også et menneske, der aldrig tidligere har beklædt patientrollen og får derved helt jomfruelige reaktioner på rollen. Indimellem må man trække på smilebåndet over forfatterens reaktion på insidesproget, som er helt fremmed for ham. Bogen rummer (rimelig) kritik af bl.a. lægers og sygeplejerskers daglige omgang med patienter. Men den illustrerer også fint, hvordan en patient kan kæmpe sammen med læger og sygeplejersker i en bevidst beslutning over mantraet ''de holder med mig.''

Hans Ole Nielsen skriver råt og direkte. Det gør bogen let at læse bortset fra de mytologiske passager, som kræver nogen koncentration.

Af Bente Appel Esbensen, sygeplejerske, cand.cur. 

KRÆFT SOM UUDTØMMELIGT TEMA FOR FORLAGENE

Kari Ronge

Mit liv ­ Mit håb

Når man rammes af livstruende sygdom eller kommer alvorligt til skade

Oversat fra norsk af Nanna Gyldenskærne og bearbejdet af Ivar Østergaard
København: Høst & Søn 2000
284 sider, 278 kr. 

Robert Arnot

Kost mod brystkræft

Brug kosten bedre

Oversat fra amerikansk af Hanne Steinicke
København: Borgen 2000
226 sider, 249 kr. 

Læge Ulrik Dige i samarbejde med 62 kræftpatienter

Kræftmirakler

-­ i lægens og patientens perspektiv

København: Hovedland 2000
399 sider, 298 kr. 

Jutta Ølgod

Breve fra mænd med kræft

København: Kræftens Bekæmpelse 1999
134 sider, 50 kr. 

Susanne Eilenberger Jørgensen

Mænd med kræft

-­ en interviewundersøgelse

København: Kræftens Bekæmpelse 1999
55 sider, 100 kr.

Kvaliteten af de mange bøger om kræft er svingende. De fem anmeldte bøger spænder fra sober, saglig information til useriøse slogans.

Udbuddet af bøger om kræft er overvældende i store dele af den vestlige verden. Emnerne spænder vidt. Vi kan læse om kost og kræft, kræft og livskvalitet, ulydige kræftpatienter, mænds tanker og oplevelser, kvinders tanker og oplevelser, kræftmirakler, livet med kræft etc. Kvaliteten af de fem bøger af slagsen er svingende.

I rapporten: ''Mænd med kræft ­ en interviewundersøgelse'' og i bogen: ''Breve fra mænd med kræft'' formidles sober, saglig og informativ viden om mænd med kræft. Mænd har hidtil spillet en upåagtet rolle i medierne. De er hverken blevet interviewet eller omtalt i samme omfang som kvinder med kræft, og der findes meget få videnskabelige undersøgelser af mænds reaktioner på at få kræft og deres behov for rådgivning. 81 mænd med forskellig baggrund, alder og diagnose tog imod invitationen til skriveundersøgelsen, der førte til bogen: ''Breve fra mænd med kræft.'' De skulle beskrive, hvordan de håndterede sygdommen, hvilke former for støtte, aktiviteter og rådgivning de ønskede, og hvilke problemer der havde været væsentlige for dem. En vigtig konklusion på undersøgelsen er, at der tilsyneladende ikke er et skarpt skel mellem mænd og kvinders måde at opleve og forholde sig til kræft på. Mænd ønsker at få støtte, der balancerer mellem omsorg og hjælp, og som giver dem mulighed for at få en vis kontrol, helst også over sygdomsforløbet, men i hvert fald over deres egen håndtering af den. Særligt unge, enlige mænd har svært ved at få styr på følelserne. De føler sig ensomme, også når sygdommen er færdigbehandlet, og har svært ved at dele tanker og oplevelser med andre unge, hvis livserfaring sjældent er større end deres egen.

Mænd i patientrollen

''Mænd med kræft'' bygger på 12 interviewer med mænd og supplerer skriveundersøgelsen vældig godt samtidig med, at der gøres udmærket rede for undersøgelsens problemstilling, udformning og metodiske overvejelser. Undersøgelsen skal betragtes som et debatindlæg om fælles og individuelle træk hos mænd med kræft, og den lægger op til diskussion bl.a. af patientroller og følelsesudlevering. En mand, som har været aktiv og selvhjulpen hele sit liv, kan ikke bare påtage sig en passiv patientrolle. ''Og hvorfor skulle han også det?'' spørger forskeren. Mænd, der ikke plejer at tillægge det stor betydning at spekulere over tingene eller at tale om deres følelser, får ikke umiddelbart dette behov, fordi de får en kræftsygdom.

Bevægende livshistorier

''Mit liv ­ Mit håb'' er en række livshistoriske skildringer, skrevet af 15 personer mellem 14 og 80 år, der har været ude for en alvorlig ulykke, har kræft eller en kronisk sygdom, er dødeligt syge eller psykisk syge. Mellem skildringerne supplerer sundhedsvæsenets professionelle med deres viden, erfaringer og oplevelser. De 15 personer fortæller medlevende, intenst og bevægende om deres liv, tanker, oplevelser, angst og håb. Sentimentaliteten får aldrig overhånd.

Anderledes er det med de professionelles bidrag. Bedst er indlæggene fra dem, som formår at skrive fagligt uden at miste det personlige, som f.eks. Jon Skarsteins om mentale og følelsesmæssige reaktioner ved alvorlig sygdom. Her får vi en klar gennemgang af forskellige reaktioner samtidig med, at vi kan mærke Skarsteins personlige engagement. Arild Stegens vigtige kapitel om kommunikation formår desværre ikke at frigøre det private fra det faglige. Hun kommer derved til at tale ned til læseren ved sin bastante insisteren på at benytte: ''du, dig og jeg.'' Herved sløres, at teksten til tider fremstår meget abstrakt og tåget, som når hun f.eks. siger: ''God kommunikation er, når helheden fungerer.''

Exceptionelle patienter

''Kræftmirakler ­ i lægens og patientens perspektiv'' er derimod trættende læsning, selv om formålet med bogen er sympatisk. Læge Ulrik Dige vil bygge bro mellem patienters og lægers sygdomsopfattelse. Han vil vise, at der er mennesker, der har overlevet en lægelig dødsdom, som tilsyneladende er blevet helt raske. Dem kalder han for exceptionelle patienter. Ud fra interviewer med 62 mennesker, der har eller har haft kræft, har han bygget forløbene op. Hver beskrivelse følger stort set samme skabelon bl.a. med et resumé af patientens journal og patientens fortælling under overskrifter som: ''Egne indsatser.'' ''Andres indsatser,'' ''De vigtigste indsatser.'' Efter de første interviewer bredte forudsigeligheden sig. Min nysgerrighed forsvandt, og beskrivelserne stod flade og livløse tilbage. ''Hvor var menneskene bag sygdommene? Bag de mange indsatser?'' Menneskene træder sjældent rigtig frem, måske fordi Dige ikke ser dem som mennesker, idet han konsekvent benytter kategorien ''patient,'' og derved selv forbliver inden for et lægevidenskabeligt paradigme, eller måske fordi han i indledningen til flere af beskrivelserne bombarderer læseren med ytringer som: ''Patientens egne indsatser og livssituation i øvrigt bør derfor vække interesse'' eller: ''Der er derfor al mulig grund til at interessere sig for patientens egne indsatser og fortolkninger.''

Efter endt læsning er jeg ikke overbevist om, at kræftmiraklernes tid er kommet. Men jeg er ikke i tvivl om, at det har og har haft betydning for de 62 personer, at de selv har gjort noget, kostmæssigt, alternativt eller som ''mental rengøring.''

Emnet er vigtigt, men lad os få en saglig, forskningsbaseret bog, der klart gør rede for undersøgelsens design, videnskabsteoretiske, teoretiske, metodiske og empiriske overvejelser.

Begejstring uden refleksion

Det samme gælder for: ''Kost mod brystkræft. Brug kosten bedre'' af en amerikansk læge og videnskabsjournalist. Den danske udgave indledes med et forord af læge Birgit Petersson, som søger at tage brodden af den begejstring og iver, Arnot lægger for dagen, når han skal overbevise sine læsere om grønsagernes (vel at mærke ''de grønne'') og frugternes forebyggende og helbredende egenskaber i forbindelse med østrogenpåvirket brystkræft. Det er fint, at Petersson gør læseren opmærksom på, at Arnots tolkning af videnskabelige undersøgelser mangler refleksion, og at han ikke gør læseren opmærksom på, at det langtfra er alle tilfælde af brystkræft, der skyldes østrogenpåvirkning. Men det ændrer ikke på bogens indhold og budskaber. Selv om der er mange interessante og relevante kostforslag indimellem, fremtræder bogen som helhed noget useriøs, fyldt med slogans som i overskrifterne: ''Mad er meget rarere ved din krop, end medicin er,'' ''Sojas gavnlige virkning på brysterne'' og ''Dette er en epidemi, og den kan kun blive værre.'' Som ved den foregående bog er der kun at sige: Emnet er vigtigt, og det ville være dejligt med en saglig, forskningsbaseret bog herom. Fri os for lignende oversættelser, hvor kvinder opfordres til at indtage hør. Oversætteren har flere steder glemt, at det hedder hørfrø.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske, lektor og studieleder ved den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse, Syddansk Universitet, Odense.