Boganmeldelser

NY INDSIGT I OMSORGENS VÆSEN OG VILKÅR

Social Kritik nr. 63 ­ maj 1999

Omsorgsforskning

København: Tidsskrift for social analyse og debat 1999
152 sider, 140 kr.

Temanummeret beskæftiger sig med, om professionsorienteret omsorgsforskning giver tilstrækkelig indsigt i omsorgens væsen og vilkår, og hvordan det professionelle relationsarbejde i den offentlige sektor påvirkes af historiske og kulturelle betingelser. Tine Rask Eriksen har redigeret indlæggene fra et tværvidenskabeligt seminar afholdt i 1998.

Betina Dybbroe har sammenlignet danske og andalusiske dagplejemødres omsorgskundskab, hvorved kontraster i opfattelsen af arbejdet bliver tydelige. Danske dagplejemødre mangler et sprog til at reflektere over deres arbejde. De mener ikke, det er nødvendigt at have ord for deres handlinger. Når den danske dagplejemor praktiserer omsorg, er det ud fra et indforstået, kulturelt betinget ideal om kernefamilie, hygge og harmonisering. Hanne Malene Dahl har undersøgt hjemmehjælperens kundskabskompetencer gennem 50 år. Fra en periode med respekt for husmoderlige kompetencer over en periode med deprofessionalisering og opbrud i både husmoderens og den professionelles kvinderolle, hvor hjemmehjælpen blev udført af uuddannede kvinder i vanskelige kår. Opgaven var kendetegnet ved at være triviel og enkel med hygge som en væsentlig andel af omsorgsarbejdet. Fra 1980 blev hjemmehjælperen en professionel generalist, hvor selvkendskab og selvrefleksion blev afgørende kendetegn. To artikler beskæftiger sig med paradokser, der knytter sig til den institutionelle omsorg. Tine Rask Eriksen diskuterer bl.a. asymmetrien i omsorgsrelationen. Sygeplejerskers livshistoriske omsorgserfaringer transformeres til rutinepræget omsorg, der virker som symbolsk vold på de syge. Det er med til at fastholde et misforhold mellem sygeplejerskens handlinger i et til tider ''omsorgstømt'' relationsarbejde og den syges behov for støtte og hjælp.

Eva Taps har foretaget en historisk undersøgelse af betingelserne for plejen af kræftpatienter i perioden 1926-56. Lærebøgerne i sygepleje lagde op til at betragte kræft som en smittefarlig sygdom, og det var ikke tilladt sygeplejersken at tale med patienten om sygdommen og dens konsekvenser. Trods disse forskrifter viser interview med sygeplejersker, at begge områder blev tilsidesat, hvilket skabte konflikt i forhold til lægens opfattelse af at have ansvar for behandlingen. Kræftens gåde skulle løses med renlighedsritualer, et opdragelsesprojekt, som bestemte indholdet i sygeplejen, hvor fokus var på den medicinsk-teknologiske praksis, hvortil lægen havde brug for en kvalificeret hjælper. Birgitta Nordenhof anvender narratologisk analyse og tegnteori til at vise, hvordan sygeplejerskens omsorg kan komme til udtryk hos den døende patient. Nina Lykke peger på, at feministisk kulturanalyse af naturvidenskab og omsorgsforskning har haft et parallellt forløb med fælles skæringspunkter siden 70'erne. Der er også paralleller i de to forskningsområders problematiske forhold til de øvrige videnskaber. Feministiske studier har i de senere år betragtet kroppen som et væv af kultur/fiktion og natur/biologi. Det kan omsorgsforskningen drage nytte af. Omsorgsforskningen kan også have gavn af en metode som dekonstruktion, hvor dikotomien mellem naturvidenskabens objektive forklaringer og fænomenologiens subjektive position nedbrydes og overskrides. Lykke opfordrer omsorgsforskningen til at udvikle området mellem den objektive ''disease-krop'' og den subjektive ''illness-krop.''

Artikelsamlingen er som et isbjerg. Der er meget mere gemt under den synlige overflade. Temaet lægger op til nye indsigter både på det metodemæssige og på det erkendelsesmæssige plan.

Af Anne-Mette Graubæk, sygeplejelærer på Odense Sygeplejeskole, stud.mag. på Center for Kvinde- og Kønsstudier, Odense Universitet. 

NYT PARADIGME OM BARNDOMMEN

Allison James, Chris Jenks, Alan Prout

Den teoretiske barndom

Oversat fra engelsk af Søren Søgaard
København: Gyldendal 1999
336 sider, 256 kr. 

Tre børnepsykologer har samlet den nyeste barndomsforskning med det formål at undersøge forskningens forskellige veje. De tager udgangspunkt i krop, kultur, tid og arbejde i modsætning til den traditionelle opdeling i hjem, leg og skole. Analysen resulterer i fire sociologiske tilgange til barndommen: Det socialt konstruerede barn, barnet som stamme, barnet som minoritetsgruppe og det socialt strukturerede barn.

Der er fyldige beskrivelser af fordele og ulemper ved at se barnet fra forskellige vinkler, og forfatterne gør opmærksom på, hvilke modsætninger der er i de forskellige sociologiske begreber, og hvilke ligheder de indeholder. De fire sociologiske tilgange resulterer i et nyt barndomsparadigme, som kaldes ''Det værende barn.'' Forfatterne håber, at deres analyse vil give en platform for fremtidens undersøgelser og forskning inden for den teoretiske barndom.

Bogen er tung og beskriver teorierne i et indviklet sprog. Der er mange kildehenvisninger til tidligere forskningsresultater, og det kan være vanskeligt at bevare overblikket. Bogen kan være god for dem, der har interesse i de teoretiske vinkler inden for børnepsykologi og forskning, men den er ikke nødvendig i mit daglige arbejde som sundhedsplejerske.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.

VELDOKUMENTERET OG MED PONDUS

Arne Langøen

Huden ­

- pleie, pleiemidler og sårbehandling
Oslo: Universitetsforlaget 1999
240 sider, 348 norske kr. 

Hvornår skal vi bruge salve, cremer og lotion? Kan vi vælge det rette hudplejemiddel, og ved vi, at det kan skade huden, hvis vi vælger det forkerte? Er vi bevidste om, hvilke sårbehandlingsmidler vi bruger, og tager vi udgangspunkt i problemer i sårhelingen og behandler målrettet? Trænger vi til at få rettet lidt op på den teoretiske baggrund for valg af hud- og sårbehandlingsmidler, giver Arne Langøens bog en veldokumenteret gennemgang uden skelen til kommercielle interesser, som plejepersonale ofte må forsøge at distancere sig fra ved valg af præparater.

Arne Langøen, sygeplejerske og højskolelektor i Norge med efteruddannelse fra Universitetet i Bergen. Hanne Hjort Tønnesen, professor i farmakologi, har skrevet om hudplejemidler, og professor Finn Gottrup fra Videnscenter for Sårheling er medforfatter af kapitlerne om udredning og behandling af kroniske sår. Bogen opnår herved pondus på vanskelige punkter.

Bogen henvender sig til plejepersonale i primær- og sekundær sektor og vil kunne støtte dem, som er i færd med at kvalitetsudvikle inden for sårbehandlingsområdet. Tryksårsforebyggelse og behandling gennemgås, så man får overblik og god baggrund for at kunne tilrettelægge et interventionsprogram. Som opslagsbog giver bogen præcise, instrumentelle anvisninger om sårbehandling og hudpleje til aldersgrupper med forskellige behov. Endvidere sættes fokus på psykiske aspekter af hudpleje i afsnittet om kutan kommunikation for alle aldersgrupper.

Af Anne Marie Nygaard, primær-sårsygeplejerske i Sorø Kommune.