De flerkulturelle: Svært at begå sig i praktikforløbene

''Vi bliver mobbet. Vi bliver behandlet nedladende. Vi forstår ikke den danske ironi. Vi bliver holdt udenfor.''

Sygeplejerskens redaktion har haft besøg af tre flerkulturelle mandlige studerende, som havde behov for at lufte deres utilfredshed med sygeplejestudiet under H:S.

De tre kommer fra samme land, er flygtninge og to af dem torturoverlevere. Fælles for dem er, at de har boet i Danmark i ganske mange år og derfor er væsentlig ældre end genemsnittet af danske sygeplejestuderende. Redaktionen er bekendt med deres navne, men ingen af dem ønsker hverken

Side 15

navn eller etnisk identitet nævnt i spalterne. Når vi alligevel fortæller lidt om deres oplevelser med det danske sundhedsvæsen og uddannelsessystem, hænger det sammen med de nye initiativer i H:S. Her ønsker man at rekruttere flere nydanskere til uddannelsen, samtidig med at man overvejer på baggrund af en undersøgelse af flerkulturelle studerende på uddannelsen, om der skal sættes særlige initiativer i gang.

Fælles for gruppen, som har kontaktet Sygeplejersken, har især været, at de har haft vanskeligheder i praktikforløbene. Her er det svært at begå sig i sygeplejerskernes kollegiale fællesskab, bl.a. fordi man ikke kender de usagte regler og normer, som afdelingen tager for givet. Et andet væsentligt problem er sproget. Den mindste smule accent får efter gruppens mening de danske sygeplejersker til at tvivle på, om de så også kan klare sig på afdelingen:

''Som udlændinge har vi selvfølgelig problemer med sproget. Jeg skal ofte læse sætningerne 3-4 gange, før jeg forstår dem. Derfor, giv os lidt tid til at sætte os ind i tingene,'' beder en af dem om og fortæller, at han i sin praktik ofte oplevede at få besked på at gå hjem og læse, hver gang han spurgte om noget. Det var nærmest standardsvaret, når han prøvede at snakke med sin vejleder.

''Min selvtillid er i forvejen ikke så stor bl.a. pga. sproget. Nu blev den helt ødelagt. Hver dag vågnede jeg op med en stor knude i maven,'' siger han og fortsætter:

''Der skal ikke så meget til. Vi er sårbare. Småuvenligheder i dagens løb opleves dobbelt så svært af en udlænding.''

Mangler holdninger

En anden fra gruppen har også haft problemer med sproget i praktikforløbet:

''Min håndskrift kan være lidt svær at læse, fordi jeg har problemer med de latinske bogstaver. Det fik jeg kritik for. En af sygeplejerskerne sagde til mig: Skal man ikke kunne dansk for at komme ind på sygeplejeskolen? Det virkede utroligt nedladende. Det betyder, at jeg er meget forsigtig med det, jeg skriver. Læser det altid flere gange. Det tager både tid og energi. Bare personalet ville stole lidt mere på os og også give os den tid, der skal til.''

Den tredje fra gruppen fortæller:

''De (personalet) ser ikke på os som ligeværdige partnere. De tror, vi er dummere end dem, men vi er faktisk lige så kloge som danskerne. På en måde er sygeplejerskerne søde nok, men de har ikke nogen holdning, er ikke politisk orienteret. De er kun interesseret i mand og børn.

I øvrigt er folk meget konservative. Jeg måtte klippe mit lange hår kort. Det var bare for meget at have en mandlig sygeplejestuderende med hestehale. O.k., jeg er udlænding og anderledes, det er den pris, jeg må betale. Egentlig kan jeg godt lide mit studium, men nogle gange er det bare ikke til at overskue.''

En af de studerende har kontaktet rektor i H:S Pia Ramhøj og fortalt om sine egne og sine kammeraters oplevelser, og de indgår naturligvis i det samlede arbejde med at få det bedste ud af kulturmødet med de flerkulturelle unge, siger hun.