Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Resumé af international forskning

Sygeplejersken 2001 nr. 42, s. 39

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Sedering af kritisk syge patienter: faktorer, der påvirker sygeplejerskers forvaltning af sedation.

Weinert CR, Chlan L, Gross C. Sedating Critically Ill Patients: Factors Affecting Nurses' Delivery of Sedative Therapy. Am J Crit Care 2001;10(3):156-67.

Baggrund: Intensivsygeplejersker har ofte stor handlefrihed ved sedering af respiratorbehandlede patienter. Der vides ikke meget om faktorer og processer, der har indflydelse på sedationspraksis.

Formål: 1. At afgøre, om sygeplejerskers personlige værdier og holdninger til kritisk sygdom og deres mål med sederingen har indflydelse på sygeplejerskers praksis. 2. At afdække, om sociale faktorer har indflydelse på sedering. 3. At beskrive, hvilke procedurer sygeplejersker bruger for at afgøre patientens behov for sedering.

Metoder: Fokusgruppeinterview af 34 erfarne medicinske og kirurgiske intensivsygeplejersker fra to hospitaler blev optaget på bånd og transskriberet ordret. To forskere analyserede uafhængigt den ordrette tekst, og en gruppe af deltagerne validerede kategorier og fortolkninger.

Resultater: Patienternes familiemedlemmer kan have direkte eller indirekte indflydelse på sederingspraksis. Også krav om effektivitet kan have indflydelse. Primære sedationsindikatorer omfattede patienternes velvære og amnesi samt forebyggelse af selvdestruktiv adfærd. Konflikter mellem læger og sygeplejersker opstod, når der manglede skriftlige og fælles mål med at sedere. Deltagerne mente, at mange faktorer stod i vejen for rutinemæssig brug af protokoller, selv om det kunne fremme kommunikation og ensrette praksis.

Konklusioner: Sociale, personlige og professionelle faktorer har indflydelse på sedering. Forskning burde undersøge den relative betydning af disse faktorer og afgøre, om deres indflydelse reduceres ved brug af sederingsprotokoller.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.