Den digitale sygeplejerske

Syge- og omsorgssektoren skal være spydspids for Kommunernes Landsforening (KL) og regeringens planer om at indføre mobil forvaltning (se ordliste side 9). Rundt om i landet er kommuner og amter i fuld gang med at afprøve mobile systemer, som kan understøtte hjemmesygeplejersker og andre personalegrupper i at udføre serviceopgaver ude i marken. Også internt på sygehusene indføres i stigende grad mobile eller trådløse systemer.

Ved hjælp af de mobile systemer får hjemmesygeplejerskerne direkte adgang til at indhente informationer fra f.eks. fagsystemer og mulighed for at udføre afrapportering og journalføring med det samme, når arbejdet er udført. Det sker ved at forsyne dem med WAP-telefoner (se ordliste) eller håndholdte computere (PDA'er - se ordliste), som via det mobile internet har direkte forbindelse til de computersystemer, som findes på rådhuset, sygehuset og lignende steder.

Side 7

Side 8 

Formålet med at inddrage mobile løsninger i sundhedsforvaltningen er, at det skal give administrative lettelser, så personalet får mere tid til at udføre de opgaver, som de først og fremmest er ansat til. De mobile værktøjer sparer papirarbejde og gør det muligt at yde en bedre service på stedet til borgerne - Projekt ''Fra kolde hænder til varme hænder'' (se ordliste).

På længere sigt er visionen, at hjemmesygeplejerskerne yderligere skal udføre forvaltningsopgaver, som ligger uden for deres traditionelle arbejdsområder.

Mobile systemer til omsorgs- og ældrepleje

I Aalborg Kommune har hjemmesygeplejen i længere tid haft mulighed for offline at overføre borgeroplysninger fra det centrale omsorgssystem Rambøll Care til en bærbar computer. Det system er nu blevet udvidet med en WAP-baseret løsning, så hjemmesygeplejerskerne online kan koble sig på omsorgssystemet og få adgang til informationer om navne og adresser, pårørende, adgangsforhold, type af hjemmeplejeydelser, læge/helbredsoplysninger, journal, medicin og dagens hjemmesygeplejeopgaver.

''Tidligere skulle hjemmesygeplejerskerne ind omkring regionskontoret, hver gang de skulle have opdateret viden om de ældre. Nu kan de slå oplysningerne op, mens de er på besøg ved hjælp af internettet og WAP-baserede mobiltelefoner, og det giver bedre service og mere tid til omsorg," fortæller Kirsten Skovrup, der er leder og IT-ansvarlig i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.

Systemet i Aalborg er i første omgang konstrueret som et envejs kommunikationssystem. Dvs. at der kun er mulighed for at gøre opslag i det centrale system. Næste skridt består i at gøre det muligt for de udgående sygeplejersker at indberette oplysninger til systemet, og det er der store forventninger til, fortæller Kirsten Skovrup.

I sidste fase skal mobilsystemet og det interne sygehussystem integreres med de øvrige systemer i både den primære og sekundære sundhedssektor, så der også bliver mulighed for at genbestille medicin til de ældre, korrespondere med sygehusene og de praktiserende læger osv. Udfordringen heri er stor og består i at få de meget forskelligartede systemer til at tale sammen, anvende samme terminologi.

Aalborg Kommune har ifølge Kirsten Skovrup tilstræbt at indføre en meget brugervenlig løsning baseret på WAP, som hjemmesygeplejerskerne rent faktisk kan have glæde af i deres daglige arbejde.

''Vi har demonstreret systemet over for en række af kommunens øvrige afdelinger, f.eks. småbørnssundhedsplejen, og her er der stor interesse for at indføre tilsvarende løsninger,'' fortæller Kirsten Skovrup.

KL vil motivere

I Kommunernes Landsforening er man ikke i tvivl om, at mobile løsninger i fremtiden vil få afgørende betydning for alle udgående personalegrupper i kommunerne.

''Isbryderen for Mobil Forvaltning bliver ældreområdet med dets omkring 80.000 ansatte. Herefter følger først og fremmest tilsynssektoren inden for miljø, erhverv og landbrug, men i videste forstand er det kun fantasien, der sætter grænserne for, hvor man kan tænke sig, at det vil være relevant at tage mobile teknologier i anvendelse,'' mener Jens Elmelund, der er kontorchef i KLs afdeling for IT & Organisation.

KL har arbejdet med visionen om Mobil Forvaltning i godt et år. Arbejdet har først og fremmest bestået i at samle erfaringer fra de igangværende projekter, som skal danne grundlag for den videre planlægning.

Kommunens forlængede arm

På længere sigt er visionen, at omsorgspersonalet skal agere som kommunekontorets forlængede arm, når de er i direkte kontakt med de ældre borgere. Det skridt har man allerede taget i Rødekro Kommune, hvor kommunens syv hjemmesygeplejersker pr. den 1. juni er blevet udstyret med bærbare computere og mobiltelefoner, som via internettet kan kobles op på kommunens forvaltningsnet.

Her er det meningen, at hjemmesygeplejerskerne, mens de er på besøg hos de ældre borgere, skal tilbyde at løse andre opgaver end dem, som de oprindeligt er uddannet til. Det drejer sig f.eks. om ansøgninger til forvaltningen, bestilling af dagligvarer og lignende på vegne af borgeren.

Men det kan også være bevilling af forvaltningsydelser på vegne af forvaltningen, som f.eks. tilskud til regninger bl.a. kiropraktor, licens, godtgørelse for kørsel til speciallæge, hjælp til ansøgninger og svar på spørgsmål, udfyldelse af helbredskort, skønsmæssige afgørelser vedrørende tillæg til protese, briller, fodpleje o.l., varmetillæg, bestilling af lægekørsel og patientbefordring til sygehus og videresendelse af godtgørelse for kørsel til sygehus.

''I Rødekro Kommune har vi sendt breve ud til de omkring 100 berørte borgere med billeder af hjemmesygeplejerskerne og en præsentation af de nye ydelser, som hjemmeplejen tilbyder, fortæller Eva Minke Andersen, der er IT/sekretariatschef i Rødekro Kommune.

Eva Minke Andersen er opmærksom på, at der for hjemmesygeplejerskerne er tale om helt nye opgaver og arbejdsmetoder, og derfor har kommunen i løbet af foråret gjort meget ud af at uddanne medarbejderne i IT-fagsystemet, faglig sagsbehandling, forvaltningsret og internettet. Og så er det vigtigt, at de nye opgaver ikke kommer til at gå ud over omsorgsarbejdet.

Hjemmesygeplejerske Maria Rasmussen i Rødekro Kommune er én af de syv medarbejdere, som nu bruger det nye mobile forvaltningssystem.

''Indtil videre har de ældre taget godt imod, at de nu får tilbudt nye ydelser,'' fortæller Maria Rasmussen.

Selv er hun også generelt positiv over for, at hun nu kan komme til at løse helt andre opgaver, men betænkelig ved, at hun eventuelt vil få øget indsigt i f.eks. de ældres økonomiske forhold.

''Det kan gå ud over det fortrolighedsforhold, som man som sygeplejerske har med de ældre,'' mener Maria Rasmussen.

Med ved bordet

Stinne Døssing, faglig sekretær i Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Sønderjylland, har fra starten deltaget i den styregruppe, som har udviklet den ny strategi for Mobil Forvaltning i hjemmesygeplejen i Rødekro Kommune. Her har hendes rolle dels bestået i at sikre Dansk Sygeplejeråd indflydelse på projektforløbet, dels at bidrage med faglige input i relation til sygeplejerskernes arbejdsområder og kompetencer.

Stinne Døssing er ikke helt så betænkelig ved, at hjemmesygeplejerskerne fremover i stigende grad kommer til at udføre arbejdsopgaver, som ligger uden for det, de laver i dag:

''I Rødekro Kommune er der jo i høj grad tale om, at hjemmesygeplejerskerne kommer

Side 9 

til at besvare spørgsmål for de ældre, som de i forvejen ofte bliver stillet, men som de tidligere enten ikke havde kompetence og myndighed til at besvare, eller som de ikke havde adgang til, fordi oplysningerne lå internt i kommunens system.''

Derfor er det en god ide at give hjemmesygeplejerskerne mobil adgang til kommunens forvaltningssystem. Til gengæld er det vigtigt, at videreuddannelsen er på plads, og så må de nye opgaver ikke ske på bekostning af det bestående forhold mellem sygeplejerske og klient, mener Stinne Døssing.

Jan Agerbo Toft, formand for Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Sønderjylland, har siddet med ved bordet i Rødekro-projektet, som han sammenligner med det gamle koncept omkring en ''Familiesygeplejerske,'' der følger klienten gennem hele livsforløbet.

''Det er for tidligt at sige, om der allerede nu er behov for et formelt regelsæt i forbindelse med indførelsen af mobil forvaltning i hjemmesygeplejen, hvor hjemmesygeplejersken også optræder som forvaltningsmyndighed. Hertil er erfaringerne endnu for sparsomme, men i takt med, at fænomenet udbredes, kan der blive behov for at kigge på det skisma, som vil opstå i forbindelse med hjemmesygeplejerskernes nye dobbeltrolle, mener Jan Agerbo Toft.