Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Resuméer af international forskning

Sygeplejersken 2002 nr. 46, s. 29

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Sygepleje som profession

White K. Nursing As Vocation. Nurs Ethics 2002;9(3):279-90.

I artiklen fokuseres der på to centrale emner i sygeplejen. Det ene er begrebet professionalisme, som afklares og undersøges for relevans for sygeplejen. Det andet emne er sygeplejens særegne, professionelle ideologi.

Gennem Blums professionsmodel begrundes det, at professionen som sygeplejerske udtrykkes socialt inden for de traditioner, normer og betydninger, praksis bygger på. Betydningerne er præget af industrialisering, sociale, personlige og moralske forhold. Udøvende af samme erhverv eller profession kan identificere sig med disse traditioner, normer og betydninger.

Problemet med den professionelle model opstår, fordi sygepleje historisk set har været udtrykt gennem et sprogbrug, der hentes fra moderrollen, uegennyttighed og kvindelige værdier generelt. Sygeplejeprofessionen blev identificeret som feminin. Det er sygeplejerskens arbejde og forbindelsen til moralsk og social meningsfuldhed, der giver sygepleje styrke som profession, ikke dets karakter af kvindelighed.

Det er ikke problemfrit at fastlægge sygepleje som profession. Den anvendte professionsmodel har sit udgangspunkt i, hvad der er bedst for patienten. Alligevel er det forskellige kulturelle forhold, der bestemmer, på hvilken måde de kvindelige værdier kan indgå i samfundet. Når de kvindelige værdier fastholdes, er det medvirkende til at fastholde sygeplejerskens arbejde som underbetalt og uden anerkendelse af fagets rette betydning.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur.

Kærlig omsorg i sygeplejen

Kendrick KD, Robinson S. ''Tender Loving Care'' as a Relational Ethic in Nursing Practice. Nurs Ethics 2002;9(3):291-300.

I den vestlige verden er begrebet ''kærlig omsorg'' (tender loving care) traditionelt brugt til at præcisere sygeplejens karakteristika. Når vendingen bruges i forhold til sygeplejepraksis, kan den i perioder med frygt og sårbarhed tilføre menneskesjælen en særlig trøst. Sådanne begreber giver anledning til meningsfuldhed og resonans gennem begrebet ''lived experience'' i forhold til både at give og modtage pleje.

I artiklen argumenteres for, at i en sygeplejefaglig kontekst er kærlig omsorg grundlagt og rodfæstet i relationer, når der eksisterer et dynamisk forhold mellem den, der yder, og den, der modtager pleje. På trods af denne vægtning af relationer er der en knaphed på litteratur, der trækker forbindelse mellem kærlig omsorg og den moralske udfordring, der er en særlig del af de menneskelige relationer og forbindelser.

I artiklen søges denne mangel udbedret gennem præsentation af en case-study om en 15-årig dreng, hvor kærlig omsorg er midtpunktet i det moralske engagement mellem sygeplejersken og hendes patient.

Det konkluderes, at gensidighed kan resultere i en kontrakt, hvor patienten og sygeplejersken begynder at formulere deres respektive begrænsninger for relationen. F.eks. nogle af de andre krav og behov, de hver især har. Det er også på tide at reeksaminere betydningen af omsorg, både den spontane og den, der har bevidst refleksion som baggrund. Det rejser spørgsmål om, hvordan forskellige syn på kærlighed (religiøst og irreligiøst) kan være udviklende for dialog og debat.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur.