Det største problem er sproget

Sygeplejerske Patcharee Mønsted kom til Danmark fra Thailand for halvandet år siden, da hun blev gift med en dansk diplomat. Hun har endnu ikke dansk autorisation til at kunne arbejde som sygeplejerske, fordi hun ikke behersker sproget godt nok. Hun går til sprogundervisning på Studieskolen og har tidligere arbejdet som frivillig ulønnet sygeplejerske på Rigshospitalets epidemiafdeling. Hun taler et forståeligt dansk, men ordforrådet er mangelfuldt.

Hun er én af de 25 udenlandske sundhedspersoner med mellemlang uddannelse, som i øjeblikket er i gang med et tremåneders praktikforløb på Hvidovre Hospital. Initiativet er formentlig det første i landet, hvor et hospital selv gør en aktiv indsats for at få fat i de ledige ressourcer blandt sundhedspersoner med mellemlang uddannelse. Hospitalet tilbyder et fast struktureret forløb med introduktion, en tilknyttet mentor, sprogundervisning, praktik, handlingsplan og faglige udtalelser. Formålet er at finde ud af, hvilke af deltagerne der kan tilbydes en seks måneders prøveansættelse med henblik på at få varig autorisation.

Lige nu er Patcharee Mønsted midtvejs i praktikforløbet på neonatalafdelingen, hvor hun bliver fulgt tæt af sin mentor, sygeplejerske Lone Weilmann Wellejus. Mentorens opgave er at supervisere og hjælpe Patcharee Mønsted med at forstå fagudtryk, afdelingens jargon og arbejdsform.

De kommer begge til at smile ved tanken om Patcharee Mønsteds første arbejdsdag, hvor hun pænt blev stående uden for glasdøren til afdelingen og ringede på.

''I Thailand kan man ikke bare gå ind på en neonatalafdeling uden at ringe på, og man skal desuden skifte tøj,'' fortæller Patcharee Mønsted.

Hun blev også forbavset over at se så mange forældre.

''I Thailand er forældrene sjældent på afdelingen. Dels mener man, at moderen har brug for at komme sig oven på fødslen, dels skyldes det, at der kan være problemer i familien. Mange unge mødre er ikke parate til at få barnet, fordi det er pinligt i vores kultur at få barn, hvis man ikke er gift, eller hvis man f.eks. stadig studerer,'' fortæller hun.

Accepteret af forældrene

Til at begynde med syntes hun, det var svært at inddrage forældrene frem for blot at gøre arbejdet selv, men hun er overbevist om, at det er det bedste for barnet.

''Barnet kender sin mor, det kan huske hendes stemme og hjerteslag, og det bliver roligere, når hun er der,'' mener hun.

Hun har kun oplevet, at forældrene har været flinke og forstående, og at de har accepteret hende, når hun har forklaret, at hun har fire års erfaring fra en thailandsk neonatalafdeling.

Lone Weilmann Wellejus siger, at der kun har været én gang, hvor hun behøvede at minde Patcharee Mønsted om at inddrage forældrene. I takt med at Patcharee Mønsted kan klare opgaverne, får hun lov at arbejde mere og mere selvstændigt.

''Der er ikke den store forskel på arbejdet på en dansk og en thailandsk neonatalafdeling. Men måden at omgås lægerne er anderledes. Forholdet er mere ligeværdigt her, og det er godt,'' siger Patcharee Mønsted.

Tre dage om ugen er hun på neonatalafdelingen. De andre to dage bliver hun undervist sammen med resten af gruppen af udenlandske sundhedspersoner.

Lære at tænke dansk

Hun blev uddannet sygeplejerske for 12 år siden i Bangkok og har arbejdet på en række forskellige afdelinger. Senest var hun oversygeplejerske på en rejseklinik for vaccination.

''Jeg har fået at vide fra Sundhedsstyrelsen, at min uddannelse er god nok. Det eneste problem er sproget. Da jeg søgte arbejde på Rigshospitalet, var jeg skuffet over, at jeg ikke bare kunne blive accepteret for mine faglige kvalifikationer, men det gik hurtigt op for mig, hvor vigtigt sproget er,'' siger hun.

Hendes kolleger gik f.eks. ud fra, at hun forstod og vidste, hvad patienterne mente, når de sagde, at de ville have havregrød til morgenmad.

''Det var et stort problem for mig, at jeg følte mig så nervøs over ikke at kunne forstå sproget og den måde, danskere tænker. Danmark er meget forskellig fra Thailand, maden, klimaet - vi tænker forskelligt, fordi vi har forskellig baggrund. Jeg føler mig nogle gange som en blind og døv, og jeg vil gerne lære at tænke som en dansker. Jeg vil gerne være høflig, men jeg ved ikke altid hvordan,'' siger hun.

Personlig udtalelse

De 25 udenlandske sundhedspersoners praktikforløb slutter den 1. februar. Derefter skal mentor Lone Weilmann Wellejus, sproglæreren og konsulent Grete Brorholt fra Udviklings- og Uddannelsesafdelingen give Patcharee Mønsted en personlig handlingsplan. De skal komme med anbefaling, om hun er klar til at blive prøveansat eller ej. Ifølge Grete Brorholt er der ingen tvivl om, at Patcharee Mønsted uden problemer hurtigt vil kunne blive tilbudt prøveansættelse.

''På nuværende tidspunkt ved vi, at ca. halvdelen af de 25 praktikanter vil kunne få prøveansættelse inden for deres fagområde. Nogle vil kunne få ansættelse som sosu-assistenter. Et par stykker vil vi anbefale at tage supplerende kurser for at komme til at arbejde inden for deres fag. Flere af praktikanterne bliver nødt til at starte helt forfra med en ny uddannelse i Danmark,'' fortæller Grete Brorholt.

Praktikken er ud over at være et integrationsprojekt også et erkendelsesforløb for den enkelte.

''Det er vigtigt, at man ikke blot fortæller folk, at deres uddannelse ikke egner sig til danske forhold. De skal også selv erkende det, så de kan komme videre i stedet for at køre rundt i systemet i årevis,'' siger Grete Brorholt. -