Agent 00Sygeplejerske

Mens hjemmesygeplejersken om formiddagen skifter forbindingen på fru Jensens skinnebenssår, er hun om eftermiddagen med til at fælde samme fru Jensen for socialt bedrageri. Det kan med baggrund i en ny lov fra regeringen oftere blive tilfældet, end det

har været tidligere. Man kan ikke pålægge plejepersonalet at overvåge patienterne som en del af efterforskningen, men loven præciserer, at kommunerne vil kunne stille spørgsmål til f.eks. hjemmesygeplejersker om patienter, som, man har mistanke om, begår socialt bedrageri.

Fremgangsmåden har været anvendt i enkelte kommuner i mange år, og en noget upræcis sociallov er blevet bøjet og strakt. Men med den nye lov er kommunerne altså i deres gode ret til f.eks. at spørge: ”Hvem er tilstede i hjemmet under dine besøg?” Dermed håber man på at få skovlen under fl ere personer, der eksempelvis hæver et større beløb i overførselsindkomst, end de reelt er berettiget til.

Det var socialminister Henriette Kjær (K), som fremsatte den ændring i retssikkerhedsloven, der trådte i kraft den 1. juli i år. Kontorchef Aksel Meyer i Socialministeriet fortæller, at loven især har til hensigt at gøre kommunerne opmærksom på, at der grænser for, hvad kommunerne må bede medarbejderne om. ”Loven gør det klart, at det ikke er tilladt bredt at bruge personalet som spioner og sige til dem, at de skal rapportere om mistænkelige forhold,” siger kontorchefen og tilføjer:

”Samtidig har der blandt nogle medarbejdere i kommunerne været den opfattelse, at de ikke nødvendigvis behøvede at svare, hvis de blev spurgt. Men har kommunen en særlig grund til at spørge personalet om noget konkret, så skal medarbejderen svare. Det har man pligt til, og det er nu blevet præciseret,” understreger Aksel Meyer.

Venter spændt

En af landets foregangskommuner i afsløring af socialt bedrageri, Høje-Taastrup, har endnu ikke brugt sit plejepersonale i opklaringen. Men lederen af kommunens task force, Ole Seidling, kunne godt forestille sig at gøre det i fremtiden. Task force-afdelingen, der, som navnet antyder, meget konsekvent går ind i sager om socialt bedrageri, har tidligere brugt personale på dagsinstitutionsområdet til at opklare bedragerisager.

”Vi tøver alle sammen og venter på, at der kommer en vejledning på området fra Kommunernes Landsforening. Det er min klare fornemmelse, at alle landets kommuner holder vejret spændt i øjeblikket og ser, hvad der kommer til at stå. Derefter kan jeg sagtens forestille mig, at mange fl ere kommuner også vil gøre brug af plejepersonalet i opklaringen af bedragerisager, end det er tilfældet i dag,” siger Ole Seidling.

I Sønderborg Kommune siger bedragerichef Leif Albrechtsen direkte, at han ikke har noget imod at spørge plejepersonalet, hvis der ikke er anden udvej for at opklare sagen.

Juridisk konsulent i Kommunernes Landsforening Christel Petersen, som har arbejdet med vejledningen, fortæller, at man hverken direkte anbefaler eller fraråder kommunerne at spørge plejepersonalet. Men hun understreger, at hvis kommunen vil have assistance fra plejepersonalet, er det vigtigt, at de er sig deres ansvar bevidst.

”I vejledningen fortæller vi kommunerne om deres rettigheder og gør dem samtidig opmærksom på, at det kan være problematisk at bruge medarbejdere, der har adgang til folks hjem. Det drejer sig om, at borgerne skal kunne have tillid til det plejepersonale, der kommer i deres hjem,” siger Christel Petersen.

Hun vil derimod godt anbefale kommunerne på forhånd at gøre sig klart, hvor langt de vil gå i at inddrage bl.a. hjemmesygeplejersker i afsløringen af socialt bedrageri.

Lukkede spørgsmål

Hopper Høje-Taastrup Kommune selv med på vognen, mener Ole Seidling, at kommunen kun vil stille lukkede spørgsmål.

”Bor den og den person på bopælen? Ja eller nej? Det er den slags spørgsmål, som jeg kunne forestille mig, at vi kunne finde på at stille til plejepersonalet. Det bør kun være sådan nogle ja/nej spørgsmål. Altså hvor de evt. skal bekræfte noget,” siger Ole Seidling. Han kan dog godt se et etisk problem i at bruge sundhedspersonale til at spionere hos patienterne.

”Man kan ikke sige til en hjemmesygeplejerske: De næste syv gange du kommer hjem til fru Jørgensen, så prøv lige at se, om der bor en eller anden person også. Det personale, som har deres gang i folks hjem, skal man være meget varsom med,” siger task force-chefen. Kontorchef Aksel Meyer fra Socialministeriet kan ligeledes godt forestille sig, at en konsekvens af den nye præcisering af loven bliver, at fl ere kommuner vil benytte sig af deres ret til at spørge bl.a. plejepersonale.

Men gør kommunerne brug af denne ret, risikerer man, at de borgere, der har allermest behov for hjælp, mister tilliden til plejepersonalet og siger hjælpen fra. Det mener den fremtrædende ekspert i informations- og forvaltningsret, Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

”Hvis kommunen enøjet går efter at opklare sager om socialt bedrageri, så risikerer man samtidig at glemme vigtige mål som f.eks. befolkningens sundhed og børnenes tarv.

Det er den alvorlige overvejelse, kommunerne bør gøre sig,” advarer Oluf Jørgensen.

Er en kommune ikke afvisende over for at inddrage plejepersonalet i bedragerisager, så bør den som et minimum gøre borgerne opmærksom på det i forvejen, mener Oluf Jørgensen:

”I de pjecer, hvor borgerne kan læse om den kommunale sundhedspleje, bør de skrive, at sundhedsplejerskerne skal svare på spørgsmål fra forvaltningen, hvis der er mistanke om snyd med sociale ydelser,” siger forvaltningseksperten.

Fortæl det til patienten

Også formand for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow er kritisk.

Hun mener, der er grund til at være bekymret for udviklingen. ”Jeg kan ikke se nogen grund til, at sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker skal være dyneløftere for kommunen. Ganske vist er det nu blevet præciseret, at de ikke kan blive brugt som hemmelige agenter for kommunen, men de kan altså godt blive brugt som agenter,” siger Connie Kruckow og uddyber:

”Det er en enorm tillid, patienten udviser hjemmesygeplejersken, når de åbner deres hjem. Men hvis patienten er i tvivl om, hvorvidt sygeplejersken kommer med et tilbud om hjælp, eller hun kommer for at kigge efter, hvor mange tandbørster, der står i tandkruset, så kan patienten føle, at tilliden bliver misbrugt. Og kommunerne skal huske på, at det tillidsforhold er afgørende for, om befolkningens sundhedstilstand er i orden,” siger Connie Kruckow.

Hun opfordrer derfor kommunerne til at gå uden om plejepersonalet i opklaringsarbejdet. Sker det ikke, råder hun den enkelte sygeplejerske til at få spørgsmålet på skrift og derefter fortælle pa tient en, at kommunen har spurgt til vedkommende.

”Patienten har jo i givet fald også ret til at vide, at der er nogen, der holder øje med dem,” siger Connie Kruckow.

Foruden Høje-Taastrup og Sønderborg har Sygeplejersken talt med en stribe kommuner rundt omkring i landet. Her lyder meldingen dog samstemmende, at de ikke vil begynde at ty til plejepersonalet for at opklare fl ere sager om socialt bedrageri. De mener, det kan gøre alt for stor skade på patienternes helt afgørende tillid til det plejepersonale, som de lukker ind i deres hjem.

Kommunernes Landsforening forventer at have vejledningen færdig til kommunerne i løbet af november.