Dilemma: Gammel og nyforelsket

Illustration: Bodil Molich

Personalet har godt lagt mærke til Jens og Katrine. Set, at der skete noget imellem dem. Men alligevel. Jens er 82, og Katrine er 85 år, og de bor begge på plejecentret ”Solglimt.” 

Jens bruger kørestol pga. vejrtrækningsbesvær efter svær tuberkulose, Katrine er lam i venstre arm efter en blodprop i hjernen. Jens betror en dag sin kontaktperson, sygeplejersken Ida, at han er lun på Katrine. De har mange fælles interesser og er begge vokset op i Vendsyssel. Jens har tre sønner, Katrine to døtre. 

Ida synes, det med ”lun på” er lidt ulækkert, men kommenterer ikke oplysningen. En aften sidder Jens og Katrine og ser tv i opholdsstuen. Jens henter en flaske portvin, to glas og hælder op til Katrine og sig selv. De sidder længe og taler. Senere på aftenen forsvinder de sammen ind på Jens værelse. 

Ida, som er i aftenvagt, bryder sig ikke om situationen. Hvad med Jens hjertemedicin, som han plejer at få klokken 23? Hun tager medicinen og går hen imod værelse 118 for at banke på, men bliver standset af en anden beboer, som beder om en kop kamillete. Da Ida er på vej tilbage for at give Jens pillerne, tænker hun sagen igennem en gang til. Hun beslutter sig for at...

Hvad skal Ida gøre?

Kommentarer i Sygeplejerskerne i nr. 33 2004  

Voksne mennesker

Ida beslutter sig for, at hun vil betragte Jens og Katrine som voksne mennesker, der bor i eget hjem. Hun vil ikke forstyrre dem, men glæder sig på deres vegne og beder nattevagten give Jens medicinen senere. Ida og nattevagten aftaler, at de vil foreslå Jens, at han fremover administrerer sin medicin selv.  

Ditte Kock Hansen, sygeplejerske, ansat på Afd. S 5, Psykiatrisk Hospital i Århus 

Manglende respekt

Ida bør vurdere, hvor vigtigt det er, at Jens får medicinen på klokkeslæt. Hun bør også overveje, om Jens, der både er i stand til at hente portvin, skænke den, snakke med Katrine og invitere hende ind på sin stue, ikke også godt ved, at han får medicin kl. 23.00. Han kan også selv tage ansvar for, at medicinen den aften måske bliver taget lidt senere. 

Birgitte Bernstein, ansat på Kardiologisk Afdeling, Frederiksberg Hospital. 

Ret til privatliv

Ida skal glæde sig på Jens og Katrines vegne og holde sig væk fra deres hyrdetime. Om Jens får sin hjertemedicin på klokkeslæt eller ej eller slet ikke denne ene gang, betyder efter min mening ikke så meget. Fremover kan Jens måske få lov at administrere sin medicin?  

Desuden er det Jens og Katrines hjem, og de har ret til privatliv. 

Susanne Jørgensen, sundhedsplejerske, ansat i Sundby Syd, Sundhedsplejen i København. 

Besked til nattevagten

Ida sætter sig i personalestuen med en kop kaffe og lader tankerne gå tilbage til, da hun var ung og nyforelsket. Hvem er det egentlig, de generer, tænker hun. De har fælles interesser og er vokset op i samme egn, og det er efterhånden tyndet noget ud i deres netværk. 

Forelskelse er åbenbart uden alder, konkluderer hun. Og Jens og Katrine klarer nok den sag både uden min indblanding og Jens hjertemedicin.  

Hvorefter Ida sætter Jens piller ind i medicinskabet med en besked til nattevagten.  

Kirsa Ahlebæk, rektor, medlem af Sygeplejeetisk råd, ansat på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Den bedste medicin

Hvis jeg var Ida, ville jeg lade det nyforelskede par være og glæde mig over, at kærlighed kan eksistere i alle aldre. 

Kærlighed er den bedste medicin, der findes, og er drivkraften i alt liv. Jeg ville hurtigst muligt få lavet en medicindoseringsboks til Jens. Når han selv kan hente portvin, kan han helt sikkert også selv tage hjertemedicin. 

Lene N. Hansen, sygeplejerske, Røntgenafdelingen, Århus Sygehus.